Sundhedsklummer fra Sundhedspaletten

---

All inclusive – rosiner eller vindruer?

Sommerferien står for døren, og en populær rejseform for rejselystne danskere, er færdigpakkede rejser med ”all inklusive”. En samlet pris for ophold og forplejning, så vi er fri for konstant, at skulle have pungen frem, og derfor også har råd til at æde og drikke alt hvad vi lyster.  Nu er det jo lige således, at vi som nordjyder selvfølgelig vil have så meget som muligt for pengene. Vi vil ikke snydes, og jo mere vi kan få indenbords – jo mere har vi sparet, men……. på længere sigt kan det blive en meget ”dyr og fortrydelig” ferie.

Mange af os lidt forfængelige. En måned eller to før ferien, begynder vi at forberede kroppen på at smyge sig ned i badedragten, der måske allerede sidste år sad godt stramt. I nogle klædeskabe florerer der desværre en velkendt ”skrumpebille”. Den får sidste års tøj til at krympe, således at der kræves en aktiv indsats for igen at kunne passe det. Især kvinder tager udfordringen om ”tilpasning” op. For mange lykkes det også at få smidt de 3-4 kg således, at bikinien eller badedragten kan gå an endnu en sæson – selvom der godt kunne bruges en form for usynlig korset til at holde de til tider ret så fyldige rynker under armhulerne inde og bagdelen oppe, men den er desværre endnu ikke opfundet så….

Mændene har det lidt lettere. Jeg har spekuleret over, hvorfor moden for mænd indenfor badetøj er anderledes end for kvinder. I ”boxershorts” der sidder løst, og som ”bare” kan ”justeres” med snore, er der plads til både maver og begejstring, mens den mindste lille ekstra fold kan ses hos kvinder. Og det er umuligt at suge maven ind under en hel solmadning.

For at gøre det forklarligt vil jeg bruge denne billedlige forklaring:

Forestil dig, at du er født med 1 million små bitte fedtceller rundt i hele kroppen. Efterhånden som du vokser, følger fedtcellernes størrelse med. Hvis du bliver godt overvægtig, det man betegner som fed, kommer dine fedtceller til at ligne (bitte små) vindruer. Efterhånden som fedmen øges, bliver vindruerne så store, at de deler sig. Således accelereres antallet måske op på 1.3 million – og de forsvinder ALDRIG igen. Allerede ved 10-15 kg. ekstra fedtmasse (fra normal tilstand!) begynder denne ”formering”.

Forestil dig, at du inden ferien taber 3-4 kg fedt. Dine fedtceller (vindruer) begynder at krympe – kommer mere og mere til i stedet at ligne rosiner, men føler stadig, at de er født til at skulle være vindruer.  Så kommer ferien, hvor du ikke vil tænke på kilo og figuren, og ser frem til ferien med all inklusive.

Hvis du slipper dine indre hungrende rosiner løs og tager godt for dig af de lækre sager indenfor mad, drikkevarer og is, vil dine rosiner forsøge at ”suge” sig store og fyldige igen, og du kan risikere – atter – at komme hjem med 2 -3 kilo ”ekstrabagage”.

Så har vi selvfølgelig igen et år indtil næste sommer til at få smidt dem igen, hvis vi lige ser bort fra julen, påske, pinse og alle de andre hyggedage.

Selvfølgelig skal ferien nydes, og der skal da også være plads til mere ”hygge” og forkælelse, bare du er forberedt på, at det igen kan blive på bekostning af endnu en ”skrumpeprojekt” efter en forhåbentlig god ferie. Til orientering har forskere fundet ud af, at skrumpede fedtceller ”husker sin størrelse” i op til 5 år, hvilket betyder, at hver gang du smider nogle kilo, vil dine ”rosiner” forsøge at blive til ”vindruer” igen, – med mindre du ”holder vægten nogenlunde” i 5 år.

Jeg skal af sted på en sådan ferie i år – med ”all inklusive”, og har intentioner om at vende hjem med flere rosiner end vindruer! Rigtig god sommer til Jer alle sammen.

Skulle du alligevel (måske først EFTER ferien få brug for lidt vejledning enten i form af personlig / holdvejledning eller onlinevejledning, så sig endelig til, for jeg kan hjælpe dig med at blive bedre til et langtidsvægttab!!!!

Gerda Bruhn Sundhedspaletten

Tid er penge, eller tid er opdatering Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Hvordan udnytter du din tid, altså ud over de timer, hvor du er på arbejde, plejer familien, gør rent, køber ind, laver mad, vasker tøj osv?

Jeg hører af og til, at familierne i dag har noget SÅ travlt i forhold til tidligere. Underligt nok, for døgnet har da i dag lige så mange timer, minutter og sekunder som tidligere, og aldrig er vi da blevet aflastet så meget, som vi bliver i dag. Vaskemaskiner, støvsugerrobotter, færdigfabrikerede eller halvfabrikerede mad, opvaskemaskiner, og jeg kunne blive ved. Men hvad er det tiden bruges til? Som et meget nært familiemedlem orienterede mig om for ikke så længe siden, så handler det nok om, at vi som enkeltpersoner og som familie i dag konstant er nødsaget til at vælge fra, i stedet for at skulle vælge til – ret klog konklusion. Vi bliver bombarderet med alskens tilbud og opfordringer til at skulle deltage, og vi er i dag bange for, at gå glip af noget, som andre finder spændende. Vi skal være opdaterede! Når nu mulighederne er der, skal de også udnyttes. Vi er blevet vores eget overvågningssamfund.

Og har det nu noget med sundhed at gøre? – Ja så sandelig, for jeg er ikke i tvivl om, at disse mangeartede stressfaktorer er med til at ”u-sundhedsgøre” forældre, men det smitter så sandelig også af på de yngre generationer (og de ældre).

Jeg vil starte med ”den ældre” generation. E post er selvfølgelig hver mands ansvar, uanset om man i tidernes morgen overhovedet har lært at betjene en computer, åh nej, det er ikke helt korrekt, for der ER da en lille mulighed for stadig at få tilsendt post pr. brev, men denne modtagergruppe er en uddøende race. Jeg forstår godt de ældre mennesker (ældre end mig!) der ikke fatter, hvordan de forskellige former for kommunikation over hele verden kan fungere, eller hvordan vi i dag via eks Google kan finde svar på alting. Man behøver jo efterhånden slet ikke klogeliggøre sig, for alt kan hentes via nettet, så hvad betyder ”paratviden”?

Forældre HAR travlt, ja men hvis du har tid! – så prøv for sjovt, at tage tid på, hvor meget tid du egentlig bruger ”unødvendigt” på eks. de sociale medier, tlf, sms, spil osv. bare en enkelt dag.

Jeg beundrer mange gange børn og unge mennesker, men samtidig kan jeg også blive lidt bekymret, for hold da op, hvor skal der være meget i de små hjerner, og hvor meget kan der være plads til, inden der kommer for meget pres på? På rigtig mange måder er den yngre generation klogere end vi halvgamle – altså teknisk set, men hvordan står det til på det mere sociale? Når jeg holder mine foredrag omkring opdragelse for forældre til børn i skolen, hører jeg ofte lærere, pædagoger og andre, der har kontakt med børnene udtrykke, at børn og unge i dag er blevet meget mere selvcentrerede, og kan være direkte ubehøvlede overfor andre, både kammerater og voksne, – også i en sådan grad, og at ændringen er sket over få år, og det er da bekymrende. Og hvorfor? Er det fordi den ”nye tidsalder” appellerer til det enkelte individ – se mig – hør mig – sæt mig i centrum? Har vi nok tid til / interesse i, at bruge tid og energi på at være sammen med børn /unge og deres venner? Høre og forholde sig til hvordan de snakker med og til hinanden, og hvordan de omtaler kammerater, eller får børn og unge i højere og højere grad lov til selv at takle sociale relationer? Jeg er overbevist om at børn – og unge stadig har behov for voksne ”holde ved montører”, for at kunne gebærde sig i den sociale verden, men er forældrene usikre på, hvordan de bliver ved med at være støttende forældre i stedet for at gå over til at være venner med deres børn – hvilket de er alt for gamle til? Jeg er sikker på, at også denne arbejdsanvisning kan googles J.

Samtidig med at børn og unge opleves mere ”usociale”, mærkes også en territoriumsbeskyttelse, idet mange forældre absolut ikke accepterer, at andre voksne (end dem selv) har ret eller krav på at vejlede (irettesætte) deres børn, nej andre har ikke ret til at blande sig i barnets (forældrenes prins eller prinsesse) opførsel, også selv om den er ganske uacceptabel. Det er synd for børnene!

Jeg har selvfølgelig ikke (hele) opskriften på hvordan der rettes op på narcissismen, men jeg opfordrer forældre til at give tid og opmærksomhed, til at lære hvordan ”man” opfører sig overfor andre, men også investere tid til bare at være sammen med de kære unger, men har undværet hele dagen.  Bare sæt jer 5-10 min efter ”afhentning”, hvor det ikke er tilladt at bruge tlf. osv., bare snakke og evt. kramme (afhængig af alderen J). Altså vente med ALT andet og bare nyd, at I er sammen igen. Undgå konstant at sætte dit eget barn i tronstolen, med ret til at herske, og nej du er IKKE en dårlig forældre, når eller hvis du beordrer pc fri weekend – for hele familien – hvis det da ikke er for meget forlangt? 🙂

Mænd med udstyr Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Motion er godt, motion er sundt, ja motion er ligefrem livs- forlængende, viser undersøgelser med fuld tydelighed, så ja – bevæg dig, og gør det med glæde – så er det meget nemmere.

Det er gået op for mig, at den store trend i øjeblikket handler om mandecykling. Ikke på almindelige cykler, nej det skal være mountainbikes, og der skal køres igennem. Og nej ikke på villavejene, og nej ikke bare på skovstier, men derimod på udfordrende brat stigende / faldende og ofte smattede skovterræner og ofte med halsbrækkende kraftpræstationer. Så kunne man jo tro, at det kun er den yngre generation, der har fået disse lyster, men nej, det lige så vel modne mænd i deres endnu bedste aldre. Derfor skal man ikke blive overrasket over, i eks Eshøj plantage eller Thorsted skov, at støde på veludstyrede, sveddryppende, rødmossede og lufthungrende mænd, der med deres farvestrålende stribedekorerede ”trikoér” og” air-konditionerede cykelhjelme” overhaler selv den hurtigste ”skovløber”.

Nu er det jo sådan, at mænd – sådan generelt, er udstyret med konkurrence-gener, hvilket betyder, at mænd kan have oplevelsen af, at de skal kunne yde det samme uanset alder eller kondition. Man skal vel ikke lade sig overgå af de yngre! Det er sundt at få pulsen op i perioder, og det er sundt at presse kroppen – lidt mere end man plejer. Det er også sundt at få frisk luft i lungerne og opleve skovens muligheder, men jeg møder af og til (på mine Gåture) i skovene nogle af disse mænd, der ofte ser ret så ”lidende” ud, og ærlig talt, – jeg tager hatten af for dem, for bedre sent end aldrig, men – igen – alt med måde! Når man som ”godt brugt” går i gang med projekt mountainbikes, er det en rigtig god ide, at kende sine begrænsninger udi energiudfoldelser, træne langsomt op i tempo og udfordringer, og af og til respektere de yngres bedre kondition og præstationer, og måske holde sig lidt tilbage og tage det i eget tempo, indtil kondien efterhånden bedres. Men hvad er kondi? Meget enkelt forklaret kan man sige, at jo mere ilt kroppen kan optage, jo mere arbejdsintensitet kan du yde og jo højere siges konditallet at være. At måle en 100 % nøjagtig kondital kræver et større maskineri, men du kan selv måle dit ca. kondital. Du skal bruge en bærbar pc/tablet, og et trappetrin, hvor du kender højden, samt kende din vægt. Konditesten findes på: Motion-online.dk. Under ”konditest” vælges ”Den danske steptest”, og så trykker du bare, og der skrives meget nøjagtig, hvad du skal gøre, og det er meget simpelt. Efter endt test kan du nemt og hurtigt aflæse dit ca. kondital og måske gentage testen igen efter et par måneder efter øget træning, – og du vil ret hurtigt kunne se forbedrede resultater. (Hvis du er overvægtig skal du aflæse dit kondital her: http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/nye_tabeller

_til_vurdering_af_overvaegtiges_kondition/

På Motion-online.dk kan du desuden finde en masse andre gode oplysninger, test og forklaringer indenfor motion, så et besøg på dette link, er at anbefale.

Foråret er på vej, og cyklerne kan godt findes frem, og uanset om du er til træde eller el-cykler, til skovstier eller villaveje er en cykeltur altid godt. Foruden motion og frisk luft opøves også balanceevnen og den bør man vedligeholde også efter barndommen. Ved ”trædecykling” i en time med en gennemsnitsfart på 18 km/timen vil du eks også forbrænde 2520 kj, hvilket svarer til at du ca. forbrænder en ”almindelig” frokost, og med en gennemsnitsfart på 40 km/timen, forbrændes ca. 5760, hvilket godt og vel svarer til en frokost og aftensmad, men….. mindre kan også gøre det!

Så spis, drik, og cykl` en tur og lad os mødes på vejene og i det grønne

Der åbnes ved kasse 3 Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Tålmodighed er en dyd, siges der – og vel i grunden også ret så sundt.

Vi lever i en tidsalder, hvor netop tid for mange er dyrebar og samtidig en mangelvare, ja stressniveauet har aldrig været højere. Underligt nok indeholder et minut samme antal sekunder, som før i tiden, og vi har hver især samme mængde tid i løbet af livet, som man havde i gamle dage – endda statistisk set mere, da vi formår at blive ældre og ældre. Men vi lever samtidig i en periode med utallige muligheder at bruge tiden på, så det i dag kan være endog meget vanskeligt at fravælge i stedet for at tilvælge muligheder. Vi vil jo gerne have det hele med og dermed ikke gå glip af noget. Arbejdslivet tager den tid arbejdstid nu tager, familiesamværet gør et godt indhug, fritidsinteresser må ikke forsømmes, og huslige pligter så som eksempel rengøring ”misbruger” tid, og så er der lige alt det løse, som eks indkøb, og det er denne lille tidsrøver denne klumme handler om.

Vi kender det – de daglige indkøb skal bare overstås, og endnu er det heldigvis ikke almindeligt at ordne disse gøremål over nettet blot ved et klik, men det kommer sikkert før end vi aner. Indkøb skal lige klares på vej hjem efter arbejdet (efter at børnene er hentet fra dagpleje, børnehave og SFO), og trætheden begynder at holde sit indtog hos alle alderstrin. Vi står igen igen der ved køledisken og kommer i tanke om, at vi også i aften skal have aftensmad, vi får lagt kød, grønsager og mælk i kurven, og så er det bare med at komme til kassen, få betalt og komme videre.  Mærkeligt nok er der oftest andre, der også lige skal have klaret dagens indkøb på samme tid, og ved kassen er der kø. Er der noget der kan tænde folk af, er det, at skulle i kø – det er spildtid!

At mange ældre – pensionister, der ellers har hele formiddagen til sin rådighed også ”tillader” sig, at bruge den sene eftermiddag på indkøb, – ja hvad er det da for noget? Og tænke sig når ekspedienterne ”tillader sig” at blive afløst, eller må lukke kassen lige før dig, eller at der er en kunde, der har glemt at veje sellerien og den søde ekspedient må løbe ned i forretningen og lige veje den, for at kunne komme videre, ja hvad man da skal finde sig i nu om dage. Og så har jeg slet ikke været omkring betalingen med dankort, der vendes forkert osv.

Lad os vælge den mere positive tilgang til denne u-omtvistelige gentagelseshandling. At vente på sin tur er måske værdifuld tiltrængt pausetid, hvor du lige så godt kan acceptere, at der ikke er andet at gøre, end at sætte tempoet ned og vente på din tur – medmindre du hører til gruppen, der ”altid” skal nå en bus om to minutter og højt tilkendegiver, at ”når der er mere end to i køen, bør der åbnes en kasse mere”? At stå i kø med sine børn er lærerigt – en del af læringen af almindelig dannelse.  Ved kødannelse lærer børn hvordan man er nødt til at indordne sig i et samfund, lærer at det ikke hjælper at sparke på vognen foran, plædere for det fristende slik, eller at ”mase sig foran”. Børn (hvis de får lov til det) lærer blandt andet at lægge varer på båndet – mærker tyngdeforskellen og strukturvariationer på de forskellige madvarer og de vil så gerne. Børn skal lære at fungere i et samfund, hvor der skal læres at vente på sin tur – med tålmodighed  – hvilket mange børn anno 2016 (og deres forældre) har virkelig vanskeligt ved. Prøv næste gang du står i kø at lægge mærke til de mindre børn, der sidder foran i indkøbsvognene – de suger indtryk til sig, kikker intens på de personer, der også står i kø og får en masse kontakt, når (nogle) personer, der alligevel ikke har andet at lave, – smiler og snakker med dem.

At stå i kø og lægge mærke til alle de forskellige personligheder der findes, kan også være interessant – selv for voksne. De fleste med et smil på læben, en lille bemærkning eller et ”genkendelses hej”, mens andre udtrykker irritation over, at skulle gå bag i køen trods kun en enkelt vare.

I sidste uge stod jeg i kø og fik tilbud om at komme foran af en sød ældre dame. Det var da vældig pænt af hende, men da jeg venligt afslog fortalte hun, at hun nød at stå i kø, for det var det eneste tidspunkt, hvor hun var sammen med andre mennesker i løbet af en dag. At bruge to minutter på ”smalltalk” koster intet, men kan måske bidrage med et lille positivt indslag den dag.

Selvfølgelig har vi alle travlt af og til, og spotter hurtigt hvilken kø, der svinder hurtigst og vælger denne – og kan blive lettere irriteret, hvis køen ved siden af, pludselig overhaler ens egen (ligesom ved skilpadde-kø-kørsel på motorvejen på vej til Hamborg!), men brug tidsspildet på at kigge dig lidt omkring og læg mærke til dine medmennesker, send et lille smil og værdsæt at du står tørt og varmt inden døre og ved, at når du kommer til kassen får du samtidig et ønske om en god dag.

Så lad os mødes i køen – smile til hinanden og værdsætte, at vi lever i en tid, hvor der er nok til alle, blot vi har lidt tålmodighed.

Er jeg virkelig SÅ ringe?  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Sundhed er jo som bekendt ikke kun gulerødder og lange traveture, men i særdeleshed også hvordan du opfatter dig selv og din egen værdighed.

Vi lever i en tid, hvor vi bliver tudet ørerne fulde af, at vi skal lære vore børn (og os selv) at føle selvværd. Vi skal praktisere anerkendende pædagogik, se os selv i spejlet og trods hængende legemsdele og slatten hud, være fuldt ud tilfreds med, hvad vi ser og mærker, og ignorere de negative vibrationer eller tilkendegivelser fra andre, men hvor kan det være svært. De fleste af os er SÅ gode til at fokusere på de (få) negative oplevelser i stedet for at sole os i alle de positive oplevelser, vi møder på vor vej gennem livet. Vi vil alle gerne opfattes som dygtige, søde, venlige og unik-velfungerende mennesker, men jeg tror ikke, det er muligt, at kunne behage og gøre alle tilfredse, og det er vel heller ikke det der er meningen?

En lille historie jeg oplevede så sent som i aftes, kan underbygge dette. Sammen med Marie Kraul holder jeg i øjeblikket vores fællesforedrag ”Opdragelse – en nødvendighed for overlevelse” rundt om i Danmark, og i går var vi i Grenå, hvor der var mødt knap 200 forældre, dagplejere, institutionspersonale og pædagogstuderende op. Vi leverede vores foredrag som sædvanligt, godt krydret med humor, faglighed og brugbare dagligdagseksempler på almen opdragelse, og hvordan man får børn til at hjælpe til i hjemmet. Der var en rigtig god stemning, folk, grinede, spurgte og ”var med”. Vi vil bare gerne blive endnu bedre, og beder derfor om de ville udfylde evalueringer, og fik over 100 udfyldte skemaer retur. Ingen pral her, men alle deltagernes vurderinger og beskrivelser var meget positive og konstruktive – med undtagelse af 3 stk., der mente, at det kunne vi gøre meget bedre, ja en mente ligefrem, at det havde været pinligt. Hu ha den sad. Det har vi aldrig oplevet før. Så er det jo, at vi kunne fordybe os i disse 3 negative udsagn, tænke at nu må vi hellere ændre radikalt i vores måde, indhold eller måske vores tøjstil? Men nej – de 3 (der for øvrigt ikke nærmere kom ind på, hvad de opfattede som så dårligt), skal ikke få lov at ødelægge MIN oplevelse af vores gode aften i Grenå. Men fair nok. For disse 3 var vi måske ikke, som de havde forventet, men ”bare ærgerligt Sonny boy”, man kan ikke gøre alle tilfredse. Jeg vil i stedet glæde mig over de 97 personer, der gav udtryk for, at de havde haft en fantastisk aften med ”guldkorn”, ”øjenåbnere”, ”brugbare eksempler” og meget meget mere.

På vore veje møder vi et utal af mennesker. Nogle gir os glæde, inspiration og positiv energi, mens andre kan dræne os, og få humøret til at falde et par grader, men du bestemmer til dels selv, om du vil lade andre påvirke dit humør. Det kræver måske en ekstra indsats at ”gå mod strømmen” i et negativt selskab, men når det lykkes at ”omvende” de mere negativ tænkende, til at se lidt mere lyst på tilværelsen, er det det hele værd. Men måske er der en forklaring. Jeg har læst at positive optimistiske personer er så heldige, at være født med længere alleler end personer, der ser lidt mere negativt på verden. En allel er et gen, som findes på et bestemt sted i et kromosom, som angiveligt skulle være medbestemmende for, hvordan man oplever glæde.  Desværre tror jeg ikke, der endnu er udviklet ”alleler-forlængere”. Så vælg den positive vinkel, det kan aldrig gå helt galt.

Mærk verden eller hør om den  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Dagmar og Egon har været på besøg og det med både føn og klem.  Allerede flere dage inden, kunne vi i  nyhedsmedierne både høre, læse og se om alle de genvordigheder disse stormeangiveligt ville bringe med sig. Det er fantastisk, at metrologerne kan forudsige, om vi skal have paraplyer med, gummistøvler på eller lade toupeen blive hjemme før vi går ud, og ofte kan disse vejrprofeter ligefrem opfordre til at blive inden døre, bare der kommer en lille luftig vind, og det er ikke optimalt for sundheden. Hører du til gruppen, der tror på alt det, de siger i tv og retter dig derefter, eller hører du til gruppen, der selv tør afprøve om vejret ”bær”?  Vi er gået ind i ”sundhedsmåneden” hvilket b.la indebærer at mange bestemmer sig til, at nu skal man ud og bevæge sig, have en masse frisk luft og spise mere hensigtsmæssig, men for mange af os, kan det være endog meget udfordrende at komme ud i blæse og regne vejr. Måske lover nyhedsoplæseren  desuden, at der er mulighed for at det kan blive koldt og at solen går tidligt hjem, og kan det så egentligt betale sig, at trække i alt det tøj med risiko for at blæse væk og få kolde fødder? Nuvel når træerne begynder at vælte og det flyver med løse genstande bør man nok holde sig inden døre.  Jeg så i tv en humoristisk fisker fra Thorsminde sige, at der er forskel på hvordan et stormvejr opleves. I København  kaldes det en storm, når en cykel vælter, mens det ved kysten først er  rigtig storm når bådene bliver skyllet op på land.  Betyder det mon, at vi Vestjydere er bedre end ”Københavnerne” til at bevæge os udendørs sammen med Dagmar og Egon, eller er det kun fiskerne i Thorsminde?  I fredags hvor Dagmar kom forbi, var jeg i Hanstholm og måske er det bare mig, der er lidt barnlig, men jeg syntes faktisk, det var sjovt at skulle ”kæmpe” for at kunne bevæge mig mod vinden, og tro mig, selv børn kan finde moro sammen med vinden, – altså hvis vi voksne giver dem lov til at komme ud og opleve den.  At gå en frisk tur tapper ikke for energi – tvært imod. Vi får masser af ilt til hjerne og muskler, i modsætning når vi befinder os indendøre (hvor ofte lufter du selv ud i din bolig? Minimum 10 minutter dagligt anbefales af Sundhedsstyrelsen, men så lukker vi jo al den dyre varme ud, så….). Og der vil jeg bare sige, at det som mange allerede er klar over bare handler om den rigtige påklædning. At sidde godt lunt tilbagelænet i sofaen med en kop kaffe og bestemme at når Dagmar og Egon er taget af sted igen, ja så går man i gang, go ide, men der kommer sikker mange forskellige nye ”forhindringer” for en rask spadseretur, så hvorfor ikke benytte sig af stormen, regnvejr, kulde og rusk til at komme ud i naturen og mærke den friske luft, som vi heldigvis er så heldige at have nok af her i Thy. Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne bevæger sig mindst ½ time dagligt mens børn bør bruge 1 time til bevægelser, og man behøver altså ikke at lægge alle timerne i et fitnesscenter. Nytårsfortsættere burde afskaffes, for de bliver ofte fremsagt til at få dårlig samvittighed af.  Nye mål burde sættes når motivationen er der, og oftest skal der en bestemt oplevelse til, for at man pludselig får øjnene op for, at der er mening i at ændre i eks. livsstilen. Vi mennesker er grundlæggende skabt til at spare på energien, og det er vi fleste ret gode til at efterleve. Der er bare den hage ved dette, at rigtig mange af os ikke har særlig kropsudfordrende arbejde, og så er der ikke andet at gøre end at kompensere i fritiden med raske gå eller cykelture (eller andre former for motion) ude i den friske og for årstiden fantastiske føre. Ses vi derude?

Tid, penge og aftensmad  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Hører du til typen hvor spørgsmålet om hvad aftensmaden skal bestå af, kommer lige overraskende hver dag ved 16.30 tiden? Er du også en af os, der ”kører” i de samme 10 -15 retter igen og igen, og egentligt godt kunne tænke dig at prøve nogle nye retter, men alligevel aldrig får dig taget sammen til at afprøve nye opskrifter? –  hvor skal vi lige finde dem henne,  og smager de godt nok til, at vi vil bruge energi på at afprøve dem?

Kogebøger sælger som aldrig før. Spise med Prise, Annemad osv bliver bogstaveligt talt slugt af mange tv seere, og opskrifter ruller gladelig ned med rulleteksterne, mens tænderne løber i vand, og vi siger til os selv: Det skal vi også lave en dag, mens sedlen med de hurtig nedkradsede opskrifter havner bagerst i den store samling af ”specielle opskrifter”, og hurtigt går i glemmebogen.

Her kommer så løsningen som er ældgammel, men alligevel brugbar. Lav en uge menu. På denne måde sparer du energi på spekulationer om dagens ret, tid spares ved, at du kan købe ind til flere dage ad gangen, og penge hvis du tænker ind, hvordan rester automatisk kan indgå i næste dags mad – uden at resten af familien opdager, at de spiser delvis ”restemad”.

Når du først en gang har lavet en ”rulleplan” til eks 5 – 6 uger, kan de genbruges igen og igen – og du er fri for at spekulere over aftenens mad ideer.

Det er dog en god ide at lave uge menuer til de forskellige årstider. Der er en grund til at de forskellige grønsager er billigst, når de er nyopgravede (og dermed også mest vitaminfyldte).

Sundhedsstyrelsen anbefaler at vi skal have 200-300 g fisk i ugen. Jeg ved godt, at der er en del her på egnen, hvor fisk ikke ligefrem er deres livret, men prøv eks. at se på hjemmesiden: 2omugen.dk. De har ret mange spændende velsmagende retter. Der står jo heller ikke skrevet, at fisken behøver at serveres som varm mad. En halv sildemad dagligt er et super tilskud. Jeg vil i en senere klumme komme med en mere udførlig beskrivelse af fordele ved at spise fisk.

God appetit.

Jeg har det da godt! Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Når jeg, – ude på de forskellige virksomheder, ved de individuelle sundhedssamtaler ofte stiller ”indgangsspørgsmålet” Hvordan har du det? Er svaret hos 9 ud af ti personer, i første omgang: ”Jamen jeg har det da godt”. Og hvor er det da herligt. Tænk, at så mange personer generelt oplever at være velbefindende. Men hvad vil det sige at have det godt? Når vi kommer lidt længere ind i samtalen, hvor vi snakker om den enkeltes ”syn på egen sundhed og helbred”, er det meget sjældent, at møde personer, der ikke har en – eller op til mange – større eller mindre udfordrende helbredsudfordringer, men som alligevel vurderer,  at de har det godt.

Når svaret prompte kommer – ”jamen jeg har det da godt! – Er det mon så fordi, vi er vant til, at det er det, andre forventer som svar – at vi ikke regner med, at andre har tid, lyst til eller seriøst ønsker, at høre om – og forholde sig til alle vore dårligdomme, og vi så bare slynger flosklen ud ”Jamen jeg har det da godt”? For ikke længe siden mødte jeg en kvinde, der lige havde mistet sin mand. Jeg spurgte (som man jo gør) hvordan hun havde det. Svaret der kom, var fantastisk, idet hun svarede:” Spørger du af høflighed, eller er du oprigtig interesseret i at høre hvordan det går?” – Heldigvis havde jeg denne gang god tid, ellers kunne jeg have fortrudt mit spørgsmål!

Mange oplever heldigvis overordnet at livet vil dem vel. Piet Hein sagde vist engang noget lignende som: ”Helbred er ikke hvordan man har det, men hvordan man tar det”. Jeg er dog overbevist om, at han ikke her tænker på uhelbredeligt eller alvorligt syge personer. For personer med ”småskavanker” er holdningen måske ikke helt ved siden af, og lige netop dette syn på sin egen tilstand tror jeg, er altafgørende for, hvor godt man har det, og altafgørende for, hvor godt man kan få det.

Ofte, – når jeg især med ”lidt modne” personer, der lider af selv svære lidelser drøfter livskvalitet og ”ha det godthed”, oplever jeg, at rigtig mange gør alt, hvad de kan for at vedligeholde deres arbejdsindsats, og forsøger at negligere smerter og ubehag. Her i Thy lægger man sig ikke syg, med mindre det er alvorligt, at feberen har sat grænser for udfoldelser, eller man kan udsætte andre for voldsom smitte. Nej her i Thy er vi ikke så pylrede, og noget må der vel være om det ud fra følgende lille oplevelse. Et nært familiemedlem søgte job i Københavnsområdet, hvor der var ret så mange ansøgere. Blev indkaldt til samtale som gik ok, men der var flere lige velkvalificerede. Mit familiemedlem fik det eftertragtede job idet virksomheden oplyste, at de havde lagt vægt på, at vedkommende var Thybo og ”dem havde de før haft gode erfaringer med, for de var ret så hårdføre og blev jo aldrig syge”.

Jeg oplever ikke uventet, at der er markant forskel på, i hvilke brancher man arbejder, men også hvilket køn jeg snakker med. Nogle grupper oplever en overvægt af smerter i bevæge-apperatet som rygsmerter og muskellidelser, mens andre grupper fortrinsvis har megen hovedpine, stress, forhøjet kolesterol osv.

Om man ” har det godt” kan ikke vises i blodprøver eller andre test. Jeg kender mange der trods smerter og andet ubehag har ”det fantastisk godt”, mens andre, der er lidt småforkølet  ”klynker”  lidt rigeligt. Selvfølgelig kan man ikke gå og være velbefindende  konstant, eller negligere smerter og sygdom, men at fokusere på mulighederne frem for begrænsningerne har aldrig skadet. Jeg hørte engang en sætning der lød: ”Tak du Vorherre – der er dem, der har det værre”

Tilbage til rødderne Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Efter en god lang sommer, hvor huden b. la. er blevet fyldt godt op med D vitaminer, skal vi gøre som hamsteren – nemlig samle forråd i form af vitaminer og mineraler til vinteren – b.la i form af rodfrugter og undersøgelser viser, at danskernes brug af rodfrugter er stigende, hvilket er positivt.

Gulerod, selleri, pastinak, knoldselleri, rødbede, persillerod og jordskokker er de mest kendte rodfrugter i Danmark. Kartofler der ligeledes gror i jorden, hører dog ikke med i denne gruppe.

Men hvorfor er det anbefalelsesværdigt at spise rodfrugter?

Rodfrugter, især knoldselleri og pastinak, indeholder stoffer (polyacetoliner) der hjælper immunforsvaret med bekæmpelse af sygdomme. Rodfrugter indeholder ca. 90 % vand, meget lidt protein og fedt, men til gengæld er de rige på fibre, vitaminer og mineraler. Langt de fleste dyrkes i Danmark – forhåbentligt under kontrollerede forhold. Det er nu høstsæsonen begynder, og dermed indeholder rodfrugterne flest vitaminer. Det er forholdsvis billige råvarer, altså der er ingen undskyldning for at undgå dem. Der er dog en del, der ikke er helt ”dus” med ”alle de fremmede rodfrugter”. Gulerødder kender vi, som ”snacks” eller kogte sammen med ærter til eks. karbonader. Rødbeder syltes og bruges som tilbehør til eks. bøf, men her hører manges kendskab til brug af rodfrugter også op. Jeg kan varmt anbefale at lave ”verdens letteste tilbehør”: Skræl en blanding af gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, kartofler, (evt. knoldselleri – ikke for meget, da de godt kan smage lidt stærke/bitre). Skær rodfrugterne i strimler af ca. en fingers bredde. ”Ryst” dem i en plasticpose sammen med lidt olie (raps eller oliven), salt, peber og timian. Ovnen tændes på ca. 220 grader, og de tilberedes i ca. 25 min – afhængig af, hvor tykke de skæres. Rod lidt rundt i blandingen flere gange under tilberedningen.  Jeg kan oplyse, at det smager himmelsk og er let/hurtigt at lave. ”Rester” af rodfrugtsblandingen kan genopvarmes dagen efter, eller bruges i madpakken.

Børn (og i enkelte tilfælde mænd) kan være tilbageholdende med at ville spise nye rodfrugter – og hvad så? Prøv noget nyt. Lad børnene selv være med i tilberedningen. ”Leg” med farverne – hvor mange forskellige nuancer kan I få ind i ovnen? Ved meget tilbageholdende (kræsne) børn, kan du ”snyde” ved at koge en blanding af rodfrugter (de kan evt. købes frosne, så der ikke er så meget besvær med at skrælle dem) i ca. 10 minutter. Tilsæt en krafttern. Blend dem. Hæld massen op i tomme yoghurt bægre, frys dem og brug dem løbende til at spæde i sovs. Det smager super, jævner, og I får rodfrugter, men undgår konflikter.

Mange rodfrugter bliver søde i smagen efter tilberedning, hvilket hos mange bevirker, at den intense trang til sødt efter aftensmaden reduceres. Det handler nemlig om at stimulere alle smagssanserne, hvis vi skal føle os ”helt mætte”.

Godt efterår og det er altid

Lad os mødes i et smil Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Smil til verden og den vil skrupgrine af dig! Er det sådan du tænker, når du sparer på muskelsammentrækningerne i mundvigene?

Sommeren er ved at gå på held, vi går mod mørkere tider, det bliver snart koldt, og det kan aldrig vare, inden vi skal i gang med at skovle sne. Eller – sikke en herlig lang og dejlig sommer vi har haft, der endnu viser sig fra sin bedste side, skønt snart at kunne hygge sig inden døre i stearinlysets skær, med varme uldne sokker og ikke skulle tænke på ukrudtet i haven, der appellerer til at blive fjernet. Hvordan er DIN indstilling?  Du har faktisk selv stor indflydelse på, hvordan du vil opleve din verden og dit syn på samme. ”Stressforskere” har undersøgt (gad vide hvordan) og offentliggjort, hvad der bestemmer hvordan dit ”livssyn” er. Angiveligt kan 50 % af vores livsglæde tillægges vore gener. Altså hvordan er/var vore forældres syn på livet. Opti- eller pessimister. Har vi hjemmefra lært at fokusere på det halvfyldte eller det halvtomme glas? Var der glæde i det lille hjem, eller lo man kun, når det var nødvendigt og krævedes? Kun 10 % af vor livsglæde er afhængig af vore omgivelser. Altså arbejdsvilkår, økonomi, boligforhold osv, og det er utroligt nok en meget lille procentdel, i forhold til de faktorer mange tror, er mere vigtige. De sidste 40 % afhænger af din helt egen frie vilje til at VILLE glæden. 40 % er faktisk en hel del – tænk lige over det. Så vilje er således det centrale i din nuværende ”livsglædeskala”. Er det for dig lettere at være utilfreds over livet, økonomien, andres væremåde eller eget helbred, end det er, at udfordre din nysgerrighed over hvorfor noget trigger eller irriterer dig? Forestil dig du møder en ”brokker”. Vi kender typen. Der er ofte et eller andet, der irriterer disse mennesker, om ikke andet, så bliver det nok snart regnvejr. Som medmenneske bliver vi ofte fanget i dette negative spind, fordi vi gerne vil ”tækkes” vore medmennesker, og vi giver medhold og siger, ”ja det ser godt nok lidt overskyet ud”. Her kommer mit forslag. Øv dig i at lege Peter Plys, og vend det hele på hovedet med et: ”nej du skal se, det driver såmænd nok over”. Jo flere smil og jo mere venlighed du gir fra dig, jo flere og mere får du igen. Århus kaldes smilets by (gælder det mon endnu?)  – sku` vi ikke i Thy overtage denne udnævnelse?

At bestemme sig til at ville være ”nærmest lykkelig”, kan derfor være en større eller mindre udfordring, hvis du nu er så uheldig, at være født med mindre glade gener. Kombinerer vi de ”mindre glade gener” med manglende arbejdsglæde, ser det da rigtig skidt ud for humøret. Undersøgelser viser nemlig, at du bruger omkring 50 % af din vågen tid på at arbejde eller beskæftige dig med noget, der har med arbejdet at gøre – så hvorfor lade 50 % af din vågentid gå med kun at være” lunkenlykkelig”. Prøv eks. at ændre på kedelige arbejdsrutiner eller sædvanlige kedelige skikke. Lav lidt sjovt med dine kollegaer eller grin af dig selv.

I mit nyeste foredrag ”Jeg bærer med smil min arbejdsindsats”, forsøger jeg at skubbe til arbejdspladsers muligheder for at få lidt mere humor ind i hverdagen. Jeg tror nemlig at jo gladere medarbejdere, jo mere udført arbejde. Det er bare ikke chefens ansvar alene at skabe arbejdsglæde.

Så – skal vi mødes i et smil?

Giv tid giv tid  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

I sidste uge fik jeg en sørgelig familiær opringning, mødte en ven med en nedslående sygefortælling og oplevede hvordan nedskæring i det offentlige pludselig kan påvirke og ændre personers, ja hele familiers tilværelse i løbet af et splitsekund. Ja vi mennesker er sårbare, så sundhed er også at blive bevidste og værdsætte de positive ting i livet – og hverdagen – også INDEN, at tiden kan gå hen og blive en ”mangelvare”.

Vi har ofte SÅ travlt, at vi glemmer at lægge mærke til tiden, og hvad den bidrager med. Nu lyder jeg måske helt frelst, hvilket jeg absolut må benægte at være, for jeg HAR været der. Mere end fuldtids arbejde og godt besat med fritidsaktiviteter. Måske er det alderen, der begynder at gøre mig så funderende og ”livsklog”, men hvor ville jeg da have ønsket, at jeg havde haft mere af denne tankegang i mit yngre liv, men som det siges, er sent som bekendt bedre end aldrig.

Det er nok gået op for os alle, at julen nærmer sig, og dermed også travlheden omkring julearrangementer, indkøb, forberedelser osv, og det er vel i grunden heller ikke så ringe, for det ER jo hyggeligt, bare hurlumhejet ikke starter i begyndelsen af november. Her kommer begrebet TID så ind, for hvor meget tid gir vi egentligt hinanden, og hvor meget er tiden værd? Når jeg holder mine foredrag ”Opdragelse – en nødvendighed for overlevelse” er et af mine forslag at alle forældre – uanset børnenes aldre, at forældrene med fordel både for dem selv og i særdeleshed for deres børn, burde bruge de første 10 – 15 minutter efter hjemkomsten fra institutioner/ skoler på bare at kramme/være sammen (selvfølgelig afhængig af alder) uden telefoner, I-pad, Facebook, LinkedIn osv – bare signalere, at man nyder igen, at være sammen med sine børn, høre lidt om hvad der er sket i løbet af dagen, og 100% ”være der”. Så lad ”ammetid blive erstattet med krammetid”. I praksis har mange børnefamilier, allerede inden de henter børn, lagt planer for resten af dagen. Indkøb skal klares på vejen hjem, mad skal laves, private gøremål skal ordnes inden madlavning og aftenaktiviteter skal arrangeres, – og så skal børnene selvfølgelig lige nå at puttes inden. Det mest dyrebare du kan give dine børn er TID (uden konkurrence fra sociale medier). I mange mange år har det hedet sig, at børn bør stimuleres, og ja det gælder da stadig, men som jeg ofte oplever det, rundt om hvor jeg færdes, så kunne denne stimulation af børn meget gerne nedtones en smugle. Børn/unge og deres forældre ”bombarderes” med tilbud omkring aktiviteter – både i hverdagene og i weekends. Det er ofte således, at hver weekend gerne skal byde på en eller anden form for ”underholdning”, for man skulle jo nødig gå hen og kede sig! – Jow at kede sig ind i mellem er faktisk slet ikke dårligt endda – hverken for børn unge eller forældre, for når man ikke lige ved, hvad man skal lave, tager hjernen over og kommer i svingninger. Der udvikles flere ”overgange” i hjernebjælken mellem højre og venstre hjernehalvdel, hvilket er med til at udvikle kreativitet. Teknik og IT er vidunderlige u-undværlige hjælpemidler i vores hverdag, men gem dem af vejen, når børn/unge (voksne) ”keder sig”, – det er SÅ nemt bare foreslå at tænde for Ipad, tv eller andre spil, når hjernen er gået tom for aktivitet. Da mine egne børn var små kunne de også ”kede sig”, og når denne tilstand kom på tale, blev de bedt om at sætte sig på gulvet med strakte ben, og se hvor længe de kunne kede sig, og underligt nok gad de ikke denne ”leg” ret længe, og fandt ret hurtigt på egne aktiviteter, for faktisk – så gider vores hjerne ikke at være inaktiv ret længe af gangen.

Andre forslag til kedsomhed kunne måske også være at involvere børn/unge mere i de daglige gøremål. Selv meget små børn kan faktisk godt hjælpe til med små opgaver – større børn kan og bør bidrage med rengøring, madlavning osv,– men gør det oftest alt for sjældent. Så giv tid, – den dyrebareste gave du kan forære væk – også til ældre mennesker!

Lad falde hvad ikke kan…. Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Det er et privilegium at være kommet så langt i livet, at være på vej til at tilhøre den lidt ældre generation – dvs. dem, hvis hud ikke mere ubetinget er spændt stramt omkring skelet og muskler.

Jeg kan huske min farmor. Hun gik meget op i sit udseende. Når jeg som lille sad på skødet af hende, kunne jeg få hendes bløde hud på hendes overarme til at dingle. Altså vel at mærke det der hang nedad, når hun løftede armene. Jeg syntes hendes hud var så silkeblød, ligesom velour, og det var sjovt, når det kunne blive ved med at gynge, og jeg forstod (dengang) ikke, at min kære farmor nægtede at kunne se det morsomme i de slatne hængearme.

For, det ER attraktiv at se ung ud, og helst yngre end fødselsdatoen viser. Vævet skal helst være strammet op omkring vore muskler, der samtidig skal forblive spændstige – lige fra mave til lår, og kroppen skal ikke vise alderdomsslaphedstegn.  I ansigtet kræves efterhånden flere muskler til at hæve kinderne når vi smiler, og randene under øjnene lader sig ikke fjerne blot ved at duppe med koldt vand. Vi jagter ungdommens kilde(r), og gad vide hvornår de springer frem, men indtil da må vi affinde os med at hud og væv i mindre eller større grad lige så stille og ubemærket daler mod Kina. Fra dine velmagtsdage, der indfinder sig omkring 18-20 års alderen, hvor bryster kan sammenlignes med fyldte vandballoner (gælder udelukkende for kvinder!) og baller strutter og er faste selv uden at stramme musklerne, til du ikke mere behøver at bekymre dig om livet, sker der en gradvis degenerering af elasticitet i hudens strukturer og muskelstyrke. Mellem 9 -11 cm kan du forvente at ”toppunkterne” sænkes, og jeg har endnu ikke hørt, at man benytter botox i maxi mængder for at udfylde og hæve, hvad ikke kan stå. Mange af os forsøger dog at kompensere ved at købe bhér med bredere og stærkere stropper, der skal holde mere og mere oppe. Push-up skåle fungerer efterhånden kun hvis ”indholdet” bliver ”hældt” i, vel at mærke hvis du bøjer dig fremover. Selv trusser og strømper kan fabrikeres så opholdelsesdriften stadig ser ud til at fungere, hvis man kan holde ud at iføre sig denne nye form for ”korset”. Denne degeneration bevirker, at mange af os udvikler ”mormorarme” også kaldet ”grevindegardiner”( sjovt – der er ingen betegnelse for mænds hængende hudflapper! – Hvorfor mon? – De får dem nemlig også). Jo kraftigere du er / har været, jo større risiko er der for, at huden / musklerne synker. Nogle kan dog ved efterfølgende øvelser have held med at forsøge at undgå / reducere ”nedfaldet”.

 

Mormorøvelse 1 – (den nemme): Stil dig ½ meter fra en væg og sæt hænderne i brysthøjde og skulderafstand. Tryg dig ud fra væggen og langsom tilbage igen.

Mormorøvelse 2: Gammeldags armbøjninger hvor du ligger på gulvet og løfter dig op på hænderne. Stå evt. på knæene, hvis det er for anstrengende med ”gammeldags” metode.

Mormorøvelse 3: Sæt dig på en stabil stol med dine fødder lidt fremme. Sæt hænderne på sædet, flyt numsen ud over kanten og sænk kroppen op og ned med albuerne tilbage.

Mormorøvelse 4: En ½ liters flaske i hver arm. Bøj armene bag hovedet. Skiftevis hæv og sænk armene.

Tilbage til stenalderen?  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Jeg fik for nyligt i min mailbox et nyhedsbrev der omhandlede en af de nyere kosttrends – ”stenalderkost”, og hvis du googler dette begreb er der 217.000 sidehenvisninger.

Jeg spørger mig selv. Er kostfanatikerne ved at løbe tør for ideer til at kunne udøve DERES mening og magtdemonstration omkring sund og spiseligt mad, eller er der virkelig et grundlag for, at vi skal så langt tilbage til ”rødderne” (nå – nej dem må vi jo (heller) ikke spise ifølge stenaldermadens principper!) for at opnå sundhed.  Jeg mener at være i besiddelse af en nogenlunde viden omkring ernæring og dens principper, og der er nogle anbefalinger i stenalderkosten jeg stiller mig tvivlende over for. Jeg kan godt forstå, hvis personer uden ”dyberegående viden” indenfor ernæring kan blive frustrerede over alle de anbefalinger, der kommer fra vidt forskellige retninger. Til tider skal vi leve udelukkende af kulhydrater i form af frugt det meste af dagen, – så må vi overhovedet ikke spise kartofler, så skal vi spise protein rigt, så er suppe det eneste salig gørende osv. Når jeg ser tilbage på kostanbefalinger de sidste 30 år, er der i hovedprincippet faktisk ikke sket den helt store ændring, og det er måske derfor at ”nogle” mener, de skal opfinde nye anbefalinger?  Tidligere var det mest kvinder der hoppede med på galejen, men i dag ses også mange mænd på vognen. Er det fordi vi har brug for at lade ”eksperter” tage beslutningen for vor sundhed eller at lader vi os bare ”rive med” af de nye bølger?  At tage vare på egen sundhed er kommet for at blive, men overdreven fanatisme er ikke det samme som sundhed.

”Stenalderkost” lyder måske lidt gammeldags, det er måske også derfor, det også kaldes paleokost.

Paleokostens principper lyder:

• Spis alt det du kan af magert kød, fisk og skaldyr..
• Spis alle de frugter og stivelses-frie grøntsager du kan.
• Undgå alle kornprodukter.
• Undgå alle bælgfrugter.
• Undgå alle mælkeprodukter.
• Undgå alle forarbejdede fødemidler.
• I moderate mængder kan kaffe, the, sukkerfrie sodavand, vin, øl, spiritus, tørret frugt og nødder spises.

Her er det min kæde hopper af! Hvordan kan stenalderkostens principper tillade et stof som eks. Aspartam, der findes i sukkerfrie sodavand, når noget så almindeligt som mælk, brød og kartofler er forbudt område. Nuvel – der er vitterlig nogle få % af befolkningen, der har forskellige former for allergier eller intollerans overfor eks. gluten eller lactose, der f.eks. findes i henholdsvis mel og mælkeprodukter og der er jeg enig – de har absolut ikke godt af at spise disse produkter, men det er so sagt et fåtal af os. Jeg er dog enige med ”stenalderfolket” i at vi burde spise flere grønsager og fiberrigt mad.

En del forskningsresultater, der beviser at mennesket gennem hele udviklingen har indtaget ”hele spektret” henviser til, at mennesket ikke havde overlevet, hvis vi netop ikke havde kunnet omstille os til at spise af alle hovedgrupperne. HVIS vi havde været skabt til at overleve af SÅ meget kød, som anbefales – hvorfor er vi så ikke skabt med hugtænder og lange kløer til at fange og flænse dyrene? Og hvorfor kan vi så ikke engang vinde et kapløb mod vore egne husdyr? I stedet er vi godt nok skabt med en lidt større hjerne, der kan udtænke fangstmuligheder, men! Ser jeg på gennemsnitslevealderen på stenalderfolket blev de mig bekendt kun omkring ca. 30 år, og jeg tror ikke at den unge gennemsnitsdøds-alder skyldtes at vi blev nedlagt af farlige dyr under jagten. Så trods alt – får vi nok sundere/ bedre ernæring end dengang.

Der er ingen anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der udelukkende henviser til stenalderkosten. Det bedste for alle aldre er stadig: Spis alsidig så får du lidt af alle vitaminer/mineraler, spis efter årstiderne, hvor der er flest normalt forekommende vitaminer i fødevaren og råvarerne er billigst (mindre forurening p.g.a. minimal transport) Nyd med måde, der skal også være plads til sødt og surt.

God appetit.

Er du vandmand eller sukkermand?  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Vidste du at menneskets krop består af mellem 50 – 70 % vand, og at det er vigtigt – specielt her i sommervarmen, at du får tilstrækkeligt med væske? Udtørrer din hjerne, risikerer du, at få hovedpine, blive svimmel, få dårligere koncentrationsevne og blive træt. En hovedpine kan  ofte ”drikkes væk” med et stort glas vand. Det er heldigvis for mange blevet ”in” at drikke vand, men valide undersøgelser viser samtidig, at omkring 10 % af især unge mennesker drikker mellem 1 – 2 liter sodavand dagligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler at drikke max ½ liter sodavand/sødet saft ugentligt. Børn under 3 år anbefales slet ikke at drikke sodavand eller sødet saft, mens der er et råderum på 3 dl ugentligt for de 3-7 årige. Vand indeholder ingen kalorier, mens der er 850 kilojoule i ½ liter sodavand eller saft. For at forbrænde disse kalorier kan du eks.

• Gå tur med hunden i 2 timer
• Cykle i 45 minutter
• Løbe og lege i frikvartererne i 75 minutter
• Danse i 45 minutter
• Gå op og ned af trapper 3 etager 22 gange (i alt 66 etager)

Og ærligt talt – kan det betale sig at skulle præstere så meget for så få øjeblikkes nydelse? Tænk engang. Har du prøvet at lade en sodavand stå og blive helt ”doven” – og så drikke den? Der er ikke mange, der kan klare denne udfordring, idet det er syren i sodavanden, der gør det muligt at drikke så sødet vand, – nej de er ikke så ubegavede de sodavandsproducenter. At ½ liter sodavand indeholder ca. 50 gram sukker (svarende til et voksent menneskes daglige råderum i sukkermængde) kan for nogle resultere i en meget højt blodsukkerstigning. Dette udløser et højt insulinproduktion – der får blodsukkeret til hurtigt at falde så meget, at du bliver utilpas. Hjernen tror den mangler sukker, – kræver mere sodavand/hurtige kulhydrater, – og ”afhængigheden” er startet. Et moderne udtryk ”colaholikere” er født. Samtidig indeholder eks. ½ liter cola 65 mg. koffein hvilket er samme mængde koffein som en lille kop kaffe. Jo det er ikke så sært at hjernen lærer at ”trænge” til en opstrammer! Herunder kan du se hvilke andre produkter der indeholder koffein.

Det samme gælder for is. Hvis du kigger nærmere på varedeklarationerne på ispinde – hvis du altså kan læse de små bogstaver – eller hvis det overhovedet er oplyst, vil du også opdage, at især sodavandsis indeholder ufatteligt meget sukker – og at du også kan blive ”høj” af sodavandsis.

Men kan du så ikke i stedet bare drikke sukkerfrie sodavand eller læskedrikke?

Det er rigtigt, at ”light” sodavand ikke indeholder energi, eller at sødemidlet ikke får blodsukkeret til at stige MEN! Du tyller en masse tilsætningsstoffer i dig. Videnskaben er uenige i hvorvidt disse sødemidler (aspartam) er skadelige eller ikke. Er nogen interesseret i min private holdning, så mener jeg, at det er bedre at nyde en halv (eller hel) sodavand i stedet for at bælle 3 med ”god samvittighed”. Samtidig er der også modstridende holdninger (viden om) hvorvidt aspartam faktisk øger sultfornemmelsen – så min anbefaling er: drik dig ”utørstig” i vand og nyd smagen af en mindre mængde sodavand, når du ikke er så tørstig at du slet ikke registrerer, hvor hurtigt sodavanden ryger ned.

Det anbefales at du på en normal tempereret dag indtager omkring 1 ½ liter væske i form af eks. vand, 1 glas juice, 3-5 dl magre mælkeprodukter og lidt kaffe/te. Ved høje temperaturer, store anstrengelser eller feber, bør du drikke endnu mere.

Sådan ser regnskabet ud?

Udgifter: ca. 1 ½ l. urin

1. 0,5 l udånding
2. 1/2 l almindelig sved

Indtægter: Din krop danner selv ca. 300 ml. væske dagligt

Den mad du spiser indeholder ca. 1. liter – så resten er du selv ansvarlig for at få.

Har du et forhøjet kolesteroltal, skal du være opmærksom på kaffemængden, idet især stempelkaffe kan øge kolesteroltallet. Hold dig under 2-3 kopper dagligt.

Nogle føler tørst, mens andre først registrerer manglen på væske når hovedpinen banker på. Især ældre mennesker kan mangle tørstfornemmelsen, og i denne dejlige sommertid, hvor varmen ikke kun nøjes med at udtørre stueplanterne er anbefalingerne hermed:

Drik vand – det er klart! – og husk – her i Thy har vi noget af det bedste, og reneste vand – og så er det billigt – ca. 0,023 kr. for ½ liter vand i forhold til ca. 6 kr. for ½ l. sodavand.

For at få koldt vand hele dagen: fyld en plasticflaske 1/3 med vand og kom den i fryseren. Næste dag fyldes den med vand og holder sig kold rigtig længe. Tandlægerne fraråder at tilsætte citrusfrugter – det smager ellers godt, men kan give ætsning.

Velkommen i junglen….  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Så skal der købes ind, og hvem vil ikke gerne have det bedste? Det skal samtidigt være sundt, hurtigt, billigt og nemt. Forretningerne bugner at varer af samme slags, så er der noget at sige til, at man godt kan blive forvirret over anvisninger på produkterne. Skal man vælge mærkaterne ”light”, ”fedtreducerede”, ”sukkerfrie” eller de almindelige ”energibomber”? Nogle tror, at ved at vælge lightprodukter, vælger man det sundeste, men er dette korrekt? – Det kan være noget af en jungle at finde ud af. Fedtforskrækkelsen er på sit højeste, kolesterolværdierne er forhøjede ved ca. 50 % af den voksne befolkning, og sukker er jo nærmest gift? Jeg ville til enhver tid hellere vælge et ”almindeligt” sukkerprodukt i stedet for et produkt tilsat kunstige sødemidler (men jeg har jo heldigvis ikke sukkersyge så..). Til gengæld er der lightprodukter indenfor de fedtholdige produkter, der er værd at vælge. Lad mig forklare lidt nærmere.

Hvad betyder light, let, fedtreduceret?

For at få lov til at kalde saft, sodavand eller læskedrikke for ”Light” skal varen indeholde mindst 30 % mindre sukker end i tilsvarende saft, sodavand osv. Indholdet af energi (Kj/k.cal)skal samtidig være reduceret med mindst 30%. Oftest har de kunstige sødestoffer dog helt overtaget, således at produktet ikke ”bare” er reduceret med sukkermængden.

Men hvad indeholder så disse sødemidler? Der er to hovedformer for sødemidler nemlig de, der er udvundet af sukkeralkoholer samt de rene kemiske sammensætninger. Førstnævnte giver ca. halvt så meget energi, som sukker, og får blodsukkeret til at stige, dog mindre end ved sukker. Denne gruppe indeholder navne som eks. Sorbitol, Maltitol og Zylitol. Den anden gruppe – kemigruppen, er rene kemiske stoffer, der ikke indeholder kalorier, og som ikke får blodsukkeret til at stige. Disse stoffer kan eks. betegnes som Aspartam/Nutrasweet, Acesulfam, Cyklamat og Sukralose. Og så er det at ”man” går ud fra, at når instanser som eks. Sundhedsstyrelsen har sag god for et produkt, – så må det da være ok – men…..

Det er blevet meget ”in” at drikke Zero, Pepsi Max og andre sukkerfrie sodavand, og mange drikker dem med langt bedre ”samvittighed”, end hvis de drak ”almindelig soda-sukkervand”,  – så kan man jo også bedre tillade sig at drikke et større kvantum. Som eks. kan nævnes at Cola Zeros sødemiddel hedder Aspartam. Dette stof (samt mange andre) er ret omdiskuterede.  Ligeledes tilsættes fosforsyre, men dette stof skulle efter sigende ikke være skadelig – udover at stoffet er mærket med mærkaten ”ætsende” og øger risikoen for tandsyreskader. Et andet tilsat stof er octylgallat. Dette stof frarådes, p.g.a mangelfulde valide undersøgelser. Stoffet kan giveallergireaktioner. Jeg kunne aldrig drømme om at servere disse søde kemidrikke, for dem jeg holder af! Jeg vil undlade at beskrive undersøgelserne nærmere, men har du lyst (og tør) kan du læse mere herom på min hjemmeside (sundhedspaletten.dk) – under Nyheder, hvor du også kan læse mere om ”de bedre” sødemidler.

Så er der gruppen af ”sukkerfri slik” – det må da være bedre? Ja måske hvis du lider af hård mave. Meget af det ”sukkerfrie” slik indeholder en blanding af sukkeralkoholer og kemiske sødemidler, ergo vil du alligevel få ca. halvdelen af den energi, som du ville have fået i ”almindelig” slik, og dit blodsukker vil alligevel stige lidt, men til gengæld er der en rimelig chance for et hurtigere toiletbesøg, hvis du spiser mere end 5-6 stykker. Mange oplever også mere eller mindre luftige eksplosioner fra de indre organer, og her kan oplyses at det ikke ligefrem er violduft, der i sidste ende uddunstes så…..

Men så må ”sundt slik” i form af kandiseret frugt da være godt? Der skal du også være på vagt, for eks. tørrede bananer er så mættet med frugtsukker, at sukkermængden overstiger mængden i eks. vingummi.

Et sukkerprodukt mærket ”light” eller ”let” kan godt indeholde ekstra fedt, selvom sukkermængden er reduceret. Eks. diabeteschokolade indeholder ikke sukker, men er i stedet tilsat mere fedt end almindelig chokolade, hvilket for en diabetiker er meget uheldigt.

Når betegnelsen ”Ligth” eller ”Let” anvendes i forholdet til indholdet af fedt i et produkt, skal der være mindst 50% mindre fedt i varen end i tilsvarende varer, så her kan der være kalorier at spare. I disse produkter er der dog nogle producenter, der i stedet så tilsætter ekstra sukker, så at vælge ”light” eller ”let” betyder ikke, at du bare kan spise løs.

Fødemiddelstyrelsen har udarbejdet to mærker, nøglehulsmærket samt fuldkornsmærket. At gå efter disse mærker, er ret nemt og skulle gerne garantere ”det sundeste valg”, og de er ret nemme at få øje på.

Min anbefaling lyder derfor. Lad jer ikke narre af alle de varer, der skilter med, at de er ”light”, og at du dermed sparer kalorier i form af sukker eller fedt. En alternativ handling ville være, at vælge det naturlige produkt du kan lide, men måske reducere mængden.

Ædelse eller nydelse  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Miendfull eating – sidste nye betegnelse for ”at nyde i stedet for at æde”

Sommeren står for døren, grillen er ved at være varmet op, med hvad dertil hører af god mad, drikke og andre herligheder, og hvor er det da herligt – denne kommende forventning til den varme årstids udskejelser.

Og hvor er det hyggeligt at grille – ja det er for nogle nærmest blevet hjemmets andet ”alter”  (TVèt står på det første). Så er spørgsmålet bare, hvordan vi undgår at grillmad bliver sundhedsskadelig?

Undgå at fedt fra kød, kyllingeskind eller fed fisk drypper ned på kullene, da dette bevirker, at der udvikles røg, der sætter sig i maden. Røgen indeholder tjærestoffer, der kan være kræftfremkaldende. Hvis du griller kød så hårdt, at det branker, udvikles der ligeledes stegemutagener, der ligeledes kan være kræftfremkaldende. Så sørg for at kødet befinder sig et godt stykke fra kullene, og gril ved lave temperaturer, og sørg for, at der er god lufttilførsel under stegningen. For ikke at branke kødet, og at nedsætte stegetiden kan det ligeledes være en god ide at ”forstege” kødet i mikroovn.

Det er selvfølgelig heller ikke en god ide at bruge opsamlet fedtstof, der er frasmeltet under stegningen.

Jeg ved ikke om vi står alene med traditionen om, at et grillmåltid altid skal afsluttes med en god saftig, fed ristet pølse. Det er underligt, men en sådan afslutning, er der altid plads til. I denne tradition er der rig mulighed for at overskride det nødvendige daglige energibehov, således at der bliver et stort energioverskud på energikontoen. Grillmad kan så sandelig sagtens være sund, når der serveres salat og grønsager til. I dag er det bare sjældent, at salaten ikke tilsættes en velsmagende, sød og ofte fedtrig dressing. Hvis du vil have opskrift på forskellige sundere dressinger, kan de findes på dette link: http://sundhedspaletten.dk/2014/06/08/dressinger-med…d-samvittighed/

Efter det gode varme måltid, er der underligt nok også altid plads til en eller anden form for dessert. Her kommer det søde på banen. Heldigvis har sukker (udover selve nydelsen) den funktion, at den afslapper mavesækken, så der altid er plads til lidt mere, og det er jo heldigt. Her kommer ”miendfull eating” ind. For at spare lidt på ”det syndige”, så forsøg følgende: Tag en lille bid. Forestil dig at du kun har en lille portion, der skal vare længst muligt. Du har svært ved at synke og jo mere du smager på din lille bid, jo mere mundvand producerer du. Se på denne måde får du længst mulig nydelse med et mindre kalorieindtag. Ofte vil vi ”voldæde” det, vi af erfaring ved smager godt. Vi er nemlig ude efter virkningen, og alt for sent opdager vi, at vi burde have smagt lidt mere inden vi sank. Ergo vi ”æder” rigeligt – af gammel vane.

Glemmer DU også at trække vejret?  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Tiden flyver af sted, vi har travlt. Der er så meget, der skal nås indenfor et bestemt tidsrum. Inden vi får set os om, er efterår blevet til vinter, og næste års spirende ukrudt ligger på lur i haven og venter kun på atter at blive fjernet. Jeg kan blive helt træt – bare ved tanken.

Men hvad har tid med sundhed at gøre? Er det et sundhedstegn at kunne overkomme det hele og uden at vise svaghedstegn? Viser vi ikke hermed at vi er u-undværlige, med et aktivitetsniveau der er enhver hyperaktiv ADHD diagnose værdig? Er det yt at falde hen i dovenskab og uduelighed og parat til at nedlægge enhver virkelyst?  Tjener travlhed som katalysator til at opretholde det sociale liv, eller er det simpelthen bare nutidens forventning til os?  Facebook, ak ja – jeg er skam også hoppet med på trenden. Selv her ser jeg (når jeg har tid til at looke på!) også tidstrolden – at det er ret almindeligt, at orientere om ALT det ”man” når, skal til eller planlægger. Er denne offentlige formidling en form for ”se alt det jeg formår og når,- hvem kan gøre mig kunsten efter”?

Danskere er desværre ret højt oppe i ”hierarkiet” m.h.t stress og depressionsforekomst, og det er der måske en grund til!

Eksempler på stress symptomer: Dårlig nattesøvn ofte med ”tankemylder”, fysiske symptomer som tilbagevendende hovedpine, mavepine, ”knugen” i brystet, hjertebanken, glemsomhed (mere end du plejer), unaturlig træthed, grådlabilitet, let til irritation, har svært ved at indse symptomerne, selv om andre kan se dem.

I nutidens danmark er der et utal af tilbud. Vi vil så gerne nå at være med til det hele. Tilbud om alt – lige fra biografklub, zumba og efteruddannelse til deltagelse i børnenes skolegang og fritidsaktiviteter appellerer til vores deltagelse – og af og til også den dårlige samvittighed – over det vi ikke når. Der ER da også mange spændende fritids tilbud, og bemærk! jeg er slet ikke inde omkring arbejdslivet, men klap hesten en gang  – vi er slet ikke skabt til at være så fortravlet! Der er selvfølgelig forskel på at have travlt og være negativ stresset! – og grænsen kan være hårfin. Ofte hører jeg folk fortælle om det stressende arbejdsliv – og ikke at jeg benægter at dette kan være tilfældet,  MEN  fritiden kan absolut være et lige så stort stressmoment som arbejdslivet. For nogle af os er det hektiske liv mere blevet en livsstil end en overgangtilstand, og for mange personer der har tillagt sig denne ”stil”, kan det ligefrem opleves stressende at opleve en afslappende periode.

Jeg oplever af og til venner, der undrer sig over min kalender, hvor der er ret mange ”ledige weekends” som skal bruges til ”opladning og egen kreativ udfoldelse”.  Ærlig talt kan jeg ikke blive misundelig, når de stolt kan dokumentere, at de først har en ledig weekend om flere måneder.

Jeg er dog lidt bekymret for, om denne måde at se og opleve ”livet” på, er et begyndende symptom på moden livserfaring, så jeg må hellere skynde mig at få sat et par projekter i gang!

Du bør, du skal, der anbefales så meget! Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

For lidt og for meget fordærver alting. Ja, det er så sandt, at vi har brug for vitaminer, mineraler, protein, fedt, antioxidanter, sporstoffer og meget meget mere – for det er sundt og livsnødvendigt. Det er også fuldstændig korrekt, at vi så vidt muligt bør undgå alt det, der kan svække vort imunsystem, og gøre os syge  men…….?

Vi lever i et videns-samfund, hvor vi kan google alt det, vi lige står, og har brug for at vide, men ikke nok med det. Hvis du er tilsluttet Facebook eller andre sociale medier, – og det er man vel – sådan bare for at følge med? – Ja så kan vi slet ikke undgå, at få oplysninger om alle de nyeste undersøgelser og forskningsresultater omkring blandt andet sund livsstil. Og hold da op, hvor har vi mange såkaldte ”eksperter”, der gør sig til herre over valid viden, og hvem af dem, og hvor meget skal vi tro på? Har man en ”skavank” (og det har vi vel alle et par stykker af efter de 30 år?), der er kommet ny (ændret) viden omkring, sluger vi denne nye ”opdagelse”, og finder måske ud af, at det vi har gået og gjort de sidste 5 år, er HELT forkert – og se – det kan vi få det helt dårligt af.

I gamle dage (tilbage i det forrige århundrede) da jeg var sygeplejerske, satte behandlersystemet spørgsmålstegn ved, om patienten skulle informeres om ”alt”, og det mente ”man” ikke altid var af det gode. Patienterne/brugerne satte ikke så mange spørgsmål ved, om behandlersystemets behandlingsmetoder var de mest optimale, for ”autoriteterne” var de klogeste, og man tog ikke selv ansvar for, om man fik den bedste behandling. I dag informeres heldigvis meget mere åbent, der er aktindsigt i egne journaler, og vi kan selv via nettet søge al den viden vi har lyst til om små og større symptomer – lige fra isse til tå, så i dag kan vi få viden om ”alt”, men er det så bare godt?

Med hensyn til alt denne ”sundheds-viden”, så kan jeg af og til blive irriteret/frustreret/undrende over al den mere eller mindre valide viden, der sprøjtes ud i medierne/cyberspace, af de såkaldte ”eksperter” eller ”guruer”, der gør sig til herre over det eneste rigtige viden. Selvfølgelig vil vi gerne have oplysninger om nyt revideret valid viden, men jeg tror ikke, vi i Thy, bliver lykkeligere af, at få kendskab til en mindre undersøgelse lavet i Alaskas ødemarker om faren for zinkoverskud ved indtagelse af for mange ørreder i gydesæssonen.

Ud fra mængden, der publiceres, er der mange indslag, man bare skimmer hen over, og dermed ikke nærlæser nærmere (de uddybende rapporter er også ofte på mange sider, så det forstår jeg godt), og som bekendt så fanger øjet de spændende og afskrækkende overskrifter, der kan passe på en selv, men ikke dem der ingen sensation har over sig. HVIS jeg skulle efterkomme alle de anvisninger som ”eksperterne” kom med i forhold til mine ”skavanker”, skulle bruge meget energi på at undgå eller skaffe alt det, jeg enten SKULLE indtage eller helt undgå – indtil næste nye reviderede viden blev publiceret, og det hverken vil eller orker jeg.

Jeg oplever mange mennesker blive frustrerede og bange over alle informationerne, der fører til skræk og varsler om tidlig død, og jeg tror såmænd ikke informationsmængden daler – tværtimod. Jeg forstår så udmærket godt at mange mennesker har fået indstillingen, at alting efterhånden er farligt, ikke tilladt, sundhedsskadeligt eller….  Selvfølgelig bør man ikke bare lade ”stå til”, men i det daglige leve nogenlunde sundt, men alt med måde. I stedet for konstant at være bekymret for at dø før tid, synes jeg det er vigtigt at tillade sig at nyde livet, stikke fingeren lidt i jorden, springe lidt lettere over skrækhistorierne og tænke: ”Det går såmænd nok – min tid ud”.

En mand er vel en mand Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Kvinder og mænd ER altså forskellige. Når en mand rammes af influenza, kan han opføre sig, som om han er ved at dø. Hvis mænd får en alvorlig livstruende sygdom, trækker de sig tilbage og vil helst klare sig selv.

Det er en kendsgerning at:

Mænd bruger den alment praktiserende læge langt mindre end kvinder.

Mænd har højere sygelighed og dødelighed af hjerte/kar sygdomme og lungesygdomme og kræft end kvinder.

Mænd ryger og drikker mere alkohol end kvinder, og mænds kost er mere usund end kvinders.

En ufaglært mand dør 13 år før en højtuddannet kvinde.

Kvinder med lav uddannelse lever lige så længe som højtuddannede mænd.

Men det er interessant, at mænd generelt beskriver deres helbred som værende bedre end kvinders!

Se disse facts er fremkommet ved valide undersøgelser som et gennemsnit af de danske mænd, og det er vel i grunden lidt skræmmende, når der nu er andre muligheder. Derfor har Sundhedsstyrelsen også lanceret forskellige specielle tiltag – netop for mænd i håb om at øge mænds gennemsnitshelbred og alder.

Men hvorfor er mange mænd så tilbageholdende med at kærre sig om eget helbred? Ifølge Svend Åge Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og specialiseret  i mænds helbred, så er en del af forklaringen, at evolutionen ikke har rykket sig en tøddel siden vi i fordumstid tilbragte livet i hulerne, hvor det var mændene, der skulle være de stærke, kunne udholde smerte, og ikke bukke under, før de ikke mere kunne stå oprejst. Mænd HADER at virke svage, og vil pr instinkt selv kunne klare eget liv. Kvinder derimod har ikke problemer ved at sætte sig i omsorgs-modtagerrollen, hvor der er andre, der tager over og giver gode anvisninger. Sygdom er for mange mænd bare noget, der skal forsvinde af sig selv, arbejdes væk eller ignoreres. ”Det man ikke dør af, gør en stærkere”. Mænd har altså meget svært ved at se sig selv som patient og modtager af behandling.  Dette viser sig også i den daglige hverdagssnak. Det er sjældent at mænd drøfter sygdom med hinanden, mens kvinder ofte er ret så optagede af, hvem der for tiden har den ene eller anden skavank og lidelse – måske somme tider lige lidt for rigeligt. Man kan også udtrykke det åledes, at mænd er mere udsatte for at miste sin sundhed, men også mindre bekymrede end kvinder.

Jeg er ikke i tvivl om, at mænd kan være bekymrede hvis de mærker ”noget anderledes” i kroppen, og inderst inde er klar over, at denne fornemmelse burde undersøges nærmere, men mange mænd blokerer for, at sygdom skal invadere dem og trænge ind i deres sind. Undersøgelser viser, at mænd ofte udskyder det u-undgåelige alt alt for længe, hvilket kan resultere i at en eventuel sygdom kan være for langt fremskreden, og altså kunnet helbredes, hvis man var kommet tidligere. I dag er det heldigvis meget almindeligt at mange virksomheder har foranstaltet sundhedsordninger, hvor det er valgfrit at deltage, og her oplever jeg, at, når jeg er på ”mande-arbejdspladser”, så tilmelder de ”forventede sunde” og aktive mænd sig i starten, og senere lige så stille, kommer resten af mændene med, og det er ret så interessant, men desværre ikke uforventeligt, at mange mænd ikke har fået lavet en ”tilstandsrapport” af egen krop i mange mange år, og derfor bliver ret så overraskede over at finde ud, af at deres blodtryk, blodsukker, kolesterol eller mavefedt er begyndende alarmerende. Til gengæld oplever jeg også, at når jeg ser dem ”dybt i øjnene” og maskulint forklarer dem, at det altså ER nødvendigt, at de kontakter deres egen praktiserende læge, ja så gør de det også. Mange skal bare ha` ”konkrete og direkte håndterbare anvisninger”. Er kvinder så bedre til at håndtere sundhed og sygdom end mændene? Nej det tror jeg ikke, mænd og kvinder skal bare ”takles” på hver deres måde, men kære mænd,  ”vi vil jo så gerne, at I bliver her lidt længere”.

Nu kunne man måske tro… Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

at jeg denne gang vil drage sundheden – eller mangel på samme ind omkring alle vore skønne juletraditioner, men nej det er slet ikke mine intentioner.

Et samfund uden traditioner er et fattigt samfund. Jeg tror det er meget sundt at have tilbagevendende aktiviteter at samles omkring – både med venner og familie. For hovedparten af Danmarks befolkning er julen en af de største højtider, især når der tænkes på de forberedelser, vi hver især gør os. For nogle starterforberedelserne i november og slutter først midt i januar. Jeg hører rigtig mange beklage sig over, at december er så stressende, og der er så meget, man skal nå, for at blive ”færdig” inden juleaften, men man må vel kunne li at ”stresse”, eller gjorde man det vel ikke?  Alle de gaver der skal købes, der bliver dyrere og dyrere. Børn og unge der mere eller mindre blot afleverer en bestillingsliste, – efter at have kigget i forskellige varekataloger for at finde ud af, hvad de egentligt ønsker sig i forventning om, at alle ønsker bliver indfriet, men vi må vel kunne li at give disse store gaver? – Ellers satte vi vel forventningerne ned. Alle de arrangementer og ” komsamner” der inviteres til. Ja hver en forening eller børneinstitution med respekt for egne traditioner indbyder til æbleskiver, gløg, saftevand og juleklip, men vi må vel kunne li at komme der, ellers blev vi vel væk? Når vi ”lidt ældre”  bliver spurgt om ønsker, og af og til ikke lige ved, hvad vi står og behøver, og i stedet måske allerhelst gerne ville have mere tid foræret, uden at kunne få det, – afleverer vi selvfølgelig en materialiseret ønskeliste, for det er der jo tradition for. At udarbejde en ”to do” liste og glædes ved at afkrydse:Lyskædeophæng i have og vej, kranse lægges på kirkegården julekortskrivning, kalendergaver, julebagning, juleslik, gaveindkøb og vel 30 ting mere, ja så er der vel en form for tilfredsstillelse, hver gang der kommer en afkrydsning – ellers behøvede vi vel ikke at udfærdige en sådan liste, og vi kan vel li det, ellers lod vi vel pligterne vente til vi fik lyst.

Ja december er herlig med al dens uro, travlhed, festivitas og lys i byen. Bombardementet af reklamer der appellerer til vores købelyst og samtidig viser al det, vi IKKE har brug for. Decembers forskellige genudsendelser i Tv af gamle velkendte film hele måneden, og den gode samvittighed over ikke at skulle luge ukrudt. Hvad har vi at klage over, vi vil jo gerne, ellers udtænkte vi vel alternative strategier, eks som at give ”hjælpergaver”, udskyde julearrangementer til januar eller februar, lave ”genbrugsjul” med udelukkende gaver fra genbrug, uddelegering af ”pligter” og meget meget mere.

Julen og tiden omkring skal nydes i fulde drag – både ud og indvordes og en jul uden hjemmelavet guf er ikke en ”rigtig ” jul, og nogle kan laves i en lidt sundere udgave eks

Sunde(re) havregrynskugler
2 dl havregryn.
4 spsk. kokosmel og lidt ekstra til at rulle havregrynskuglerne i.
4 tørrede abrikoser eller friske figner.
2 spsk. akaciehonning.
1 spsk. smør.(Man kan bruge rapsolie men!!)
4 spsk. fintdelte nødder.
1 spsk. kakaopulver.

1,5 dl æblejuice.

Alt blandes sammen, rulles til kugler og trilles i kokosmel

Du kan finde mange flere forskellige former for juleslik på Sundhedspalettens hjemmeside, hvor der også findes guf i en lidt sundere udgave. http://sundhedspaletten.dk/2014/10/11/opskrifter/

Og med dette søde ønskes I alle en rigtig god og afslappende jul

Venlig hilsen Gerda Bruhn Sundhedspaletten

Når du bare er for sød!  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Ude at handle – slik, kager chokolade og andet godt nærmest falder ned i indkøbskurven af sig selv. I dag er det blevet almindeligt at spise ”lørdagsslik” hele ugen. Når vi er uoplagte eller sultne for sjov, går vi ikke til angreb på en persillerod, – nej der kræves noget helt andet – slik eller andet sødt. Hjernen kræver nemlig sit ”stof”. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn under 3 år ikke får tilsat sukker, børnehavebørn max 30 g. større børn max 45-50 g og voksne (en mand af de største)max 70 g tilsat sukker dagligt. Til orientering: ½ l. sodavand så er kvoten brugt (50 g. sukker)

Omkring 10 % af den danske voksne befolkning må betegnes som værende sukkerafhængige, hvilket betyder, at os i denne gruppe bare MÅ have hurtige kulhydrater (sødt) – og denne trang er kraftigst eftermiddag og aften. Der er forskel på bare at være ”slikken” og være afhængig. Normale” mennesker kan nøjes med et enkelt stykke chokolade eller 3-4 stykker slik – mens ”vi andre” kræver et helt andet kvantum inden behovet er opfyldt.  1 stykke er for meget (du vækker din trang og kræver straks mere) og 3 stykker er for lidt (din trang er først dulmet når hele posen er tom). Det er SÅ nemt for den ”normale” gruppe at påstå, at sukkerafhængighed er noget vås, ”du kan da bare lade slikket være, og spise en gulerod i stedet”, men ”de” ved ikke ved hvad de taler om fordi:                                                                                                                                                             Her kunne der komme en lang forklaring på neurotransmitterstofferne Dopamin, Serotonin og Opoioders øgede omsætning til ”lykkestog” for det Limbiske system i hjernen ved indtagelse af sukkerstoffer – hvilket jeg vil sparre Jer for. I stedet -på ”godt dansk”: For at have det godt kræver hjernen et stof ved navn Dopamin. Valide undersøgelser tyder på, at sukker øger omsætningen af b.la. Dopamin. Sukkerafhængige har mangel på Dopamin, og da det netop er dette stof, der skaber velvære er problemet der. Ergo kræver sukkerafhængige mere ”stof” end andre for at føle velvære. Samtidig har sukkerafhængige ofte tendens til depressioner og / eller har lettere ved at blive afhængige af andre stoffer eks. alkohol, idet det er de samme mekanismer der gør sig gældende. MEN … der er en redning for at komme ud af sit sukkermisbrug, selv om det er svært. Gennem et 5 ugers forløb har du individuel eller i gruppe mulighed for at ændre dit liv for altid – og tro mig, jeg ved om nogen, hvad jeg taler om.

Test her om sukker (hurtige kulhydrater) styrer dit liv!

• Jeg spiser gerne søde sager – også i smug.
• Jeg kan finde på at lyve om, hvor meget sødt jeg spiser.
• Jeg spiser gerne ”lyst” brød, cornflakes, pasta og popcorn.
• En eller begge mine forældre er/var glade for sødt.
• Jeg får dårlig samvittighed over ”igen” at spise ”forkert”.
• Jeg kan have svært ved at koncentrere mig når jeg virkelig ”trænger” til sødt.
• Jeg vil gerne ”arbejde” for at få fat i sødt.
• Jeg har trang til andre ”stoffer” (alkohol, røg, stoffer).
• Jeg vælger dessert frem for forret.
• Jeg er overvægtig og har svært ved at tabe mig.
• Jeg overreagerer ved stress.
• Jeg har lettere end andre ved at blive deprimeret.
• Jeg svinger meget følelsesmæssigt i min hverdag.
• Jeg er ”kvartalsafhængig”.
• Jeg kan få det dårligt hvis ikke jeg får ”mit stof”.

Er du enig i flere af disse påstande, kan du meget vel være sukkerafhængig.

Forskere har lavet undersøgelser af sukkerafhængiges hjerner, der viser, at når denne gruppe personer ser og får lyst til sødt, iltes deres hjerner mere end ”normale” personer. Andre undersøgelser på sukker OG kokainafhængige rotter viser, at hvis rotterne kun får mulighed for at vælge et af disse to stoffer – så vælger de sukkeret. Det giver stof til eftertanke. Dette er kun 2 ud af mange undersøgelser, der med al tydelighed viser, at sukkerafhængige personer ikke BARE kan lade det søde være, men at det kræver stor viljestyrke, men også indsigt,  før en sukkerafhængig kan blive en ”kontrolleret” afhængig. Mængden af Dopamin ændrer sig nemlig ikke, uanset hvor standhaftig du er – og det hjælper IKKE at gå over til lightprodukter – men det er en hel anden historie. Light ”problematikken” , ”metadonslik” og sukkerafhængighed kan du læse mere om på:  Sundhedspaletten.dk/ Nyheder

Jul og gode sager

Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Nu er det jo bare sådan, at vore hjerner instinktivt er vidende om, at depotet er indkøbt, og vi handler pr. instinkt ud fra ”umiddelbar overlevelse”, altså ”nyd og overlev”, så hvorfor ikke smage lidt på godterne, der er jo mere hvor det kommer fra, og skulle det ske, at lagrene bliver tomme, kan du IGEN nå at købe et nyt.I denne søde juletid – altså ikke så længe efter, at efteråret har meldt sin ankomst, så lægges an til julen. Butikkerne begynder allerede midt i oktober med at anrette flotte juleslikreoler, og selvfølgelig er de placeret i umiddelbar nærhed af kassen, hvor du alligevel ikke har andet at lave end lige at overveje endnu engang, om ikke du lige så godt allerede nu kan handle juleslikket ind – så er det da til en side og kan krydses af på huskesedlen til jul.

De er slet ikke så uintelligente dem, der vil have os til at hamstre. Et eksempel. Når man nu som jeg er økonomisk og samtidig ret glad for marcipan, hvad gør du så. Jow du køber ind i oktober, når det alligevel er på tilbud – en god portion, men hvad sker der så? ugen efter falder prisen, og 14 dage efter falder prisen endnu engang, og så er du da næsten dum, hvis ikke du køber endnu et lager – det kunne jo være du løb tør.

Men! Det er kun jul en gang om året, og der skal vi have lov at ”spise igennem”. Der kommer så også lige en påske, en pinse, en sommerferie, alle helligdagene ind imellem og så lige alle weekends, fødselsdage osv. Det er ikke helt så mange dagligdage tilbage som ”i gamle dage”, og i dag, hvor der er mulighed for det, så har vi tilbøjelighed til at putte noget velsmagende, fedt, salt og sødt i munden, når vi fejrer ”noget særligt”. Det betyder, at en jul meget let kan komme til at ”koste” 2-3 kg ren fedt på sidebenene, – især hvis vejret er så koldt og ufremkommeligt, at du ikke har den mindste mulighed for at få noget motion. Lad mig igen beskæftige mig med marcipan. Hvis du eks. spiser 100 gram marcipanbrød (og det er faktisk ikke særlig meget) får du 2000 kj. hvilket svarer til ca. 20 % af hele din energi dagsration. Og – det er hurtigere at indtage end at komme af med. For at forbrænde netop denne mængde overskydende energi kræves i gennemsnit 1 times travetur.

Ideer til julemotion: Ønsk eller anskaf dig en skridttæller, det kan motivere dig til at få gangdistancen i vejret. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du dagligt skal tilbagelægge 10.000 skridt, hvis du er voksen og 12 – 16.000 skridt hvis du er barn, og det kræver for de fleste en indsats at nå op i disse højder. Skridttællerne kan købes på apoteket, sportsforretninger, på nettet osv, og priserne ligger mellem 65 kr. og opefter.

Væn dig til at tage trapperne i ”løb”, eller tag dem dobbelt så mange gange som nødvendigt. Det er i dine lårmuskler, du forbruger mest energi, så udnyt denne mulighed.

Når der kommer en livlig julemelodi i radioen, så dans (bevæg dig rytmisk!) – det kan du sagtens også med en støvsuger i hånden.

Opdragelse – en nødvendighed for overlevelse! Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Sundhed handler også om balance i familien.

Barnet er født, slår øjnene op, og  opdragelsen starter. Men starter det virkelig SÅ tidligt? Ja, – selv hundehvalpe, kattekillinger og løveunger er nødt til tidligt, at lære om livets retningslinjer, for at kunne overleve, når de efter få måneder skal klare sig selv i den store verden. Sådan er det også med menneskeunger. Nu er det bare således, at menneskeunger ofte har nogle MEGET langtids-beskyttende forældre, der ofte fortsætter beskyttelsen indtil børnene flytter hjemmefra i en alder af 18 år eller ældre, så der burde være tid nok at opdrage i.

Ifølge Gyldendals ordbog betyder opdragelse: ” Udvikling af personligheden bl.a. ved videregivelse af bestemte normer for adfærd, indsigt, værdier og holdninger fra en generation til den næste”.

Tilbage i 30èrne benyttedes den autoritære opdragelse. Børn skulle lystre, uden at stille spørgsmål. Gøre hvad der blev sagt, og ikke mukke over pligter eller uretfærdighed. En lussing i ny og næ, eller et rap af spanskrøret var ikke usædvanligt. Der var ikke alene tale om respekt, men også frygt for forældre, lærere og andre voksne personer.  Det var autoriteternes højglansperiode. Denne periode, er der vel næppe nogen der ønsker tilbage, så i 1997 blev revselsesretten afskaffet, og herefter er der blevet mere og mere ”fri leg for alle.

For mindre end 100 år siden havde forældre mange børn. I dag har børn ofte mange forældre. Børn er i dag stadig en gave, men ikke en ”nødvendighed” for familiens overlevelse. I gamle dage rettede børnene ind efter forældrenes gøremål og beslutninger. I dag er familien indrettet med dobbeltsidig demokrati med hvilket jeg mener, at det ofte er overdraget børnene at træffe de voksnes beslutninger, hvilket de slet ikke er kompetente til. Hertil kommer, at hvis barnet ikke træffer den af forældrene forventede beslutning, ja så kan forældrene jo altid ændre den, og hva´ nytte er det så til – udover frustration fra barnets side over ikke at få sin vilje alligevel.

Der skal ikke herske tvivl om, at forældre skal knuselske deres børn, men jeg mener, at forældre, der tør og magter at opdrage deres børn, tør og magter at tage kampene op, tør og magter at opleve, at deres kære børn bliver frustrerede over ikke altid at få deres vilje, tør og magter af og til, at skulle opleve sig selv som ”strenge forældre”, at de får børn, der vil få meget lettere ved at begå sig i samfundet, end de børn, der oplever en opvækst uden konsekvensudløste leveregler.

Opdragelse kan sammenlignes med at lære at køre bil. Forestil dig at du tager køretimer et sted, hvor du kan køre, som du vil. Der er ingen modkørende, og kører du ud i rabatten, er der ingen fodgængere, du kan torpedere. Sådan er ”the real life” bare ikke. Allerede i første køretime slippes man ud i den virkelige verden, hvor der både er modkørende bilister, der kan give buler i både krop og sjæl, og bløde fodgængere, at tage hensyn til. For at få kørekort er du nødt til at sætte dig ind i reglerne, og der er mig bekendt ikke mulighed for at diskutere alternativer med færdselspolitiet.

Men hvordan lærer vi vore børn at begå sig i verdens tumult? Marie Kraul, der er medforfatter til bogen ”Børn skal da arbejde” og jeg, har netop forberedt vores fælles foredrag med navnet ”Opdragelse – en nødvendighed for overlevelse” og i dette giver vi brugbare og humoristiske anvisninger på den nødvendige opdragelse.

Se mig mor og hør mig far.

Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

I gamle dage – og for blot få år tilbage, blev børn også fotograferet. Nogle mere end andre. Fotoene blev sat i rammer og mapper, som kunne vises frem til specielt interesserede. Der blev taget billeder af fødselsdage, ferier, 1. skoledag og andre højtideligheder, og på et tidspunkt i livet fik man selv råd til at erhverve sit helt eget fotografiapparat. Det var dyrt at få fremkaldt fotoene, så der blev ikke ruttet med knipsene. Sådan er det ikke mere. Smartphones er snart hver mands eje, og i dag har Facebook virkelig fået tag i en stor del af befolkningen. Vi kan snart følge med i ALT. Hver so synes jo som bekendt bedst om sine egne grise, og sådan skal det også være. Men bør alle oplevelser lægges på nettet og deles med andre, og hvorfor gør man det. Er det for at vise, at man er gode forældre / bedsteforældre, der igen – igen har haft overskud til at være på stranden eller i Fårup sommerland, eller bare har total overskud til hyggestunder, hvor der, helt som i gamle dage plukkes jordbær,  læses godnathistorier, eller bages en kage sammen med børnene, så andre kan sidde og føle sig underskudsagtig, eller tænke ”jeg må vist også hellere få lagt foto op, der viser, at også vi er en god familie”? Janteloven er død, og det er faktisk slet ikke så ringe, men…. Jeg kan godt blive lidt undrende over, at der er så mange forældre, der titulerer deres børn og unge mennesker på Facebook med ”min fantastiske smukke datter, min begavede søn osv. Der er vel ingen, der kunne finde på at mene det omvendte om sit afkom JBørn er vidunderlige, dejlige, fantastiske og absolut fotografisk – bevarings værdige – ingen tvivl om det, men….  Er det sundt for børn at blive eksponeret for hele omverdenen igen og igen og hele tiden? Er det tilrådeligt, at alle skal kunne følge med i hver en lille oplevelse i barnets verden? Jeg tror det næppe.

I sidste uge var jeg en tur på legepladsen (med mine børnebørn), hvor der også var en del mødre med mindreårige børn, og det var interessant. I den tid jeg var der (ca. 20 minutter) blev der knipset mindst 5 gange. Et af børnene – en pige på omkring 4 år, kom selv til moderen og bad om, om ikke hun skulle ”lægges ud”, og selvfølgelig skulle hun da det. Telefonen blev fundet frem, og datteren indtog ”positurstillingen”, som det var tydelig, hun benyttede til sådanne opstillede ”udlæggelser”. Dejligt skønt smil, hovedet lidt på skrå og ingen bevægelser, for verden skulle da se, at prinsessemodellen var på en ruchebane whouuu. Børn har også brug for et privatliv. Selfies er SÅ populære, men hvor mange voksne lægger e ”usmuk” eller lidt pinlig selfie på Facebook? – Nej vi er ret kritiske med, hvilke der offentliggøres, men vore børn har ikke mulighed for at vælge fra, – for mor har allerede delt det med venner og bekendte.

Nogle voksne har behov for at delagtiggøre resten af verden i, at de netop har udøvet den store bedrift at gå en tur på hele 3 kilometer, lige har købt nye nylonstrømper, eller lavet en salat med blåbær, og det er da fint, men børn er nu engang mest interesseret i, at det er mor og far, der følger med i deres liv og udvikling og ikke resten af verden.  Så med måde er alting godt, og børn ELSKER at se sig selv på billeder, – også de, hvor man hurtigt kan bladre videre.

Happy new year! Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Mange påtager sig ”nytårsfortsætter”? Er det for at legalisere og dulme den måske lidt dårlige samvittighed efter julens alt for lækre, traditionsrige, overdådige fråserier . Er nytårsfortsætter blot noget, du har vænnet dig til at indtænke, eller har du måske ”fået et lille vink med en vognstang” om at din nuværende livsstil er medvirkende til at forringe dit helbred? – Og ”man” ændrer da ikke på livsstilen OP til en højtid!

Er det derfor løbeklubber, motionscentre og slankeklubber bugner af nye medlemmer umiddelbart efter nytår, men lige så stille daler i medlemstal igen omkring februar- marts? 3 gange i motionsmaskinerne er ikke nok til at give aflad for en god julemåned, men det kan vi godt bilde os selv ind – eller også får vi travlt med så meget andet uopsætteligt, at motionen må vige. Ugebladene lancerer slankekurer, der henvender sig til alle – uanset tro og overbevisning. Pulverkure kommer på tilbud og hurtige ”hokus pokus” metoder, der kan gøre dig tynd (uden at blive usund)på 2 uger lanceres – igen. MEN – gang på gang må mange sande at de hurtige løsninger ofte giver bagslag.

Første januar, et nyt ubrugt år står for døren. Nu skal det være. Og der er intet galt i at ”sætte en streg” og starte herfra. Mange af os er bare i den situation, at vi nemt kommer til at ”sætte overlæggeren for højt”, hvilket betyder, at målene bliver urealistiske og dermed uopnåelige, og så oplever vi IGEN et nederlag – ”mine mål mislykkedes – IGEN”, så det bliver nok bedre når jeg starter igen i januar 2013.

Susses for at det lykkes.

En lang rejse begynder med det første skridt. Indfør små ændringer i dagligdagen. Værdsæt hver gang du tager et sundere valg, end du gjorde sidst, læg mærke til dine succeser i stedet for dine fiaskoer. Giv dig selv en gevinst, hver gang du har nået et nyt ”delmål”. Find ud af HVORFOR du gerne vil ændre på eks. kosten. Er det fordi du selv kan mærke behovet for en anden livsstil, har du dårlig samvittighed overfor dig selv, er det andres (konens, mandens eller lægens) behov osv. Ergo er du selv motiveret? Det er vigtig at gøre dig bevidst, – hvad du får ud af at ændre på din vane, – altså hvilke gevinster du FÅR. Ingen af os gider arbejde eller lide afsavn, med mindre vi får noget for det. Find dig en allieret. Det er oftest lettere, hvis du har en ”lidelsesfælle” der både kan støtte og lide med dig. Samtidig skal du så også stå til ansvar overfor ham / hende.

FOR det er svært at ændre de indgroede vaner. Vi har mange forklaringer (undskyldninger) for at holde fast i gamle vaner. Det kan tage op til 200 forsøg inden både du og din hjerne er bevidste (enige) om, at den nye vane er acceptabel for dig. Mange gange skal du først mærke virkningen af den nye livsstil, før du finder ud af hvad du tidligere er gået glip af. Eks. regulering af et for stort sukkerindtag eller en ændring af kosten kan reducere eller fjerne træthed og hovedpine. Aflastning af led ved overvægt. Blot 5 kg vægttab kan for mange reducere smerter i b.la. knæ, hofter, nedsætte et for højt blodtryk, reducere insulinbehov osv. Der er således mange umiddelbare gevinster at hente, blot ved en ”mindre” livsstilsomlægning.

Så dagen i dag er starten på resten af dit liv!

Er der varmt her, eller er det bare mig? Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Moden kvinde, kvinde i sin bedste alder, medlem af hedeselskabet, klimakteriel eller kvinde i overgangsalderen. Ja kvinder, der sveder for meget, har forskellige betegnelser – positive, negative – alt efter, hvem der kommer med udtalelserne. Jeg har på fornemmelsen, at det er en person af hankøn, der har vedtaget den ”lægelige” betegnelse ”klimakteriet” eller ”overgangsalderen”. Hvad er det lige, der kun er en ”overgang”? Når først de natlige saunaoplevelser og de indre varme vulkanudbrud endelig har lagt sig, – måske efter en ”kortere overgangsperiode” på op til 10 år, hvem har så oplevet, at kroppen vandrer tilbage til sin spændstige ungdommelige opretstående ranke holdning, hvor huden smyger sig kropsnært om vore kvindelige former? Tyngdekraften går mod Kina og dermed også vore kvindelige former, – men du kan vel godt sætte næsen i sky i denne overgang, selv om resten af kroppen tager på rejse til Kina?

Men hvad er det egentligt, der sker med os kvinder når ”overgangsalderen holder sit indtog” i endnu en af vore bedste aldre?

Der er stor forskel på hvordan kvinder oplever ”overgangsalderen”. Nogle oplever ingen symptomer, mens andre har behov for ”behandling” i form af eks hormoner. MEN vi – eller de fleste af os begynder at svede noget så eftertrykkeligt.  Medsøstre i denne alder vil sikkert være enige i, at disse hedeture oftest kommer yderst ubelejligt, og absolut ikke er til at ignorere. Varmen starter et sted i maven og arbejder sig stille og langsomt (få sekunder) op gennem hele kroppen og op i hovedet, hvor du føler dig rød, våd og varm. Jeg vil indrømme, at jeg ofte ”helt tilfældigt” er kommet til at vifte med et blad, eller lufte ud, – uden det for andre var nødvendigt. Mange vil sikkert også kunne genkende aktionen: trøje på – trøje af og dyne på – dyne af. Når du sveder meget, så husk at du bør drikke rigeligt vand, da du ellers risikerer at få hovedpine p.g.a vædskeunderskud.

Vor østrogenproduktion falder efterhånden hvilket er en af årsagerne til at nogle ændre mental balance. Nogle (måske især personer af hankøn) påstår at kvinder i denne overgang kan stå ”lidt let i tændingen”. Humøret kan svinge, ”raserianfald” over ”bagateller” kan forekomme, mens andre kan have tendens til at blive mere ”depressive” eller i dårligt humør. Andre begynder at gøre sig flere bekymringer, end der er nødvendige og kan lettere få øje på problemer end løsninger. Forklaringer på disse ”fænomener” kan vi finde i hormonforandringerne.

Menstruationen bliver uregelmæssig og ophører, hvilket har visse fordele: Ingen overraskende pletter på tøjet, ingen menstruationssmerter, du sparer penge til bind og tamponer, prævention bliver efterhånden unødvendigt osv. At det samtidig betyder at du ophører med at være ”frugtsommelig” kan for nogle opleves som et tab.

Du får måske besvær med at holde på vandet, især ved hoste, nys eller anstrengelser, eller du skal måske op flere gange om natten. Nogle kan pludselig opleve trangen til at tisse, og kan knapt nå indenfor døren før!! Dette skyldes at din muskulatur – også omkring urinrøret bliver mere slapt. Samtidig styres tisseriet ikke bare af blæren, men også hjernen spiller en stor rolle, så når nøglen sidder i døren mener din hjerne at så kan den godt give besked til blæren om at lade gå!! Her er fordelene ikke lige at få øje på, men der er hjælp at hente, idet der er specialuddannede personer, eksempelvis Gunnvor Nicolajsen, der kan instruere dig i vandladningskontrol, hvor du lærer at tømme blæren, at stramme de ”rigtige” muskler osv. Nogle begynder at udvikle ”prolaps” – et fremfald af livmoderen eller urinblæren – i mere eller mindre grad. Disse kræver oftest et kirurgisk indgreb.

Slimproduktionen kan blive nedsat, hvilket kan bevirke, at dine slimhinder bliver tørre – både her og der!! Dette kan for nogle skabe problemer i samlivet. Nogle har god hjælp af glidecreme, der kan købes i håndkøb på apoteket. Ligeledes er der mulighed for at benytte små hormon ”stave” der placeres i skeden. Disse kræver en lægerecept.

Du kan også i perioder have spoleret nattesøvn. Ikke kun p.g.a. nattesvederi og tisseri, men også fordi kvinder i denne alder ofte oplever tankemylder, altså tanker der mener, de skal tænkes, når du egentligt burde være træt nok til at skulle sove. At stå op efter en nat hvor du ”ikke har lukket et øje” gør hverken energi eller humør bedre. Nogle (få) har hjælp af små grønne piller der hedder Baldrian, mens de fleste ikke kan gøre ret meget andet end vente på at ”denne overgang” går over. Et godt råd er dog: undgå at spise / drikke noget der får dit blodsukker til at stige voldsomt, da du så vil have endnu vanskeligere ved at få sovet. Her tænker jeg på hvidt brød, sodavand, slik, chokolade, kager osv. Kaffe kan også virke hindrende for søvnen.

Din hud bliver gradvis mere slap: Kosmetikindustrien lever højt på kvinder i denne alder – hvilket er en fordel for industrien, men bestemt ikke for kvinden, der i et desperat forsøg køber sig fattig i forskellige lovende dyre antirynkeprodukter. Jeg har tit undret mig over, at med al den antirynkecreme der bliver solgt sammen med alle deres lovende garantier, måtte alle gå rundt og ligner pubertetspiger. Endnu er der ikke opfundet hverken cremer eller vitaminer, der i praksis kan udrette foryngelseskure.  Ser ”ældre” mænd virkelig så gamle ud alle sammen – altså den gruppe, der ikke spartles op med antirynkecreme?

Ja kære ”medsøstre” – vi bliver ældre – men alternativet ville være værre. At vi må ”døjes” med hedeture og andre ubehageligheder er træls. Til gengæld bliver vi så ikke kaldt på session eller kommer til at døjes med prostatagener. Var vi født i stenalderen havde vi aldrig nået en alder over 50 – så! – MEN at vi stadig gerne vil blive ved med at være unge og attraktive som i vore yngre dage, vidner vel bare om, at vi har været så heldige at have levet længe og haft en god tid Den bør vi tænke tilbage på med glæde, i stedet for stædigt at holde fast i ”evig ungdom”. Accepterer vi ikke de ”naturlige” ubehageligheder, der er forbundet med at have levet et langt liv, nu hvor videnskaben kan så meget? Forandringer vidner om ”kroppens forfald”, MEN du kan til dels selv være medvirkende til at forhale den fremadskridende proces. Spis og drik fornuftigt, få daglig motion, frisk luft. Udfordr din hukommelse og intelligens (du kan stadig nå at blive klogere, på det du ønsker).  Vi skal leve i ”nuet”, glæde os over alt det vi kan – selv om vi damper og koger og ikke fylde op med alle de bekymringer, der evt. kunne komme. Og husk nu, du er ikke ældre end du føler dig – og det er kun en overgang.

Godnat – og sov dig slank.  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Er det ikke bare den bedste anvisning Sundhedspaletten indtil dato er kommet med?

Det er rigtig – en god nats lang og uafbrudt søvn reducerer risikoen for overvægt, men en god søvn er desværre ikke altid en selvfølgelighed. Barnegråd, prostataproblemer (nattetisseri – for mænd), stress, ”overgangsalder” osv. har indflydelse på søvnkvaliteten.

Spørgeundersøgelser viser, at omkring 15 % af den voksne danske befolkning generelt sover dårligt. For mange mennesker kan denne mangel på ordentlig søvn virke som en direkte stressfaktor, og denne stressfaktor påvirker stofskiftet i negativ retning. Undersøgelser har vist, at hvis man indskrænker unge raske menneskers nattesøvn til omkring 4 timer, så vil de få et stofskifte svarende til ældre diabetikere!

Det er først på natten den dybeste søvn indfinder sig, og det er især her stressen kan forstyrre søvnen. Altså – det handler også om at gå tilpas tidligt i seng. Men kender du så situationen, – at du lægger dig søvnig på puden og forgæves venter på, at søvnen skal overmande dig, men tiden går og går, og du bliver mere og mere irriteret over ikke at kunne falde i søvn? Dette forstærkes måske yderligere, hvis din ”sovekammerat” ret hurtigt falder i den dybeste dvale og højlydt tilkendegiver, at her er der ingen ”indsovningsbesvær”, også efter at vedkommende har fået op til flere hårde albuestød i siden. Ergo vækkeurets visere tikker lystigt hen mod morgenvækningen. Især kvinder lader sig stresse af disse skodnætter, og specielt omkring overgangsalderen, er der mange, der allerede på forhånd kan forudsige om de vil få en ”vågenat”, – så bare bekymringen om en dårlig nat kan være med til at forstærke, at det bliver nødvendigt (igen) ”at tælle får”. For nogle kan sådanne hyppige ”vågenætter” være med til at udvikle depressionsformer, og dette gælder for både mænd og kvinder.

For lidt og dårlig søvn medvirker til vægtstigning da søvnmangel sænker stofskiftet, hvilket i daglig tale betyder, at din krop ikke forbrænder den optimale mængde energi. Det havde selvfølgelig været smart, hvis vi stadig befandt os i stenalderen, og skulle spare på energien, hvis vi dagen efter skulle løbe et bytte op, men i dag behøver vi jo som bekendt ikke løbe ret hurtigt og længe for at få mad. Altså – de 500 generationer har ikke været nok til at ændre generne.

Søvnmanglen forstyrrer de appetitregulerende hormoner. Midt i hjernen (i  hypothalamus) sidder en gruppe nerveceller (den suprachiasmatiske kerne), der b.la har indvirkning på sukkeromsætningen i kroppen. Når der kommer ubalance i dette system ændres både spisevaner og vægt, – altså du samler forråd i form af fedt. Nogle udvikler en direkte insulinsresistens (kroppen reagerer ikke optimal på de hurtige kulhydrater), og forstyrrelser i stofskiftet sætter stresssystemet og ”betændelsesprocesser” i gang, hvilket kan resultere i, at din hjerne konstant er i alarmberedsskab, og at du ofte bliver træt midt på dagen. Når (hvis) du først er blevet overvægtig har dette omvendt også indflydelse på din søvn. Overvægtige sover ofte dårligere blandt andet p.g.a snorken. Nogle har apnoeperioder (perioder uden vejrtrækning), hvilket resulterer i konstant forstyrrelse i søvnrytmen og dermed dårligere søvn. Det er ofte først når overvægtige har smidt de overflødige kilo, at de opdager, hvor god og dyb en nattesøvn kan være.

Gode råd til din nattesøvn: Ligesom hos børn – gear ned 1-2 timer inden. Ingen motion umiddelbart inden sengetid. God kølig temperatur i soveværelset. ”Tøm hovedet” for bekymringer/spekulationer, inden du lægger dig. Hav evt. en blok liggende, så du hurtigt kan skrive løsninger ned på udfordringer, hvis de alligevel trænger sig på. Anskaf ørepropper. Undgå kaffe og søde sager et par timer inden sengetid. Tænk positivt – hvad kan du glæde dig til i morgen? HVIS du en enkelt gang imellem virkelig har brug for yderligere hjælp, så er der nogle, der har gavn af ”Baldrian godnat piller”, der kan købes i håndkøb hos Materialisten.

HVIS en god nattesøvn ikke kan gøre det, har du mulighed for at komme med på ”Mandeskrump” eller ”Kvindeskrump”, der starter henholdsvis d. 24. og 26 september. Læs hele programmet på. WWW.Sundhedspaletten.dk / for dig

Godnat og sov godt.

Godt brugt – men stadig brugbar! Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Som yngre, – vel som omkring 14-15 år, havde jeg en klar fornemmelse af, at personer på 35 – 40 år var ovre deres bedste alder, og  altså godt på vej mod alderdommen. Sjovt som sådan en tankegang kan forskubbe sig på så få år! Nu hvor alderen med hastige skridt nærmer sig de snart 60, har jeg underlig nok den samme opfattelse – nu er grænsen bare udsat til personer, der er omkring de 100 år.

Alder er noget mærkelig noget. Vi vil gerne være unge, med næsten alt hvad dermed følger, men samtidig er det de færreste, der ikke er glade for hvert år, man bliver ældre. Hvad er det ved ”ungdommens kilde”, der er så fantastisk? Jeg kan nemt komme i tanke om nogle fortrin: Ungt stramt og fast kød, ungdommelig udseende, masser af energi til strabadser og oplevelser, for slet ikke at tænke på nysgerrigheden på hvad livet fremover kan byde på. Så selvfølgelig er det in at være og føle sig ung, at udstråle ungdommelig energi og virkekraft, og hvem vil ikke gerne vurderes yngre end sin oprindelige alder?

MEN…. Sundhed er også at acceptere at tiden går, og at selv også du og jeg følger med. Indse at huden kan begynde at ”foldes” og bliver lidt løst hist og her, at teposerne under øjnene ikke forsvinder, selv om du investerer i dyre A vitamincreme med antirynkefunktion, eller at du må indrømme, at du ikke kan feste igennem til daggry, uden at det vil koste dig op til flere døgn herefter at komme tilbage til normal standard. At blive en ”yngre ældre” har sandelig også sine fordele, bare du ikke sætter lighedstegn ved modenhed og forfald. Mere tid til fordybelse uden at skulle hente børn fra børnehaven, færre spekulationer hvilken uddannelse du skal tage, ingen eksamener der skal bestås osv. Men tilbage til kroppen. I sidste uge var jeg på i København og så disse herlige mannequindukker. Skønt at se at (en enkelt butik) nu også er begyndt at gengive kroppe, som de faktisk også kan se ud. Og…… så var det lige det slog mig. Mon egentlig ikke disse dukker var sat op til morskab og en parodi på ”alternative” kropstyper, og altså ikke bare stod og ventede på at blive klædt på? – Jow for kroppe må ikke have buler de ”forkerte” steder, eller bøje i skæve vinkler, selv om det nu engang er sådan, mange af os helt naturligt kommer til at se ud med alderen.

Især kvinder er ofte utilfredse med deres begyndende ”kraftige hud” på maven. Du har måske født op til flere gange, med deraf udvidelse både af skind og muskler til megastørrelse, og kæmper en indædt kamp for at komme af med ”pølsen”, uden held. Her kommer undskyldningen / forklaringen på, at kampen mod mavefedtet kan være op ad bakke. Når vi bliver ældre ændres vore hormoner. Østrogenproduktionen falder, og da bla. vores fedt er med til at bevare dette hormon, vil kroppen forsøge at kompensere ved at øge fedtmassen – pokkers vægten stiger. Et andet hormon, progesteron falder ligeledes, hvilket bevirker, at der er større risiko for væskeophobning i kroppen og dermed igen vægtøgning – pokkers. Mængden af hormonet androgen stiger, men det bevirker bare, at fedtet der før var fast og velfordelt på bryst og baller nu lige så stille og næsten ubemærkeligt vandrer om på maven – endnu et minus. Et andet mandligt kønshormon testosteron, der bla omdanner fedt til muskelmasse falder, ergo stiger vægten igen, da der ikke bliver omdannet så meget fedt. Sidst men ikke mindst stiger stoffet kortisol, der er et streshormon. Dette bevirker at kroppen tror, der er hungersnød, og dermed forsøger at spare på forbrændingen, hvilket igen gør at vægten vil stige – endnu en gang pokkers. Er der noget at sige til at det er svært at blive ved med at ligne en streg i luften efter de 50 år?

Sundhed er således at være realistisk. At værdsætte den alder med hvad dertil hører. Ikke forstået på den måde at vi bare skal lade forfalde. Selv gamle huse er bevaringsværdige og det er du og jeg også, det kræver bare en større indsats end tidligere.

Lalleglad eller ligeglad? Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Ja hvad er forskellen? Vi er alle født individualister, med hvad dertil hører. Vore gener adskiller sig fra hinanden, og vort syn på livets glæder og genvordigheder, udmønter sig vidt måde – og godt for det. Hvor ville det dog være trist og kedeligt, hvis alle var ens.

MEN – måden hvorpå du ser verden og dens udfordringer, bliver afspejlet i den tilbagemelding du får fra dine omgivelser. Det betyder, at du selv har en større indflydelse på dit livsforløb, end du måske regner med. Mange mennesker har problemer i form af dårligt helbred, psykiske, økonomiske eller familiære problemer osv., hvilket giver anledning til negative indstillinger. Nogle føler sig uretfærdigt behandlede, oversete, misforståede mm, mens andre bare ”fra naturens hånd” er født med et ”neutral eller negativ tilgang til verden”, og for nogle i denne kategori, kan det ofte være ”op ad bakke”. Hvis din grundholdning er bitterhed (forskyldt eller uforskyldt), irritation eller vrede, bruger du (ubevist)uanede mængder energi på at vedligeholde denne tilstand. Det er nemlig de færreste, der selv (bevist) opfatter sig værende negative, – eller føler behov for at ændre denne tilstand. Nuvel du kan være syg eller have andre problemer, som selvfølgelig i perioder har negativ indvirkning på dit humør.  Men hvordan er din grundholdning? Er du grundlæggende lykkelig eller pessimist? Vi bor i et land uden krig, naturkatastrofer osv. Nuvel skatten æder en god del af indtægten, hver anden gadelygte er slukket om aftenen og du kan risikere at vente i telefon-køen når du ringer til lægen men!!!!! Har vi grund til at være andet end bare nogenlunde tilfredse/lykkelige? Apropos : Undersøgelser viser at lykkelige mennesker i gennemsnit lever længere end ulykkelige, også selv om der er taget højde for sygdomme, nød og elendighed. Så grib lykken de steder du kan fange den, og giv lidt af din egen lykke videre.

Nogle mennesker kan fylde dig med energi, mens andre ligefrem dræner dig, uden at du kan sige hvorfor. Mine forældre havde et lille skilt hængende med teksten ” Et smil kan varme 3 vintre, mens et surt ansigt kan give kulde midt om sommeren”. Og hvor er det rigtigt. Der skal ikke altid så meget til, for at andre kan ændre din dag – vi skal bare huske at det skal gå begge veje.

Lad mig komme med et eksempel. I sommer var jeg i storbyen, ikke smilets by Århus, men København og skulle med bussen mod centrum. Chaufføren virkede sur, træt og ikke særlig nærværende. Med min opdragelse sagde jeg selvfølgelig goddag, smilte og ”forsøgte” at komme med en tak og kompliment, fordi han ventede indtil jeg fik 2 børnebørn, barnevogn og bæreposer møvet indenfor inden dørene blev  smækket. Han kiggede undrende med den bemærkning ” Du er da vist lidt lalleglad”. Den sad! Det kan da godt være, at der i København ikke er kutyme at værdsætte en sådan positiv verbal taknemmelighed, men jeg blev lidt overrasket og svarede – ”nej jeg er bare fra Thy ”. Den var åbenbart ny, for han tøede op, smilede og hjalp mig sågar ud af bussen med børnebørn, barnevogn og bæreposer, da jeg skulle af. Det havde måske været lettere bare at stige ind, holde min kæft, sætte mig ned, og lade ham få lov at beholde sin tilstand, for vi mennesker er ret gode til hurtigt at ”falde ind i mængden” og gøre, som de fleste. Jeg håber aldrig jeg bliver så ligeglad.

Så budskabet i denne klumme er: Se lidt lyst på tilværelsen, brug lidt flere venlige bemærkninger og nyd livet! – det skal nok gå alt sammen.

Løb eller lad – være…..  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Motion er sundt – ingen tvivl om det. 30 minutter daglig motion for voksne anbefalede Sundhedsstyrelsens for ca. et år side. Nu hedder det 60 minutter dagligt, og hertil kommer, at der et par gange i ugen ligefrem bør motioneres så meget, at der kommer væske ud af huden (sved!). Talrige forskningsresultater viser, at motion reducerer risikoen for hjerte – kar diagnoser, diabetes, knogleskørhed og en masse andre sygdomme. Som sidegevinster er der så forbedret humør, optagelse af D vitaminer, forbedret kredsløb, øget forbrænding af kalorier osv. Den store danske folkeundersøgelse, der blev offentliggjort i 2011 afslører, at især unge under 25 år og ældre over 60 år, er blevet bedre til at dyrke motion, mens midtergruppen ”er faldet lidt af på den”.

Løb er blevet den store trend – både i naturen, men også på gummibånd i fitnesscentre. Der kan hentes løbetræningsanvisninger i blade og på nettet – både for nybegyndere og de mere øvede.  Ja i dag er det jo slet ikke utænkeligt at ”man træner til et halvmaraton”. Det er svært at bevæge sig udenfor en dør uden at møde nogen fra denne sunde, aktive, sveddryppende og pustende gruppe af motionister. Det slimlinede svedabsorberende løbetøj sidder flot stramt til kroppen, de rigtige løbesko er knyttet og aktivitetsmusikken flyder i ørerne fra den helt rigtige I-phone. Nogle gange ser jeg ”dem” endda løbe på stedet, mens de venter ved fod-overgangen (mens jeg kører forbi i min bil!). Det er lige til at få dårlig samvittighed af – især for alle os, der IKKE er skabt til at løbe. Jeg vil pointere, at jeg har stor respekt for ”det løbende folk” i alle aldre men…..

Jeg møder ofte personer der udtrykker dårlig samvittighed, når de har ”svigtet” en træning eller to, eller vejret måske ikke har tilladt den obligatoriske rute på 6 km. Den tunge byrde ligesom tynder deres skuldre. Undskyldninger (forklaringer) er der nok af. Fuldtidsjob, husarbejde, servicering af børn og ægtefælle, havearbejde, indkøb osv. Men det er selvfølgelig ikke noget, der tæller med i regnskabet – eller er det??

Løb frigiver endorfiner i hjernen (”lykkestoffer”) og jeg vil helt klart anbefale, at indsamle så mange af disse stoffer som muligt gennem motion. Nogle føler sig direkte ”afhængige” af at løbe for at opleve ”kicket” – MEN det ER altså ikke kun gennem løb, at disse stoffer frigives. Al mulig form for pulsaktiverende bevægelser bidrager på motionsbundlinjen. I stedet for at have dårlig samvittighed over alle de løbeture du ikke får løbet, så værdsæt i stedet hver gang, du lader bilen stå og i stedet går, sparker fodbold med ungerne, slæber varer hjem, støvsuger eller vasker tøj for hele familien, eller ”er nødt” til atter en gang at tage trapperne til 1. sal.  Ja selv et aktivt sexliv er medvirkende til et bidrage på motionsskalaen (1 times ”aktive udfoldelser” forbrænder ca. 1000 Kj).

Andre eksempler på energiforbrug ved 1 times aktivitet:

Løb ved ca. 10 km/timen ca. 2900 Kj

Svømning ca. 2700 Kj

Cykling ca. 18 km/timen ca. 2500 K j

Hårdt arbejde ca. 2400 Kj

Gang ved ca. 8 km/timen ca. 2300 Kj

Gang ved ca. 4 km/timen ca. 1000 Kj

Så der er således mange måder at sætte pulsen i vejret på. Mange virksomheder har netop deltaget i den 3 uger lange kampagne ”Tæl skridt” hvor man ved hjælp af skridttællere blev opmærksom på hvor meget det krævedes at nå op på de anbefalede 10.000 skridt/ dagligt for voksne – og denne anbefaling gælder alle dage hele året – ikke bare de 3 uger hvor kampagnen kørte!

En vis mand ved navn Samuel Butler siger: De, som mener, de ikke har tid til fysiske aktiviteter, må før eller senere afsætte tid til sygdom – Så…… vi ses!

 

Med livrem og seler  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Vitaminer og mineraler er livsnødvendige, men det gælder som i mange af livets andre forhold, at for lidt og for meget fordærver alting.

Mange af os har en ide om, at vi nok hellere lige må gardere os og spise en multivitaminpille – sådan bare for at være helt sikre på, at vi nu får nok af det hele, når man nu ikke altid lige spiser så sundt og alsidig, som man burde. Men er det nu nødvendigt? Ingen tvivl om at medicinalindustrien vil anbefale en daglig pille – bare for at være helgarderet. Sundhedsstyrelsen har desuden på nuværende tidspunkt givet grønt lys for, at der i op mod hundrede mad og drikkevarer må tilsætte vitaminer og mineraler. Jamen er det da ikke meget godt, at man bare kan drikke en minimælk fra Arla og samtidig få sin daglige dosis D vitamin, eller drikke en energidrik og få fyldt sine B vitamin depoter op, eller at kunne give børnene 50 g vingummi i stedet for et æble? Jeg og mange andre mener, det er forkert at tilsætte disse mineraler og vitaminer til vores mad, da hele vitamin og mineraloptagelse og behov er uforståeligt komplekst, og at noget så ”simpelt”, som at en alsidig kost, er alfa og omega for at få alle de livsvigtige stoffer, vi har brug for.

Lad os kigge lidt på et af de ”moderne” vitaminer. D vitaminet er i øjeblikket meget omdiskuteret. Vi ved efterhånden, at D vitaminet er nødvendigt for at kunne optage Calcium i knogler, tænder osv, men forskerne bliver klogere og klogere, og i øjeblikket undersøges det, hvor meget Magnesium også spiller en rolle for knoglesundheden, så man skal altså ikke tro, at bare for at man får D vitamin nok, så er knoglerne reddet – derfor er den alsidige kost så vigtig.

Det siges at 9 ud af 10 danskere er i underskud med D vitamin. Mange der er i underskud opdager det ikke selv, men er D vitamin manglen stor, kan symptomerne være muskelømhed og vedvarende generel træthed. D vitaminmangel kan afsløres ved en blodprøve, og generne forsvinder, når D vitaminstatus igen er normaliseret. Tidligere anbefalede sundhedsstyrelsen 7,5 µ daglig, men anbefalingen er nu sat op til 10µ daglig for voksne. Hvis du er over 70 år gammel eller er i øget risiko for knogleskørhed anbefales dog 20 µ dagligt.

Fisk og sol er hoved leverandøre til D vitamin (og andre livsvigtige stoffer). Kun omkring 3 % af befolkningen indtager den anbefalede ugentlige mængde fiskeprodukter (350 g) Alle fiskesorter anbefales, men vil du virkelig give din krop et ”bust” så kan du nøjes med at spise 1 spiseske torskelever, 30 g røget laks eller 100 g sild.

Når solen er fremme smører vi os ind i høje faktorcremer, der nedsætter optagelse af solens livgivende D vitaminer (en solfaktorcreme på 15 nedsætter dog IKKE D vitaminoptaget i huden!) Så er der også lige forskel på, om man har ny og glat hud, eller huden er begyndt at ”krympe sig sammen” – også kaldet rynker, og om man er ”lys/rødhudet” eller ens teint er mere mørklødet, og hvor meget man klæder sig på i solskinnet. Altså er du et barn med lys hud og bar mave omdanner du mere D vitamin, end hvis du er en dejlig godt rynket mørklødet fuldt påklædt 70 årig. Som gennemsnit kan du regne med at fra april til oktober kræves kun få minutter i solen, mens vinterhalvåret kræver mere fisk!

Så lad os nyde solen med en fiskemad i hånden

Minderne har man da lov at ha`  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Køb – smid væk – forny – erstat og start forfra. Mange har i disse årtier mulighed for at anskaffe  næsten lige hvad vi har lyst til – måske i højere grad, end hvad vi har behov for – og vi gør det – og er det i virkeligheden særlig sundt for sjæl og legeme eller samfund? Da jeg var barn, var det almindeligt, at vi igennem længere tid kunne ønske os noget ”næsten u-opnåeligt”, – som en stor dukke eller en cykel og mine forældre snakkede ofte om ”krigens tid” med rationeringsmærker, massive cykeldæk og kålrabisuppe, og jeg tænkte, at det kunne da ikke være det store problem, for disse ting kunne jeg da nemt undvære, og ”krigens tid” var da for længst overstået.  Da jeg blev ”næsten voksen” og flyttede hjemmefra foregik det med ”lånte fjer”. Jeg fik et sofabord, der alligevel skulle kasseres, ukurante tallerkner, glas osv kom til ære og værdighed i mit lille kolde køkken, og gardiner blev syet af lagenlærred med flotte farvede skråstrimler på. Og jeg syntes det var fantastisk. Penge var der ikke mange af, og de der var, skulle strække til ALT. Og så kommer pointen. Er vi (og de unge) mon mere lykkelige i dag. Har vi en sund indstilling til de materielle goder, eller er vi blevet snotforkælede og tager det meste for givet? I vores lille hjem har vi stadig vores første indkøbte sofabord med ridser og mærker af b.la. børn og børnebørn op gennem tiden, og vi får da af og til små stikpiller, om ikke snart det var på tide at købe et nyt, men med hvilket formål skulle det udskiftes – minderne har man da lov at ha`.  I disse år har mange børn arbejde efter skoletid (selv om den nye skolereform har gjort sit, for at reducere i dette) og de unge er vant til at have penge mellem hænderne. Og har man intet arbejde, hvem mon så betaler? Mobiltelefoner, Ipad og andet it er heldigvis kommet for at blive, men er det et must altid at skulle have det sidste nye? Jeg tror at mange forældre har endog meget svært ved at modstå børnenes/ unges ”behov” for nyt og mere og mere avanceret ”it-legetøj” – med begrundelsen – at ”alle” andre har det sidste nye. Sundhed er ikke bare gulerødder og træning til en halvmaraton, men også glæden ved at relatere de forskellige hjemlige genstande til forskellige epoker i livet. Her kommer reklamens magt så ind og lokker med alle de materielle genstande, som vi let lader os friste til, men  jeg tror heldigvis – at forbrugs- maratonet for i hvert tilfælde en stor gruppe af befolkningen er ved at vende. Det ses b.la. i loppemarkedstrenden, hvor genbrugstanken blomstrer. Nøjsomhed, sparsommelighed og almindelig fornuft over det daglige forbrug er ligeledes også kommet på hylderne i detailhandelen, idet ”madspil” – eller undgåelse af dette er blevet ”in”. I bogen ”Rig på rester” af Tina Scheftelowitz bebskrives eks. hvordan man kan anvende rester fra dagen i forvejen og dermed lette på økonomien, hvilket for de fleste er en kærkommen gevinst. Til orientering bliver der i Danmark ifølge ”Stop spild af mad” alene i den daglige husholdning til sammen smidt 260.000 tons mad ud årligt, mens der sammenlagt  med produktion af maden smides omkring 700.000 tons ud  – denne mængde kunne mætte mange munde, hvis det i stedet blev spist.

Altså genbrug hvad kan genbruges og dvæl ved minderne – det er også (samfunds)sundhed!

Kroppen – dit mesterværk  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Skal skolebørn i bad efter idræt, eller skal idrætsbad helt afskaffes p.g.a blufærdighed over egen krop? Det skal jeg ikke kloge i, men sundhed handler ikke kun om mad og motion, men så sandelig også om, hvordan man opfatter og accepterer egen krop.

Vi bombarderes i reklamer og tv udsendelser af idoler, der appellerer til, at vi alle skal have – eller udvikle veltrænede muskuløse og veltrimmede kroppe, – eller omvendt – giver de vi andre dårlig samvittighed over ikke at have det. Helst skal kroppen fremstå så ung og viril som muligt, uden tegn på forfald i form af slappe hudfolder eller ujævn hud. Ligeledes bør vi hverken have for meget eller for lidt kød eller kraftig hud – selv efter de 50 år, hvor mennesket efter genetiske funktioner slet ikke burde kunne overleve.  Altså, – vi har idealmodeller at gå ud fra, men hvor mange af os kan i virkeligheden leve op til disse? Heldigvis er vi ikke produceret ud fra samme skabelon med de samme gener og opvækst, hvilket bevirker, at vi selvfølgelig ikke  bliver kloner af hinanden, og mange tak for det. Men hvem er det, der bestemmer, hvad der er rigtigst?

Jeg kan huske så langt tilbage, som da jeg gik i skole i 60`erne, og alle SKULLE i bad efter idrætstimerne. Vi var som nu meget interesserede i, hvem der først begyndte at gå i pubertet, og fik krusning og kurver her og der. Nogle var tidligt udviklede, mens nogle af os andre bare gik og ventede på, at der kom et par buler og bevoksning på nye steder, men sådan var det bare. Nogle var høje og slanke, mens andre var lidt mere lavstammede og buttede. Når pigerne begyndte at få sedler med hjemmefra, hvor man en gang i måneden var ” fritaget for idræt” mindes jeg, at det handlede mere om, at de, der var ”tidligt modne”, fik en fritime på dette grundlag, og vi andre ”mere sent modnede” bare havde af, – at få løbet, svedt og gå i bad. Der var ikke så meget pinligt eller flov over det. Det jeg dog bedst husker er, at bruserne altid var tilstoppede af kalk, så vandet sprøjtede sporadisk til alle sider, og at vi alle syntes, at vandet var iskoldt, og vi forsøgte at løbe langs væggen, så vi fik mindst muligt vand på os.

Vores nye skolereform involverer mere idræt, – dejligt – men burde der ikke også følge lidt mere kropsbevidsthed med i dette fag, altså noget om alle de mangfoldige naturlige forskelligheder kroppene byder på. De unge er blevet noget så frigjorte på nogle områder, mens de på andre er blevet noget så lukkede, og det er absolut ikke psykisk sundt. Jeg har hørt ytringer som, at det er ”klamt” eller ”ulækkert” at ”vise sig frem” ved badning, selv for unge på samme alder. – Jamen jamen hvad er det dog for en bekymrende indstilling? Samtidig er det ok at gå meget nedringet, barmavet og ”udfordrende” klædt. Unge har fået lært at ”føre sig frem”, lært at blive set og hørt i samfundet og markere egne holdninger og meninger, hvilket er fantastisk. Unge ”virker” på mange måder meget mere selvsikre, end da vi andre var unge, men det gælder åbenbart ikke på det kropslige. Er mange unge virkelig blevet så kropsforskrækkede, at de ikke vil være deres egen krop bekendt, og gælder det lige så meget for drengene som for pigerne? Ja der er stor forskel på ”hårprydning” for begge køn – så alt skal helst fjernes – både ”her og der”. Det seneste jeg har hørt er, at nu vil heller ikke drengene gå rundt med ”hårboller”, nej nu skal selv testiklerne barberes, med det resultat, at efter en sådan rasering vil det uværgeligt ret hurtigt begynde at klø, og så er det jo ikke altid en fordel at bukserne hænger så langt nede.

Der vil til evig tid være forskelle på størrelser, udseender, og udviklingstrin, sådan er det bare, så måske er det nødvendigt med mere kropskendskab med forskellighed på skoleskemaet – allerede i de mindre klasser

Så accepter og vær tilfreds med din krop – den kan kun udbyttes i mindre bidder.

Kvantespring eller små hop på stedet?  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Januar og februar – hurra, nu er den værste tid ved at være overstået, hvor den dårlige samvittighed over at have indtaget for megen ”før-julemad”, julemad og ”rester efter julemad” er ved at lægge sig. Fitnescentre har haft deres opgangsglansperiode, et hav af den danske befolkning har fulgt den populære  ”Dukan” kuren for at smide kilo, og medierne er (så småt) ved igen at få et mere naturlige leje for at prikke til vores dårlige samvittighed for vore plagede kroppe og sind. Men vi mennesker af nutiden er desværre  i en konstant oplagringsperiode, hvor vi instinktivt er bekymrede for at komme i en tilstand af begyndende hungersnød. Derfor er det oplagt at vi gerne søger ernæringsrig føde, og vore gener er programmeret til at spare på kræfterne. Dette resulterer desværre ofte i at vi symboliserer os med kameler og dromedarer. De bærer bare deres  fedtdepoter på ryggen, mens det hos  mennesker oftest placeres foran på maven.

For mange kan det føles omsonst at starte på en livsstilsomlægning. Nu har det stået på så mange år, måske er man blevet så ”uformelig”, træt eller humørforladt, at man ikke har energi til de store livsændringer, men………. Det kan faktisk godt i det lange løb betale sig, og det kræver ikke altid en kæmpe indsats. Selv de små ændringer har sin plads. Nogle lader sig dog ikke nøje med de små ændringer. De kræver og forventer at resultaterne viser sig inden kort tid, og allerhelst uden selv at gøre en indsats, og der må jeg desværre aflive myten om at kiloene rasler af bare du tænker på at gøre noget. Men det er  forholdsvis nemt at ændre på ”dårlige vaner”, men det kræver en hulens god rygrad, samt vilje til at ville det. Lad mig tage et par eksempler.  Man hører til kategorien af personer, der ikke føler sig skabt til de store kropsudfoldelser, måske bryder man sig ikke om at der kommer vand ud af huden (d.v.s man sveder helt naturligt), man har ikke lige tid, og der har ikke været tradition i familien for at dyrke motion eller idræt, vennerne er i samme kategori, og man har heller ikke lige ekviperingen til disse udfoldelser. Her kommer så redningen for alle os, der ind imellem kan synes, det er besværlig at udfordre vores indre ”dovne hund”. Forskning har nemlig vist at selv mindre ændringer af en ellers usund livsstil kan vise mærkbare resultater eks i form af reduktion af kolesterol  og  blodsukker, bedre kondi, reduktion af fedtdepoter, blodtryk mere energi og meget mere. Eks kan man begynde i det helt små. Køb dig et stykke tov og beslut dig til, at hver gang du åbner køleskabet, så koster det 20 hop, væn dig til at løbe OP ad trappen i stedet for at gå, anskaf dig en ”bred trænings elastik” og brug bare 5 minutter til at udfordre din muskulatur. Se evt en lille video om lette øvelser på: http://www.youtube.com/watch?v=E4BcfOGFNVs (Der findes et hav af forskellige videoer på You Tube, bare søg under træningselastik)

Et andet fif er at begynde at følge lidt med i hvor mange skridt du tager dagligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler 10.000 for voksne, og hvis du har en smartphone kan du gratis downloade appen ”Accupedo”, som tæller skridt, nulstiller osv helt uden at du skal gøre andet end at bære den på kroppen gennem dagen.

Væn dig til at stoppe op lige INDEN du putter noget (kalorierigt) i munden. Hvad gør netop denne mundfuld for din krop? Spiser du det fordi du er reel sulten, lækkersulten, trænger, hungrer, keder dig eller ???? Mange gange vil du opleve, at det er gammel vane, at åbne munden for mange gange i løbet af dagen.

Væn dig til fortrinsvis at vælge varer med nøglehuls og fuldkornsmærkerne. De er de bedste valg i forhold til salt, sukker, fedt og fibre. Kager, slik, læskedrikke osv vil du aldrig se mærkerne på, så det kan ikke betale sig at lede!!

Altså hellere lidt end intet, og mærkeligt nok:  selv mindre sundere ændringer  KAN gå hen og blive en ny vane.

 

Gourmetguf eller metadonslik

Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Hører du til gruppen der ”spiser hvad der bliver sat foran dig” af slik, chokolade og andre søde sager? – eller  til dem der udelukkende går efter kvalitet? Der er vel næppe mange af os, der er rendyrkede gourmetguffere, for når man trænger – så trænger man, og så må man have. Alligevel vil jeg komme med et par tankevækkere og et bedre alternativ for disse søde elementer.

Sundhedsstyrelsen, der er retningsgivende i Danmark anbefaler, at vi sparer på sukkeret. Børn bør maximalt spise 35 gram, kvinder 50 gram og mænd 65 gram sukker, og det kan for mange være vanskeligt at holde sig indenfor denne grænse.

Det er blevet noget så almindeligt at spise sukkerfrit tyggegummi, sukkerfrit slik, sukkerfrie sodavand og deslige. Nogle tror ,at disse produkter må være et sundere alternativ end almindelig sukkersødede produkter, og det kan man vel i næppe fortænkes i, i denne fedt og sukker forskrækkede periode. Specielt diabetikere og personer der mener de har ”for kraftig hud” (læs – vejer for meget), tyer ofte til disse produkter i håb om, at det MÅ være et sundere valg. ”0 kalorier”, ”sukkerfrit”, ”sukkerreduceret” osv står der på emballagens forside med store fremhævede bogstaver, mens der på bagsiden med små ulæselige bogstaver oplyses, hvad du så til gengæld får tilbudt. Nu er der jo ikke så meget plads på en lille æske pastiller, så du får den forkortede udgave i form af E numre, og det kan være interessant læsning at gå lidt på opdagelse i, hvad disse tal står for. (Du kan finde hele ”facitlisten” på hjemmeside: Toft.dk/E-nummer). På denne hjemmeside kan du se, om stofferne er ”velegnet til menneskebrug”, allergifremmende og meget mere.

Nuvel diabetikere skal være opmærksomme på kulhydraterne og personer med kraftig hud er selvfølgelig interesserede i at indtage et underskud af energi, men…. på bekostning af hvad? Og mon alle ”0 energi” produkterne virkelig bidrager til et mindre energiindtag – det er der mange modstridende undersøgelser der påstår, men HVIS de er SÅ energineutrale og uskyldige, hvorfor rasler kiloene så ikke af, med den mængde der indtages. Det allestedsnærværende sødestof Aspartam – anerkendt af diabetesforeningen og Sundhedsstyrelsen, men hadet af mange forskere er næsten ikke til at komme udenom (E 952). Godt nok er det ”bare” 2 forskellige kemiske aminosyrer, der efter sigende skulle nedbrydes i tarmvæggen, men hvorfor frarådes det så samtidig til gravide og børn?  Nu skal vi jo heller ikke blive fanatiske, for når Sundhedsstyrelsen/fødevarestyrelsen har godkendt et tilsætningsstof, så må det vel kunne tåles? – ja heldigvis for de fleste. Men prøv (hvis du finder det interessant) at gå lidt på opdagelse på supermarkedets hylder. Selv i cheecys fedt og sukkerfattige yoghurt finder du stoffet Aspartam for slet ikke at nævne al den såkaldte ”sukkerfrie metadonslik”.

Gourmetguf er det jeg vil kalde kvalitetsslik. Gå efter chokolade med et højt cacaoindhold og ingen palmin. Vælg et godt marcipanprodukt med et højt mandelindhold. Læs varedeklarationerne og gør op med dig selv hvor E fyldt du vil være. Prøv evt. at lave Sundhedspalettens gourmetguf, der smager himmelsk, og mætter så du ikke behøver mere end et par stykker:

50 gram 70% chokolade (evt med pistage)

100 g udstenede dadler

100 gram marcipan

130 gram mandler/hasselnødder

Evt lakridspulver

Fremgangsmåde:

Smelt chokoladen over vandbad. Blend nødderne til ”mel”.

Bland marcipan, dadler og 100 gram ”nøddemel” godt sammen.

Bland herefter det varme smeltede chokolade ind i blandingen og tril kugler der rulles i enten resten af nøddemelet eller ren lakridspulver.

God fornøjelse

Du kan se flere opskrifter på Sundhedspaletten.dk

Hane eller høne?

Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Sundhed er også at blive bevidst om dine egne reaktioner.

Vi kvinder kan ofte gå og fundere over, hvorfor vi opfører os på netop ”vores” måde eller undre os over hvorfor vi reagerer anderledes end andre på eks kritik, ros osv. Det er dog ikke så underligt, for vi har hver især en grundlæggende ”arketype” repræsenteret i vor psyke. Men det er sjældent at man er hel ”rendyrket” idet flere arketyper oftest er repræsenteret. Heldigvis er der ikke en type, der er bedre end andre, men ved at blive bevidst om din ”type” kan du måske bedre forstå dine reaktioner!

Nogle er ”opdraget” til at være den søde pige, der ikke lader sig provokere af andres fremfærd, og finder sig i mere end måske godt er, mens andre har fået ”fremavlet” selvstændigheden og retten til at fremhæve egne meninger. Så er der alle ”mellemlæggerne”. Det er for de fleste om end muligt, men meget vanskeligt at ændre på sin grundlæggende personlighed, og søskende af samme forældre kan da også være vidt forskellige af både skind og sind. At lægge bånd på sig selv, eller ligefrem springe ud på selvsikkerhedens arena kan være lige vanskeligt, for forskellige arketyper.

4 grundlæggende arketyper.

Er du modertypen, er du hende, der støtter de svage og gerne ”ofrer dig selv”, for at undgå at andre får det dårligt. Du er den, der ofte drager omsorg for andre og således sørger for, at der eks. på arbejdspladsen bliver lavet kaffe, luftet ud, samlet ind til gaver, spørger til andres helbred, børn osv. Denne form for arketype kan være den ”fuldendte” hustru. Du kan komme til at føle sig som martyr, hvis ikke andre værdsætter din omsorg og ”yngelpleje”. Måske kan du også føles som lidt besiddende – måske specielt overfor dine børn. Hvis du hører til denne arketype, kunne du have gavn af at pleje sig selv lidt mere, og lære at sige nej, når andre behøver din hjælp. Nogle (specielt fædrene) kalder disse kvinder for ”idealkvinden”, for hun sørger for, at huset / familien har det godt.

Næste type kaldes ”Hetæretypen”, som igen deles op i 2 undertyper – ”Animakvinden” og ”Den kloge datter”. Som Animatypen er du afhængig af, hvordan du erotisk bliver opfattet at det mandlige køn og kan bruge manden som en form for ”spejl”. For ”Den kloge datter” er det den mere kammeratlige vinkel, der er i centrum. Du kunne have gavn af at lære at værdsætte dine egne følelser og udvikle dine grænser. Du er kammerat, inspirator og ”elskerinde”. Du kan have svært ved at bringe egne ideer og tanker ud i verden.

Amazonekvinden er den mere ”krigeriske” type. Du har et stort ego og føler dig ikke afhængig af nogen mand. Det er denne form for kvinder, der ofte kommer op på ”barrikaderne” og kræver sin ret. Amazonekvinden hviler i sig selv, er ofte karrierekvinder, men du kan godt virke følelsesmæssigt utilnærmeligt, og du kan have vanskeligt ved at indgå dyberegående kærlighedsforhold, og måske ser du mænd som mere eller mindre ”tyranner”. Hvis du er meget ”amazone” kan det være en god ide en gang i mellem at opdage, at tyrannen kan sidde på din egen skulder.

Er du formidler/mediatortypen opfanger du intuitivt det, der ligger i luften og forsøger at videregive det. Du har et selvbevidst ego, og måske interesserer du dig for astrologi, tarotkortlæsere, alternativ behandlingsformer osv. Nogle kan have svært ved at skelne mellem sine egne og andres problemer/udfordringer og kunne have gavn af at blive bevidste omkring dine egne styrker og svagheder.

Når vi tænker lidt over det, kan vi måske godt forstå, hvorfor vi fungerer bedre sammen med nogle frem for andre, hvorfor nogle ”trigger” os mere end andre, hvorfor en kombination af arketyper arbejdspladsen er uhyre vigtig. Som sagt, der skal både være dem der tager sig af det sociale, dem der kan viderebringe viden og arbejdsopgaver, ”bisidderen”, men også dem, der tør tage de vanskelige og ofte upopulære beslutninger – men der er jo sjældent plads til mere end en hane i hønsegården!

Har du grill – griller? Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Whouuu SÅ kom sommeren endelig og – sommer er for mange lig med grill sæson. For en del er det dog grill sæson hele året, ja selv al julemaden med undtagelse af risalamanden, bliver tilberedt udendørs i sne og kulde på mister Weber. For nogle – og her er de forklæde beklædte mænd rigt repræsenteret, er grilltilberedning nærmest blevet en videnskab. Udstyr, der er et professionelt køkken misundelsesværdigt, bliver u-undværligt, for at kunne stege en kylling og specielle opskriftsbøger er selvfølgelig nødvendige.

Da jeg var barn (for mange år siden) grillede man kun nogle få gange om året, men til gengæld var jeg spejder, og har i den forbindelse indtaget rigelig mængder svedet bålmad og snobrød, og ud fra alle forskningsoplysninger, så skulle jeg, i den forbindelse være i stor fare for sygdom.

I denne – oplysningens tidsalder, hvor alt bliver undersøgt og videregivet til menigmand, er der ikke ret meget vi ubekymret kan spise eller drikke. Ja selv det at trække vejret de forkerte steder, kan være sundhedsskadeligt, men måske er der noget om det de kloge videnskabsmænd finder ud af, så her kommr de seneste anbefalinger.

Uanset hvilken fabrikationsmetode man vælger, (kul, gas, bål) anbefales det, at variere råvarerne, altså ikke bare store bøffer og kraftige pølser, men supplere rigeligt med GRØNT. Og hvorfor nu det? – Jo når man griller ved høj temperatur eller måske ligefrem åben ild, udvikles der røg, der indeholder sundhedsskadelige stoffer kaldet ”stegemutagener” og ”PAH” (tjærestoffer der forekommer i kultjære og sod). Disse væmmelige stoffer kan ved et for stort indtag øge risikoen for kræft

Et par gode råd:

Vent altid med at lægge kødet på grillen indtil kullene er blevet til gløder.

Undgå at der drypper olie eller marinade ned på varmegiveren (marinader kan sagtens laves uden olier) du kan evt. finde mange forskellige opskrifter til både svin, okse eller kyllingekød på min hjemmeside. http://sundhedspaletten.dk/2015/06/12/marinader-til-grill/

For-kog gerne kød, da det så ikke behøver så længe på grillen.

Vælg helst fedtfattigt kød, da det så ikke drypper

Grill helst ved lav temperatur og læg mærke til hvor mørkt kødet bliver – jo mørkere skorpe – jo flere stegemutagener og ”PAH”
Grill helst større stykker kød ad gangen – det giver mindre overflade, og dermed bliver der mindre ”brankede” overflader (det er jo der, de små væmmelige stegemutagener gemmer sig J) og vend også kødet flere gange.

Læg gerne kødet et godt stykke væk fra selve varmen

Skær det brankede væk og hvis du bruger lavasten, så sørg for de er rene

Brug aldrig opsamlet stegefedt til at hælde over kødet eller lave sovs af – smid det væk.

Spis altid GRØNT til, og især gerne meget kåltyper som eks brocholi, da disse faktisk beskytter mod de kræftfremkaldende stoffer, og ja – så kan man da håbe at det går lige op!

Og så er der lige kullene. Der er mange slags, men pt er der blandt ”videnskaben” uenighed om, hvilke der er bedst.

Jamen er gasgrill så ikke meget bedre end kulfyrede grill? Nej ifølge Informationscenter for Miljø & Sundhed afgiver gasgrill op til 3 gange så mange kræftfremkaldende stoffer som kulgrill

Ja livet er farligt – sådan generelt, for forskerne har sandelig også fundet ud af at et højt indtag af røgede fødevarer – eks kød eller fisk kan være kræftfremkaldende eller sågar bare almindelig pandestegning, så man kunne selvfølgelig vælge kun at leve af frisk luft og kærlighed, men i længden tør jeg nu godt tage chancen, vove pelsen og nyde en dejlig stor bøf med en god portion broccoli til.

Feriens fantastiske fristelser Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

NU blev det sommer, og ja, så skal der slappes af, og når man slapper af i Danmark, slapper man af med hvad dertil hører – oftest også god energirig mad – hjemmelavet eller restaurantbesøg. Men vi HAR jo ferie, og så skal man have lov at leve livet ik? Bare i 3 uger om året, men du milde, hvor kan 3 uger ændre på energiballance og fedtfordeling i kroppen, hvis ikke der passes på. Om vinteren hvor det er koldt, fugtigt og mørkt, er der mange gode grunde til, at det kan være svært at få lettet rumpetten, og komme ud og motionere, om sommeren er det for varmt, og ferien skal være afslappende uden de alt for store kropslige udfoldelser, så…. Når det bliver lidt køligere kan vi jo altid begynde at bevæge os lidt mere igen – og spise sundere, men så begynder det sikkert at regne, eller der mangler gadebelysning. Så hvordan kan feriens fede fristelser holdes nogenlunde i kort snor?

Når du griller, så vælg altid kød med magert fedtindhold. Både p.g.a de sundhedsskadelige ændringer, der sker med fedtet når det opvarmes ved høje temperaturer på grillen, men også fordi mange ”altid” slutter et grillmåltid af med en pølse. De mindst fedtholdige pølser kan købes med 8 – 9 % fedt, mens dem der oftest fortæres indeholder omkring 22 – 33 % fedt!

Undgå gerne de mest fedtholdige marinader (fedtreducerede opskrifter kan findes her)

Spis så meget som muligt grøn – ja GRØNT. Det reducerer energiindholdet, samtidig med at det reducerer de skadelige mutagener der udvikles ved stegning.

Skal I ud at spise så vær opmærksom på menu kortene. Det nemmeste at fabrikere (og tjene penge på) er pomfrits og andre friturestegte kartofler, men de er bare SÅ energirige. Bare 29 g indeholder 100 K.cal (420 kj).  Ofte er de også ret salte, hvilket igen resulterer i, at man bliver mere tørstig, og derfor bestiller mere sodavand. Bed i stedet om eks. bagekartofler eller grønsager.

Spar gerne din sukkerration til det du allerbedst kan li. Husk at en sodavand på ½ l indeholder en hel dagsration. Bestil vand/danskvand og gem evt. rationen til andet, du har mere (og længere) glæde af.

Husk at hvis du inden ferien har gjort noget for at blive ”bikiniklar” (- læs: tabt dig) og dine fedtceller er skrumpet, så sidder de bare der inden under huden og skriger på at blive fyldt op igen, så 14 dage med ”frit slaw” kan koste dyrt på bundlinjen.

Hvis du skal på ”all inklusive” er det fristende at ”drikke igennem” også af alkohol, men husk, at din lever skal arbejde hårdt for at nedbryde alkohol og at leveren ikke som dig opfatter alkohol som noget godt. Tværtimod vil leveren gøre alt for at nedbryde alkoholen på bekostning af fedt og andet energi. På lettere forståeligt dansk: Din forbrænding bliver drastisk reduceret i et par timer pr genstand alkohol.

De fleste voksne menneskers forbrænding  ligger mellem 8000 – 10.000 Kj /døgn, afhængig af køn, vægt, aktivitet osv, så bare lige for at sætte det hel lidt i relief kan du herunder se hvad de forskellige ”nydelsesmidler koster” , men når du først har valgt at sætte tænderne i noget spiseligt – nå NYD det. Det kan ikke betale sig både at have dårlig samvittighed, skynde sig at spise det og samtidig få overskud på energikontoen.

Så nyd sommeren, og husk at sundhed er mere end vitaminer og forbudte nydelsesmidler.

Er det ægge godt?

Al den snak om forhøjede kolesterolværdier. – Er det nu så farligt, som de kloge prædiker?  Allerede fra 15 års alderen begynder forkalkningen. Ca. 70 % af alle voksne danskere over 35 år, har et totalkolesterol over 5 m mol/l, så det er nu mere reglen end undtagelsen, at kunne fremvise et for højt tal. Dette betyder dog ikke at 70 % har behov for kolesterolnedsættende medicin, da selv mindre kostændringer og livsstilsændringer kan nedsætte kolesteroltallet og dermed dødeligheden af hjertekarsygdomme med op til 20 %. Ligesom mange andre lidelser, kan forhøjet kolesterol være arveligt.

Vi har alle brug for en mindre mængde kolesterol i blodet. Sundhedsstyrelsen anbefaler max indtagelse af 300 mg. dagligt. Kolesterol er et fedtstof som bruges ved opbygning af kroppens celler og til dannelse af hormoner, galdesyrer og D vitamin. 4/5 dele danner vi selv i leveren og tarmene og 1/5 del – tilføres med kosten – hovedsageligt gennem kød, fisk, æg og mælk. Jo mere mættet fedtstof du spiser, des mere kolesterol producerer leveren, og jo højere bliver kolesteroltallet, og specielt kan omlægning af kosten have stor betydning, hvis du er arvelig disponeret for en hjerte-karsygdom. Vil vi så gå på kompromis med livs-nydelsen? Skal der ikke være plads til både flæskesteg og piskefløde? Jow da, med måde.  Æg er i mange år blevet udnævnt til en af ”hovedsynderne” til et forhøjet kolesterol, men er det nu også den skinbarlige sandhed? DTU Fødevareinstituttet peger på at raske personers kolesterol, ikke bliver påvirket af op til 6-7 æg ugentligt. Det skal dog lige nævnes, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke officielt helt har ”frigigvet” ægget, men det tager jo ofte lidt tid at ændre de store beslutninger! Altså ser det ud til, at et dagligt æg ikke øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme eller diabetes 2.

I TV ser vi, og i aviser læser vi overskrifter, der bedyrer, at smør slet ikke er så usundt, at vi sagtens kan smøre det på brødet med god samvittighed. Og selvfølgelig er det rigtigt – selv arsenik dør du ikke af, hvis blot du spiser en lille smule! Den optimale måde at få nok ”sundt fedt” på er ved at spise 40 gram makrel, 80 gram laks / ørred eller 500 g torsk.  Altså: Undgå så vidt muligt de hårde fedttyper (margarine, palmin, almindelig smør, ”kødfedt” osv).  Spis i stedet masser af fiber. Fiberrige produkter forhindrer nemlig kolesterol og galdesyrer i at blive optaget i kroppen.

Kolesterol er ikke bare kolesterol.

De to mest kendte ”ingredienser” i totalkolesterol er: HDL (det herlige) og LDL (det lede)

HDL, er små partikler med et lavt indhold af kolesterol, der ikke medvirker til åreforkalkning. HDL medvirker derimod til at fjerne kolesterol fra årerne, hvorimod LDL er ”store partikler”, der kan sætte sig i årene og kan forårsage blodpropper.

Drik igennem Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Kroppen indeholder mellem 40 – 70 % vand, – så bevar vandstanden! Sommer, sol og varme – skønt – lad det vare ved – det er ren sundhed. Med hedebølger følger tørst, og det glemmer vi ofte. Ved normal temperatur har din krop brug for i alt ca. 2,5 liter væske. Dette får du normalvis gennem det du drikker (ca. 1,5 liter), og gennem det du spiser (ca. 1 liter). Hvis du sveder, har feber, diare, opkast eller hårdt fysisk arbejde, slår dette kvantum slet ikke til. Eks. skal du ved sygdom dagligt gerne drikke ca. 1/2 liter ekstra væske for hver gang din temperatur stiger en grad. Hvis din hjerne udtørres – selv i mindre grad, kan det påvirke dit velbefindende.

Nu er det således, at nogle børn og ældre ikke altid fornemmer tørst, og derfor er disse to aldersgrupper særlige vigtige at have fokus på. Børn bliver vrøvlede og sløve, ældre bliver konfuse og trætte! For gruppen midt i mellem er det blevet meget moderne at stavre omkring med en vandflaske. Nogen gange måske lige lidt for meget. Nogle tror, de ikke kan overleve en time i bussen, uden at de skal være solidariske med benzinmåleren og skal påfyldes ind imellem. Altså for lidt og for meget fordærver alting. Du kan nemlig også få for meget vand, og dermed ”udvande” din krop, hvilket absolut ikke er sundt. At huske at drikke er dog en vanesag, og langt de fleste af os får for lidt. Kig i kummen når du har afsluttet strålen!  Hvilken kulør har du leveret? En varm gul, en kold gul eller en nogenlunde klar farve? Når du har fået tilstrækkeligt væske bør urinen kun være svag gulligt. Det samme gælder lugten – efter du har ”left the building” skal lugten gerne være forsvundet sammen med dig.

Skal du så vælge vand, søde drikke eller måske ligefrem energidrikke med ekstra tilsat salt og kulhydrat når nu sommeren er over os? Her gælder igen alt med måde. Ganske almindelig vand er fint. Ekstra salt er kun nødvendig hvis du dyrker ekstremsport, og her hører en hård cykeltur på 3-4 timer altså ikke ind under. Salt får vi nemlig som regel nok af – oftest  for meget. Seneste undersøgelse viser, at et dagligt indtag på omkring 10 gram salt ikke er ualmindeligt, og sundhedsstyrelsen anbefaler maximalt 5-6 g salt dagligt så…..

Så er der lige ”Bjarne Ris” udsagnet – at gå ”sukkerkold”. Ja kulhydratdepoterne kan godt reduceres kraftig ved hård træning/motion, men…. igen – vi har depoter i kroppen – både i muskler og i lever, så med mindre du har diabetes, så overlever du garanteret. Dermed ikke sagt at du ikke skal have energi med.  Når musklerne udfordres gennem længere tid, er der nogle, der kan opleve utilpashed, når blodsukkeret falder. I disse situationer hungrer kroppen efter hurtige kulhydrater. Her hjælper kun kulhydrater der er nemt omsættelige eks. sødet saft, brød, sukker, mælk eller juice.  HVIS du fornemmer at have brug for et salttilskud kan du vælge at købe en færdigblandet sportsdrik, men du kan let lave den selv – og så får du lige det kvantum salt og sukker, som kroppen har brug for. Du skal bruge: 1 liter vand, 1,5 g salt, 50-60 g glucose (eks druesukker) eller maltose. Disse skal bare koges sammen og afkøles, så er den klaret.

Så er der alkohol. Det er jo også en form for væske, men Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at hele dagsrationen dækkes af disse herlige dråber. Dog kan en enkelt for kvinder og 2 genstande for mænd ”accepteres”.

God fugtig sommer.

 

At hamstre til huse  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Efterårets dejlige rusk og regn appellerer til ”hjemlig hygge” og inde-aktiviteter, men denne tid er også ”oplagringsperiode” for alle de gode vitaminer og mineraler, der findes i alle vore gode danske grønsager.

Så sent som i sidste uge snakkede jeg med nogle mænd om deres kostvaner. De fik alle en hel del grøntsager i form af italiensk salat på hamborgryggen, et par skiver agurk på leverpostej-maden eller en gulerod i ny og næ. Så slog det mig. Har kvinder og mænd forskellige former for smagsløg, eller hvad er det der gør, at mange mænd er grønsagsforskrækkede? Er grønt mad (for mænd) SÅ ”grimt-smagende” at disse vælges fra – trods den almene viden – også hos mænd om, at grønsager er sunde?

”Kaninæde” , ”pyntegrønt” og ”kvindemad ” bliver denne mad kategori kaldt. Skønne sjove navne, men ikke ligefrem positive betegnelser. Mange fortæller, at ”grøntfoder” ikke mætter, og det kan der såmænd være noget om, hvis ikke man får andet tilbehør, for ingen kan leve af ”grøntfoder” alene. Hvis du skal forblive mæt i længere tid, er det vigtigt at du til hvert hovedmåltid sørger for at få både kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. (På min hjemmeside: Sundhedspaletten.dk/nyheder kan du finde gode forslag til at få tilstrækkeligt af de forskellige grupper).

Alle grøntsager er brugbare og anbefalelsesværdige, men rodfrugter og kål sorter ligefrem strutter af sundhed. Hvor tomater, agurker og salater mest indeholder vand, så bidrager rodfrugterne med både vitaminer, mineraler samt en masse fibre. Det bliver for omfattende at beskrive de enkelte grøntsager her, men som i al anden vejledning, så forsøg at spise varieret. Prøv måske også at smage nogle nye grøntsager ind imellem. Eks er selleri slet ikke så ”væmmeligt-smagende”, hvis blot du blander det med persillerod eller pastinak og kartofler. Aubergine er slet ikke gumia-gtig hvis du tilbereder det i ovnen, måske sammen med andre rodfrugter, squash mætter godt, hvis du også putter hvidkål i retten, jordskokker smager herligt sammen med kartofler eks. i en mos eller suppe, en rå gulerodssalat tilsat rødbeder har både en fantastisk flot farve, men smager også godt osv. – det er bare om at prøve sig frem, men mange vil helst have det man er vant til, så…..

Spis farverne. Gå også gerne efter de farvestrålende grønsager og frugter, da de indeholder en masse antioxidanter, der er med til at styrke vores immunforsvar, og det er vel en rigtig god ide, nu hvor det er ved at være sæson for den fæle influenza og løbende næsetippe.

Jamen skal man ikke så vidt muligt undgå kartofler, der også er en rodfrugt? Nej ikke efter min og mange kosteksperters mening. Kartofler indeholder rigtignok stivelse, som mange er SÅ bange for, gør dem tykke,  MEN kartofler er mættende, indeholder meget C og B vitaminer og mineralet Kalium, så spis roligt kartofler – og specielt hellere end pasta, der oftest kun indeholder mel, lidt æg , salt og vand, og altså ingen ”ordentlige” næringsstoffer.

Husk grøntsagerne bliver aldrig billigere end de er nu – lige efter høsten, og det er NU de indeholder mest af det vi har brug for – så bare spis igennem

Det skal der gøres kål på!  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Dejligt ruskende, køligt, regnende efterårsvejr. Stuerne ligefrem tigger om tændte stearinlys og hjemlig hygge – og så mad. Kroppen skal hamstre vitaminer og mineraler til den lange mørke vinter, og så er det en rigtig gods ide at gøre kål på kålene.

Der er i øjeblikket meget snak om bæredygtighed, madspild osv, og hvad er så mere nærliggende, end at fremhæve alle fordelene ved de gode danske kålsorter, der indeholder meget af de vitaminer og mineraler, vi har brug for. Kål er ligeledes billige, kan købes i alle dagligvarebutikker, kan indgå på utallige måder i den daglige medlavning, de er fedtfattige, fiberrige osv. Den eneste bagdel er tarmvindene, der efter et godt måltid kan stå i kø for at blive befriet, hvilket kan være højst ubelejligt i visse situationer. Lad dog ikke dette forhindre dig, – men lidt planlægning af efterfølgende fysiske og sociale aktiviteter kan være en fordel. Desværre er mange danske børn ”allergiske” overfor kål, – måske fordi mange ”husmødre” fortrinsvis tilbereder kål som kogemad, med dertil ikke altid lige vellugtende dufte. Når kål snittes papirtyndt og blandes med andre grønsager, kan de fleste børn (og voksne) dog lokkes til at spise det. På nettet findes utallige spændende retter med forskelligt tilberedning af forskellige kålsorter. Eks. alletiderskogebog.dk, Karolineskøkken.dk, hjerteforeningen.dk og mange flere

At beskrive alt hvad de enkelte kålsorter bidrager med af vitaminer og mineraler, tillader denne klummeplads ikke, men fremhæves kan: K1 vitaminer, der indgår i blodets størkningsproces og dannelse af vigtige proteiner.  Beta-caroten,  der er en kraftig antioxidant (beskytter mod infektioner, nedsætter risikoen for kræft, styrker hud og slimhinder osv.). Kalium, der er medvirkende til at opretholde kroppens væskebalance, overførsel af nerveimpulser og normalisere blodtryk. Calcium, der har betydning for impulser i muskel og nervebaner, og knoglernes styrke. Folsyre, der har betydning for dannelse af blodlegemer, og medvirker ved optagelse af de vandopløselige vitaminer, samt c vitaminer, der har en central plads i kroppens immunforsvar. Hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin (Marcumar og Maravan) skal du dog være opmærksom på ikke at spise for meget broccoli, rosenkål, grønkål og spinat, da disse kålsorter kan have indflydelse på medicinens virkning.

Hvad kan du bruge de forskellige kålarter til?

Blomkål Har en nøddeagtig smag og spises faktisk bedst rå eller let tilberedt. Koges blomkål, mister det hurtigt sin sprødhed og sine smagsnuancer.

Broccoli Har en mild kålsmag og er allerbedst let tilberedt. Som med blomkål må broccoli ikke koges for længe, da den så mister sin sprødhed og smag. Smager pragtfuldt med noget syrligt, som fx citronsaft.

Grønkål Kan sagtens spises rå, men skal i så fald helst snittes meget fint, da det er meget groft. De fleste synes bedst om grønkål hvis det er tilberedt. Smagen er meget bitter, så brug endelig noget sødt til eks. honning, søde bær eller æbler.

Hvidkål Bruges typisk i råkostsalater, evt. marineret i en syrnet dressing, fx coleslaw, men bruges også i stuvning. Fordelen ved at anvende den som salat er, at flere næringsstoffer bevares. Den hvidkål vi får i efterårs- og vinterhalvåret, er lidt sødere end den vi får i sommermånederne.

Glaskål Er sprød og saftig og har en sød smag. Kan spises både rå og tilberedt, men spises bedst med en syrlig marinade.

Kålrabi Kaldes nordens citron pga. sit høje indhold af C-vitamin. Har en mild, lidt sød smag og kan spises både rå og tilberedt.

Majroe Ja det er en kålsort. Majroe varierer meget i smag, men de mindste er typisk de bedste. Vær opmærksom på at skrællen kan være meget bitter. Bladene på majroer kan faktisk også spises – de skal blot dampes og spises som spinat.

Rosenkål Er en type kål som mange bestemt ikke bryder sig om, men rosenkål kan sagtens smage fortrinligt hvis det tilberedes rigtigt. Koges de, skal de have ganske kort tid for at bevare så meget bid som muligt. De smager også godt rå. Uanset tilberedningsform kræver den noget bitre smag at kålene følges af noget sødt, som fx appelsinsaft eller honning.

Rødkål Hører til enhver julemenu, men kan sagtens bruges rå i kombination med nødder, frugt og bær. Sødme klæder kålen godt, men giver du den syre fra fx eddike, bevarer du dens flotte røde farve bedst.

Savojkål De yderste blade er grove og bitre, mens de inderste er sprøde og milde. Brug de yderste til varme retter, som fx wokmad eller suppe, og de inderste til salater.

Spidskål Har en mild og sød smag – endda så mild at den egner sig bedst til at spise rå. Hvis du alligevel tilbereder den, så sørg for at den ikke får alt for meget varme – spidskål mister hurtigt bid. Den søde smag har godt af lidt syrligt fra fx citronsaft.

Prøv eksempelvis denne skønne lette suppe (der samtidig er meget kaloriefattig – især hvis du undlader cremen til)

Spidskålssuppe til 4 personer

500 g spidskål

1 stor gulerod (180 g)

250 g bladselleri

1 rød peberfrugt

1 løg

1 fed hvidløg

2 spsk. olivenolie

1 tsk. merian (kan udelades)

Salt og peber

1,5 l bouillon

½ potte basilikum

150 g creme fraiche (kan udelades)

 

Fremgangsmåde:

Skræl gulerod og bladselleri. Peberfrugten skylles og kernerne tages ud. Gulerod og bladselleri skæres i skiver og peberfrugten i terninger. Kålen skylles og snittes i ca. 1 cm tykke strimler.

Løg og hvidløg pilles, hakkes og ristes i olie. Grønsager tilsættes og ristes et øjeblik

Smag til med merian, salt og peber. Tilsæt bouillon i. Lad suppen simre under låg i 12 – 15 min.

Basilikumbladene plukkes og hakkes fint. Røres med creme fraiche og krydres. Smag til og anret (evt.) med basilikumcreme. Kan du ikke undvære kød i suppen, kan du supplere med kyllingetern eller tørstege lidt bacon og tilsætte det i suppen til sidst.

Hertil kan evt. serveres et hjemmebagt (eller hjemmebragt)speltbrød eller andet grovbrød.

Det er liè godt grove!  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Elefanter dør, når deres tænder er slidt helt i bund, – vi mennesker kan heldigvis få gebis – så bare tyg igennem!

Flere og flere (dog kun ca. 6 % af den danske befolkning) spiser tilstrækkeligt groft, men der er mange myter og ”køkkenbordsviden” om, hvad der betegnes som groft / fiberrigt.

Instinktivt forestiller hjernen sig, at når brød er mørkt, så må det være fiberrigt og dermed sundt, men lad dig ikke snyde. Lysere brød kan sagtens indeholde samme mængde fiber som et mørkere brød, da det afhænger af hvilken kornsort, det er benyttet og hvor mange skaldele der er i brødet. Ligeledes kan man lade sig narre til at tro, at eks mørke rundstykker er grovere og dermed sundere end lyse rundstykker Denne mørkere afart af rundstykker/andet brød kan dog hos nogle brødproducenter skyldes, at der tilsættes kulør til dejen.

Alle de dejlige, velsmagende, energirige kærner/frø der befinder sig i eller ovenpå brødet går ikke ind under betegnelsen fuldkorn/fiber. Således betegnes solsikke og græskarkærner, hørfrø, sesamfrø, nødder, vilde ris og boghvede ikke som fiberholdige, hvorimod hvede, byg, rug, havre, ris, hirse og tørret majs betegnes som fuldkornsprodukter.

Om du kan se de hele kærner i brødet, eller om der er brugt malet fuldkornsmel, er ligegyldigt, hvis bare alle kimdelene i kornene er medtaget. Det der betyder noget er, at få alle vitaminer, mineraler og fiberbestanddele med. Disse findes netop i kornenes yderste lag. Så hvis du er bange for at knække en tand på alle ”fuglefrøene”, så fortvivl ikke, det er ok at vælge brød uden hele kærner. Du kan finde en velsmagende fiberrig bolleopskrift på min hjemmeside: Sundhedspaletten.dk/nyheder hvis du er interesseret. Her har jeg udskiftet en stor del af det almindelige hvedemel med b.la Hvid hvede, Grahams og Rugmel. – Og nej – du kommer ikke til at støve langt væk!

Hvis du eks. vil bage ”bradepandekager” kan du (også uden at andre opdager det) nemt udskifte noget af hvedemelet med ”Hvid hvede” (start med ca. ¼ del). Vær dog opmærksom, på at denne melsort skal hæve lidt længere og suger lidt mere væske til sig end almindelig hvedemel.

Fuldkornsmærket, der er udarbejdet af Fødevarestyrelsen og løbende kontrolleres af fødevareregionerne er kommet for at blive. Dette mærke er et godt pejlemærke til at vælge det mest fiberrige. For at måtte benytte mærket på fødevarerne, skal følgende krav være opfyldt.

Mindst 50% af produktets tørstof skal være fuldkorn.

Mindst 30% af de samlede ingredienser i varen skal være fuldkorn.

Der må max være 7 % fedt i varen (7 g/100 g).

Der må max være 5 % sukkerarter i varen (5 g/100 g).

Der må max være 0,5 % natrium i varen (0,5 g/100g).

Der skal mindst være 5 % kostfibre i varen (5 g/100 g) det er slet ikke så svært at opnå det anbefalede 35 gram daglige fiberindtag.

Forslag: Skift det hvide pasta/lasagne/skruer osv. ud med de grove udgaver.

Skift almindelige hvide ris ud med ”naturris”. (De skal skylles og koges længere, men mætter bedre)

Spis gerne kartofler med skræl (når det er muligt)

Vælg de grovere grønsager (rodfrugter, kål)

Vælg altid rugbrød med minimum 8 % fiber

Vælg de mest fiberrige knækbrød.

Spis HELE frugter og grønsager (ikke kun deres saft/juice)

Ergo der skal tygges godt og grundigt, din hormonproduktion skal have tilstrækkeligt brændselsstof, tarmene skal have noget at arbejde med, så du kan bidrage med en ”god portion” til den daglige affaldsproduktion, og fiber fylder godt på mæthedskontoen således, at der ikke er plads til alt det andet, der kan friste.

Så hvis det havde været meningen, at vi skulle leve af søbemad, var vi nok blevet født uden tænder!

Flydere eller dykkere? Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Kigger du i ”tønden” når du har ”gjort arbejdet færdigt”? Ellers se lige efter om det er rene ”dykkere” du har afleveret eller om ”massen” flyder fint i overfladen – og måske ligefrem kræver flere ”udskylninger”  –  denne klumme handler altså ikke specielt om afføring, men om fibre.

Et voksent menneske har behov for ca. 35 g fibre dagligt – svarende til ca. 75 g fuldkornsprodukter, og det er for de fleste faktisk overkommeligt at spise denne mængde, selv om undersøgelser har vist, at kun omkring 6 % af danskere får nok.

Hvorfor?

1)Fibre holder maven i gang. Holder på væske og ”kradser” på tarmenes sider. Dette bevirker, at tarmene ”irriteres” og derved laver bevægelser, der får maden til lettere at passere ned til endestationen. Derved afhjælpes ”hård mave”:

2) Fibre ”renser tarmene”. Forestil dig fibre som en form for ”træuld”. Når denne masse passerer gennem tarmene, rasper det meget af det fedt / affald, der sidder på tarmenes sider, og afføringsvolumen stiger. Fibre er også med til at ”raspe” den skadelige kolesterol ud af tarmene

3) Fibre giver meget fylde og få kalorier. Dette betyder, at du kan spise meget fiber uden at indtage særlig mange kalorier. Fibre mætter dog ikke så længe som eks. proteiner.

4) Fibre er med til at producere hormoner, hvilket mennesket er afhængig af.

5) Fibre har ligeledes indflydelse på blodsukkeret. Hvis du spiser mange fibre stiger blodsukkeret langsommere, end hvis du spiser mange hurtige kulhydrater.

Hvor får vi det fra?

Fibre findes i skallen (fuldkorn) på hvede, rug, byg, havre, majs, hirse og ris, hvorimod solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø, vilde ris og boghvede ikke regnes med under fuldkorn.

For at få nok fibre kan du vælge:

Grahamsmel,  hvid hvede, rugmel, havregryn

Rugbrød med minimum 8 % fiber

Brune ris ca. 3,5 % fibre

Fuldkornspasta ca. 9 % fibre

Grove grønsager – rodfrugter

Grov bulgur – op til 16 % fibre

Gå efter ”fuldkornsmærket”.

Når en vare er forsynet med dette mærke, betyder det, at produktet garanteret indeholder en vis mængde fuldkorn. Eks. I rugbrød og boller skal 50 procent af tørstoffet i produktet indeholde fuldkorn, mens knækbrød, pasta og morgenmadsprodukter skal indeholde mindst 60 procent fuldkorn. Mærket findes på bag-selv blandinger, brød, mel, morgenmadsprodukter, pasta og ris. For at melprodukter og ris kan få mærket skal 100 procent indeholde fuldkorn.

Altså er du leverandør af ”knaldperler” eller  ”halmballer”?

Bedre og bare billig Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Sundt mad er dyrt, sundt mad er besværligt at lave og sundt mad kræver en masse ingredienser, man normalt ikke har i sit køkken – PJAT. Det er NU, der skal gøres kål på kålene!

Hvis du tænker årstidens grønt ind i din menuplan, vil du både kunne købe billigere råvarer, få flere vitaminer og mineraler og beskytte miljøet – altså et helt ”kinderæg”.

Eksempelvis er det lige nu højsæson for de forskellige kålarter. De er billige, mætter godt, og vælger du de mere kompakte eksempelvis  hvidkål og rødkål, får du også  flere fibre end i de mere vandede ”bladsalater”.

Vælger vi eksempelvis at se på mineralet calcium, der er med til at opbygge og vedligeholde knoglemassen, kan du ved at spise100 gram rå grønkål få 210 mg, af 100 g hovedsalat får du 100 mg, kinakål giver 77 mg ,  hvidkål bidrager med 55 mg,  spidskål gir 40 mg og gulerod  25 mg calcium, så når du som voksen (uden knogleskørhed) dagligt har brug for omkring 800-900 mg calcium for at vedligeholde din knoglemasse, så kan et par hundrede gram kål hjælpe til på regnskabet. Kålprodukter er som bekendt også med til at holde maven i gang, og hvor der er vinde er der vej! Luftige vinde af måske lidt ubehagelige dufte kan følge efter et godt måltid, men hvis du planlægger at disse kålmåltider lægges på ”hjemmeaftener”, så er de sociale skader vel begrænsede.  Og.. skulle du slippe en lille vind, er du ikke den første, og vel næppe den sidste dette sker for, og jeg betvivler at udledningen af CO2 af denne grund belastes nævneværdigt på vor klode. Så er der den velkendte og elskede kartoffel. Godt udskældt p.g.a dens høje indhold af stivelse, som efter nogens opfattelse får dit fedtlag til at ligefrem at vokse eksplosivt uhensigtsmæssigt hurtigt – pjat. Kartoflen indeholder både mineralet kalium og vitaminerne C, og B1. Kartofler mætter godt, kan tilberedes på et utal af måder og er billige, men selvfølgelig skal du jo ikke udelukkende leve af kartofler ligesom de heller ikke skal svøbes i fedtstof. Altså kartofler er godt – med måde. Du kan se opskrifter på. B.la kartoffel/porresuppe på min hjemmeside: Sundhedspaletten.dk/nyheder.

Nogle får ikke lige indkøbt grønsagerne, da de ligger i for store portioner. Det kan der også rodes bod på. Nogle forretninger sælger stykvis, men ellers så rengør dine rester af grønsager, del dem groft og put dem i fryseren i eks. en lufttæt plasticpose. På et tidspunkt har du så mange, at du kan lave en henrivende urtesuppe – helt uden at skulle bevæge dig til en forhandler (se opskrift på sundhedspaletten.dk). Næsten alt kan bruges – stokke fra broccoli og blomkål (de er faktisk mindst lige så sunde som selve hovederne), lidt bløde peberfrugter, slatne tomater, selleritoppe osv.

Nogle tror man kun kan lave ”kåldolmere” af hvidkål, men har du først smagt en god hjemmelavet ”Coleslaw”, så ….. – derfor får du opskriften lige her:

1 dl fedtfri mayonnaise

1 spsk. æbleeddike

1 tsk. Dijonsennep

1 ½ tsk. sukker

300 g hvidkål

1 stor reven gulerod

1 håndfuld rosiner

Fremgangsmåde: Pisk mayonnaise, eddike, sennep og sukker. Snit hvidkålen MEGET fint og vend dressingen over. Kan serveres til alle former for kød.

Eller hvad med en gammeldags grønkålssuppe?

400 g frosset grønkål (eller 600 g frisk)

1 l vand

6 kartofler

4 gulerødder

¼ – ½ selleri

2 porrer

Kød i form af hamburgerryg, svinebryst eller andet kød

Fremgangsmåde: Kog kødet og skum urenheder af efterhånden i ca. ½ time. Skræl gulerødder, kartofler og selleri og rens porerne og skær dem i små ringe. Put disse grønsager i suppen og lad det koge sammen med kødet i ca. 25 minutter. Rens grønkålen – hvis den er frisk og hak den fint. Fjern kødet og lad kålen koge i ca. 10 min. Hvis det er frosset skal det koge ca. 7-10 min efter det er optøet. Kødet serveres til suppen. Nogle kan godt lidt sennep til (hvilket for mig lyder u-spiseligt!!). Server også groft rugbrød til.

OG… hvis der i en opskrift står at der skal 1 tsk. honnolullu i, og du ikke har det, ja så glem det og smag dine retter til med de krydderier du har.

Jeg har for øvrigt på hjemmesiden: Sundhedspaletten.dk lavet en liste omkring krydderier og deres anvendelsesmuligheder, som du ganske gratis kan downloade og udskrive.

Nydelse eller ædelse?

Vi bliver klogere og klogere, – kan programmere de mest indviklede computerprogrammer, tænke logiske sammenhænge, og drage konklusioner ud fra vanskelige præmisser. På andre områder er menneskets hjerne slet ikke programmeret til nutiden. Det er her, det kan blive træls. Vores hjerne er stadig indstillet på, at vi skal sørge for at få mest mulig energi, og helt logisk, så bør vi spise det mest velsmagende for at få så meget energi indenbords som muligt. Samtidig signalerer hjernen: Spar på energien, forstået på den måde: Der ingen grund til at løbe, hvis ikke der er behov herfor, for du ved aldrig, hvornår den næste urokse bliver nedlagt, så du igen får næring. De to hormoner Dopamin og Serotonin skulle hjælpe hjernen med at være på udkig efter næringsrig mad.

I dag skal vi ikke selv ud for at nedlægge dagligt bytte. Der er snart ikke det sted, hvor man ikke kan købe en eller anden form for spiseligt og almindeligvis er der altid mad nok. Dette er dog endnu ikke gået op for vores ellers så veludviklede hjerne. Og så er det klart, det er svært – ikke at følge naturens gang, når kagerne dufter, vaffelisene frister, og sofaen ligefrem lokker med bløde puder. Vi har jo også gjort os fortjent til det, så travlt som vi har! For nogle mennesker resulterer denne ”manglende udvikling” af hjernen i for mange kilo på sidebenene, – denne gruppe følger hvad hjernen dikterer, og ville i stenalder tiden være de rene ”overlevere”, idet netop denne gruppe ville overleve hungers perioder – ergo personer, der nemt tager på i vægt, er bare født et par tusinde år for sent – eller- som nyere forskning tyder på er nogle overvægtige mennesker i underskud med serotonin. Andre undersøgelser tyder også på, at i stressede perioder er der større risiko for at stige i vægt, idet sulthormonet Ghrelin, der dannes i mavesækken og virker ind på hjernen (hypothalamus) øges, og man derfor automatisk vil spise mere.

Hvis vi mennesker selv skal have indflydelse på balancen i energiregnskabet skal vi være bevidste om, hvorvidt vi er sultne med maven eller med hjernen. Dette kræver viljestyrke og bevidsthed. I praksis betyder det, at alt er godt – med måde. Det er altså bare mængden vi skal lære at tilpasse. Mange af os kender fornemmelsen af at have spist for meget, være oppustet og måske ligefrem få det dårligt. Forklaring: Ved sult frigives et såkaldt sulthormon (ghrelin), der får os til at spise, Når du har spist frigiver fedtceller stoffet leptin og PYY der begge er mæthedshormoner, der  udskilles i tarmene og transporteres til hjernen og signalerer mæthed, men det tager minimum 10 minutter, fra du har sunket, til hjernen har registreret det.  Spiser du hurtigt kan mave og hjerne således ikke nå at kommunikere, og du risikerer at spise meget mere, end du har behov for, og således bliver balancen forrykket.

Når du taber dig i for hastigt et tempo, tror kroppen, der er begyndende hungersnød – og udløser hormonet Ghrelin – som jo er sulthormonet. Samtidigt udløses mindre Leptin (mæthedshormonet) da du jo nu har mindre fedtvæv (Leptin udløses i fedtvævet). Så det hjælper ikke at springe måltider over eller at ignorere sult.

Gode råd hvis du ønsker at have indflydelse:

• Spis mange grove fiberprodukter herunder groft brød, grove grønsager (eks rodfrugter, kål osv) blodsukkeret svinger kun lidt!
• Sørg for at få sovet nok – 7-8 timer. Ved for lidt søvn dannes mere sulthormon (ghrelin) – og samtidig mindre leptin (mæthedshormon) – du vil spise mere.
• Motion mindsker mavens produktion af ghrelin. Og hård motion øger hormonet PYY (der også er et mæthedshormon)
• Spis langsomt, smag og nyd maden.
• Vent 10 minutter inden du øser 2. portion op (hvis det så stadig er nødvendigt?)
• Indfør reglen om, at det er ok at levne og mærke efter om du er reel sulten – eller sulten for sjov,– og denne regel bør selvfølgelig gælde for både børn og voksne.

Julen glæder og udfordringer Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Jeg er overbevist om at et samfund uden traditioner er et meget fattigt og trist samfund. Det er sundt at have samlingsfunktioner rundt om i de små hjem med både unge og ældre.  Jeg eeelsker julen, og hvad dertil hører, men jeg er absolut ikke tilhænger af, at den nu starter allerede i slutningen af oktober. Jeg holder rigtig meget af at gå ”mørkningsture” sidst på eftermiddagen i eks. Thisted by, især hvis jeg ikke går efter noget bestemt, se på alle de flotte udsmykninger, lys i gader og vinduer og snakke / hilse på dem jeg kender, men….. en enkelt sætning kan få mig op i ”det røde felt”, nemlig sætningen:  ”Nå er du ved at være færdig til jul”? Jeg svarer høfligt på spørgsmålet hver gang (for det har jeg lært hjemmefra), og svaret har altid været – og vedbliver med at være: ”Det ved jeg ikke, hvad vil det sige”? For hvad er det, vi skal nå at være færdige med? Jeg snakker ofte med småbørnsfamilier, – for hvem julen – og tiden op til meget gerne skulle være en hygge og familietid, som giver udtryk for, at julemåneden mange gange kan være et ”helvede”. Enhver forening, skole, institution osv med respekt for egne traditioner indbyder til julearrangementer, og de første 3 sociale sammenkomster er da også meget hyggelige, men ofte hører jeg folk sige, at de faktisk ikke orker SÅ mange arrangementer og ofte deltager, fordi de ikke kan være andet bekendt. Og her mener jeg så, at det hyggelige kan kæmme over og blive en belastningspligt. Omvendt er der også en stor gruppe, som aldrig eller sjældent bliver ”belastet” af disse arrangementer. Her tænker jeg eksempelvis på de ensomme uden det store ”netværk”.  Kunne man måske lige så forsigtig foreslå, at nogle arrangementer blev udskudt til hen i januar, der for nogle kan være lidt tom efter julens festivitasser. I min ”pigegruppe” holder vi eks julefrokost i februar. Jeg eeelsker gaver især at give dem, men hvor sund er vores tilgang mon til alle bestillingslisterne i legetøjskatalogerne? Hvis børn ikke lige ved, hvad de skal ønske sig, så kan de vel altid finde noget i de kulørte hæfter. Selvfølgelig skal børn (og barnlige sjæle som jeg selv) udveksle gaver, men jeg er ikke så sikker på, at forberedelserne med at stresse rundt og finde på, købe ind, bytte og afstemme ønsker, er så sundt for den enkelte, men det styrker da indkøbene i vore butikker. Ja julen kan blive dyr. Et forslag til gaver kunne måske også være (især for voksne), at man byttede ydelser med hinanden. Jeg kunne da godt bruge endnu en julegave i form af, at få hjælp til at haven blev gjort forårsklar!

Julen betyder god mad, slik og meget andet, og hvor smager det dog dejligt og hvor er det hyggeligt. Ja december er hellig i den forstand, at der har man lov til at ”spise igennem” – det er vel også derfor at blade og andre medier bugner af slanketilbud i januar måned. Men når alle herlighederne nu allerede ligger og appellerer til vores indkøbslyster, er de svære at lade ligge. Faren  kunne også være, at de blev udsolgt inden man fik dem købt. Problemet er bare ofte, at man alligevel skal af sted igen, da man har spist første indkøbskvote, – og så er der jo lige det, at julen varer lige til påske eller er det bare vores hamstring der varer så længe?

Julen er kommet for at blive – heldigvis. Brunkagerne skal bages, julelys hænges på træerne, gaver skal fordeles, kalendere afstemmes og vi skal rigtig hygge os, ja lad os det

På vej hjemmefra  Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

I min generation (50+) er vi opdraget til at lave mad fra bunden, spise 3 ”hovedmåltider” og ”varmt” til aften, bruge råstoffer så som kartofler, løg, porer, kød osv. Jeg kan godt blive lidt bekymret, når jeg her i Thy hører (mange)unge mennesker fortælle om deres spisevaner, efter de er flyttet hjemmefra.  Ingen tvivl om at de med velbehag spiser al den gode veltilberedte mad, der serveres på hjemmefronten, men når de selv skal til at stå for den daglige tilberedning, tages ofte den lette løsning med færdigkøbt mad så som pizza, færdigretter, nudelsuppe osv. Mange unge har ikke hjemmefra været vant til at deltage i den daglige medlavning, og er derfor heller ikke vidende om hvilke ingredienser, der indgår i ganske almindelig hverdagsmad, eller hvor hurtig sundt mad faktisk kan tilberedes, og det er synd, for ”færdigmad” er både dyrt og i de fleste henseender ikke særlig sundt.

Forestil dig din unge krop som fundamentet til et nybygget hus. Det er nu, du grundlægger hvor solidt huset skal stå – også om 50 år. Hvis du ikke har stærke knogler (nok med kalk og D vitamin), et godt immunsystem (får du eks. nok C og E vitaminer?),har tilstrækkelige muskler (protein er kroppens byggesten, og dem findes der ikke mange af i eks. nudelsuppe), har energi og udholdenhed (får du din energi fra de hurtige – simple kulhydrater, der meget hurtig er ude af systemet uden at bidrage til opbygning af kroppen, de halvhurtige eller de langsomme, der bidrager til både opbygning og øget mæthed? ),skal der en fænomenal god ”håndværker” til at ”opføre” et sundt menneske. Ved du hvordan usundt fedt i det lange løb kan ødelægge din krop – både rent kosmetisk og sundhedsmæssigt eller er du ”fedtfanatiker”, og tror at al fedt er usundt og bør undgås? Og jeg kunne nævne meget mere – men!  Nye undersøgelser tyder dog på, at den nye trend blandt hovedstadens unge er, at spise ”gammeldags hverdagsmad”, så jeg kan da håbe på at denne trend engang i nær fremtid når til Thy. Jeg vil dog lige pointere, at ”gammeldags” mad ikke altid er garant for sundt mad.

Tiden er kostbar, og det skal være nemt at lave et velsmagende måltid. Ja det syntes vi ”gamle” også. Derfor er det en god ide, at bruge en time eller to på at finde ud af, hvad du kan li. Lav en madplan – måske sammen med ”mor” – måske til flere uger (sæt dig sammen med andre og byt ugeplaner, så får du dobbelt så mange). Find nogle lette opskrifter, og afprøv dem hjemme (inden du rejser hjemmefra). Sørg for altid at have de basisvarer, der indgår i de fleste retter (kartofler, ris, grønsager – evt. frosne osv.). Lav dobbelt portioner og put dem i fryseren til de dage, hvor du har rigtig travlt. Og bliv bevidst om hvordan ”mæthed” fra sund mad føles i forhold til ”junkiemad”.

Jeg vil rigtig gerne være behjælpelig med at fremme ungdommens spisevaner her i Thy, og derfor arrangerer jeg sammen med Thy-Mors energi et korterevarende forløb over 5 gange (eller en hel lørdag), hvor unge mennesker i praksis og teori kan lære at lave ”orn`lig”, hurtig, nemt, billigt og velsmagende mad, spare på energien, og sammen med en ”bankmand” lære at lave et bæredygtigt budget og få mest for pengene.

Efter de fede kommer de magre. Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Der fokuseres – især i januar måned på personer med ”kraftig hud”. Blade og andre medier tilbyder mere eller mindre virksomme slankeprojekter, men der er også en overset gruppe, nemlig de personer, der har den omvendte udfordring. De er for magre, og denne gruppe har en lige så ”fyldig” udfordring som de kraftige. Mange tynde personer oplyser, at deres kropsfylde ofte kommenteres af andre i vendinger som….”Ih hvor er du tynd”, ”du er da heldig, at kunne spise, hvad du har lyst til”, ” sikke nogle tynde lår du har” osv, og som de magre siger, så har de oprigtig ikke lyst til at være så tynde, og de kommenterer jo ikke de kraftige personer med: ”ih, hvor er du tyk”, ”du skal da vist passe på, hvad du spiser, ”eller ”du er da godt nok i besiddelse af et par fede lår”. At mange af disse kommentarer ofte afleveres som en form for kompliment i forhold til egen kropskorpus opfattes ikke altid som sådan af de tynde personer.

Men hvornår er man mager/for tynd? Sundhedsstyrelsen har sat grænsen ved et BMI (Body Mass Index) på under 18.5. Men… i dag hvor gennemsnitsvægten er øget betydeligt, sygner personer selv over dette BMI ofte som værende magre, for vi har ligesom vænnet os til, at mere korpulente kroppe, er det mest almindelige, og de ”normalvægtige” opfattes dermed som magre. At man hos nogle både kan se og evt mærke ribbenene, er som regel ikke ensbetydende med, at de er underernærede.

Når jeg har personer, der kommer og ønsker hjælp til at få mere kropsfylde, handler det grundlæggende om at 2 ting. Hvor meget genetik / forbrændingshastighed ligger til grund for kropsbygningen, og kan der ændres på kostsammensætningen? Hvis man er født af et par forældre med sparsom kropspolstring, er man selvsagt genetisk disponibel for selv at undgå overvægtens kvaler, og ofte er det begrænset, hvor meget, man selv kan gøre for at udrette muskulære mirakler. Det handler ikke kun om polstring, men derimod om, at protein, kulhydrat og fedtfordelingen passer sammen, altså – rigtig ernæring. For især drenge kan det være vigtigt at have korpus. For nogle kan selvværdet været truet, hvis man som 16 -18 årig mangler ”mandighed”. Man kan træne og træne og løfte en masse jern, men uden byggemateriale (protein) til at opbygge muskler og bindevæv med, er projektet dømt til at mislykkes. Det kvindelige køn kan opleve at mangle både lidt til ”gården og til gaden”. Kvinder er dog oftere veltilfredse med en ”hvepsetalje” og tynde lår, end mænd er.

Almindeligvis har voksne behov for 15-20 % af det daglige energibehov i form af protein. Man kan også sige det således at voksne (hvis du er rask)dagligt har brug for 0,8 g protein pr kilo kropsvægt. I alt ca. 56 g ren protein. Det er desværre bare ikke alt protein der i kroppen optages lige godt.  Æg, kød, fisk og kartofler er nogle af de produkter hvor du lettest optager proteinet fra. Til oplysning kan nævnes, at i 100 g magert kød optages ca. 20 g rent protein. Så er det at nogle spørger, om ikke det er en god ide at bruge proteinpulver? Og dertil er svaret grundlæggende NEJ, det er noget opreklameret f.. Det er et mikroskopisk mindretal i Danmark, der ikke får tilstrækkeligt. Og dog – hvis du er i gang med at opbygge din krop til at udholde en ”ironman” inden 1. februar (2014), kunne det måske være en ide, men der findes ikke så mange i denne kategori. NEJ spis noget godt dansk naturligt føde.

Men… for meget og for lidt fordærver alting.

Jamen noget sukker skal vi da ha `ik? Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Ude at handle – slik, kager chokolade og andet godt nærmest falder ned i indkøbskurven af sig selv. I dag er det blevet almindeligt at spise ”lørdagsslik” hele ugen. Når vi er uoplagte eller sultne for sjov går vi ikke til angreb på en persillerod – nej der kræves noget helt andet – slik eller andet sødt. Hjernen kræver nemlig sit ”stof”. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn under 3 år ikke får tilsat sukker, børnehavebørn max 30 g. større børn max 45-50 g og voksne (en mand af de største)max 70 g tilsat sukker dagligt. Til orientering: ½ l. sodavand så er kvoten brugt (50 g. sukker). Dette svarer til max 10 % af den daglige energitilførsel, og hvis du nærlæser varedeklarationer, vil du meget hurtigt opdage at der er tilsat sukker i rigtig mange produkter. Det står under kulhydrater og lige nedenunder står der ”heraf sukkerarter”. Hvis du prøver at lægge alle dine små indgifter af sukker sammen, kan det være meget vanskeligt at holde sig indenfor de anbefalede værdier – endda uden ”lørdagsslik”. Heldigvis indregnes ikke den frugtsukker der findes i frugt.

Hvad er sukker: en form af kulhydrat som ikke er nødvendigt i vores kost, men som smager pokkers godt. Samtidig har hjernen brug for brændstof (glucogen) der kan dannes ud fra alt det vi spiser – altså proteiner, fedt og kulhydrater, men energiomdannelsen går hurtigst når vi spiser sukker i form af slik, honning, kager osv. da det ikke kræver den store forarbejdning. Det er også derfor at energiforladte cykelryttere ikke spiser gulerodsstave under krævende etaper, men derimod indtager letomsættelige kulhydrater.

Omkring 10 % af den danske voksne befolkning må betegnes som værende sukkerafhængige, hvilket betyder at os i denne gruppe bare MÅ have hurtige kulhydrater (sødt) – og denne trang er tydeligst sen eftermiddag og aften. Der er forskel på bare at være ”slikken” og være afhængig. Nogle kan få styret  sukkerlysten ved et enkelt stykke chokolade eller 3-4 stykker slik – mens andre oplever lysten anderledes.  1 stykke er for meget (du vækker din trang og kræver straks mere) og 3 stykker er for lidt (din trang er først dulmet når hele posen er tom). Det er SÅ nemt for den ”normale” gruppe at påstå, at sukkerafhængighed er noget vås, ”du kan da bare lade slikket være, og spise en gulerod i stedet”, men ”de” ved ikke ved hvad de taler om fordi:                                                                                                                                                             Her kunne der komme en lang forklaring på neurotransmitterstofferne Dopamin og Opoioders øgede omsætning ved indtagelse af sukkerstoffer – hvilket jeg vil sparre Jer for. I stedet vil jeg meget kort prøve på ”godt dansk”: For at have det godt kræver hjernen et stof ved navn Dopamin. Valide undersøgelser tyder på,  at sukker øger omsætningen af Dopamin. Sukkerafhængige har mangel på Dopamin, og da det netop er dette stof, der skaber velvære er problemet der. Ergo kræver sukkerafhængige mere ”stof” end andre for at føle velvære. Samtidig har sukkerafhængige ofte tendens til depressioner og / eller har lettere ved at blive afhængige af andre stoffer eks. alkohol, idet det er de samme mekanismer der gør sig gældende. MEN … der er en redning for at komme ud af sit sukkermisbrug, selv om det er svært. Gennem et 5 ugers forløb har du individuel eller i gruppe mulighed for at ændre dit liv for altid – og tro mig, jeg ved om nogen, hvad jeg taler om.

Test her om sukker (hurtige kulhydrater) styrer dit liv!

• Jeg spiser gerne søde sager – også i smug.
• Jeg kan finde på at lyve om, hvor meget sødt jeg spiser.
• Jeg spiser gerne ”lyst” brød, cornflakes, pasta og popcorn.
• En eller begge mine forældre er/var glade for sødt.
• Jeg får dårlig samvittighed over ”igen” at spise ”forkert”.
• Jeg kan have svært ved at koncentrere mig når jeg virkelig ”trænger” til sødt.
• Jeg vil gerne ”arbejde” for at få fat i sødt.
• Jeg har trang til andre ”stoffer” (alkohol, røg, stoffer).
• Jeg vælger dessert frem for forret.
• Jeg er overvægtig og har svært ved at tabe mig.
• Jeg overreagerer ved stress.
• Jeg har lettere end andre ved at blive deprimeret.
• Jeg svinger meget følelsesmæssigt i min hverdag.
• Jeg er ”kvartalsafhængig”.
• Jeg kan få det dårligt hvis ikke jeg får ”mit stof”.

Er du enig i flere af disse påstande, kan du meget vel være sukkerafhængig.

Forskere har lavet undersøgelser af sukkerafhængiges hjerner, der viser at når denne gruppe personer ser og får lyst til sødt, iltes deres hjerner mere end ”normale” personer. Andre undersøgelser på sukker OG kokainafhængige rotter viser, at hvis de kun får mulighed for at vælge et af disse to stoffer – så vælger de sukkeret. Det giver stof til eftertanke. Dette er kun 2 ud af mange undersøgelser, der med al tydelighed viser, at sukkerafhængige personer ikke BARE kan lade det søde være, men at det kræver stor viljestyrke, men også indsigt før en afhængighed af sukker kan blive en ”kontrolleret” afhængighed – mængden af Dopamin ændrer sig nemlig ikke, uanset hvor standhaftig du er – og det hjælper IKKE at gå over til lightprodukter – men det er en hel anden historie

Lightprodukter:

Der findes mange lightprodukter. Nogle er energiholdige (indeholder ca. halvdelen af almindelig sukker) og får blodsukkeret til at stige – dog ikke helt så meget som ved sukker, mens andre ikke indeholder energi og ikke påvirker blodsukkeret. Findes ofte i ”sukkerfri” slik, tyggegummi og ”sukkerfrie” desserter.

1. kategori: Sødemidlerne ender på ”ol”.

Sorbitol (E 420)

Maltitol, maltitolsirup (E 965)

Isomalt (E 953)

Lactitol (E 966)

Xylitol (E 967)

2. kategori. Disse anbefales til diabetikere.

Cyklamat (E 952) Sakkarin (E 954)

Aspartam (NutraSweet®) (E 951)

Acesulfam K (Sunett®) (E 950)

Thaumatin (E 957)

Neohesperidin DC (DC=dihydrochalcon) (E 959)

Sucralose (E 955)

Erythritol (E 968)

 

Nu kunne du jo godt få den fikse ide at for at undgå ”det farlige sukker” – så bruger du da bare sødemidler og tror, at så er alt godt, men nej!!!!!!

Der er problematikker som videnskaben arbejder på højtryk for at blive klogere på.

En nylig undersøgelse af 500 personer fulgt gennem 10 år hvor der er taget højde for ”alt” afslører, at personer der drak lightsodavand (2 eller flere dagligt) havde 70 % større livvidde end referencegruppen.

Undersøgelsen referer til at lightprodukterne indenfor sødestoffer ændrer mæthedsfornemmelsen og kan skade hjerneceller. Hvorfor putte tilsætningsstoffer i kroppen? Så snup da hellere en halv almindelig sød sodavand og nyd den i stedet for at bælle en hel. Men drik dig først ”utørstig” i vand, for det tager ikke lang tid at drikke en masse kalorier.

At komme ud af sit misbrug er muligt, men at komme af med sin afhængighed er noget helt andet. Når du via viden og øvelser er nået så langt at du ikke TRÆNGER på samme måde som før, er det muligt – faktisk ret nemt at smutte forbi slikket uden at der lige er en eller anledning til at købe det. MEN du vil ALTID kunne drages mod det søde, og falder du først i – ja så starter du forfra.

Så tror du måske det er bedre at spise ”sundt slik” i form af kandiserede banan og abrikosskiver – men der tager du grueligt fejl – det er de rene sukkerbomber.

Jeg kan hjælpe dig, og jeg ved hvad jeg snakker om.

• Har været hele turen igennem – op til mange gange – er nu ”kontrolleret misbruger”.
• Har skrevet afgangsprojekt i min human ernæringsdiplomuddannelse omkring sukkerafhængighed – med fint resultat.
• Har hjulpet mange med at blive klogere på HVORFOR de kræver stoffet, og HVORDAN de kommer af med d

Så er der vitaminer i luften Sundhedsklumme fra Sundhedspaletten, som har været bragt i Thisted Posten

Foråret er kommet, solen skinner og D vitaminerne slås om at komme under huden.

Vidste du, at personer med lys hud sandsynligvis får D vitamin nok, ved at opholde sig i solen blot 15 minutter 3 gange i ugen i sommerhalvåret, mens personer med mørk hud kræver ca. dobbelt så lang tid? (Solarium giver ingen eller kun meget ringe mængde D vitamin).  Om sommeren er det således ret simpelt at få depoterne fyldt op. Dette betyder dog ikke, at du skal undgå at bruge solfaktorcreme.

Der kræves D vitaminer for at optage kalk til knogler, tænder osv.

Voksne anbefales 5 – 7,5 µg D vitamin dagligt, mens personer over 70 år anbefales 20 µg D vitamin dagligt sammen med 800 – 1000 mg calcium. I Danmark er det ifølge Sundhedsstyrelsen almindeligt forekommende at den voksne befolkning ikke får nok D vitaminer – specielt i vinterhalvåret. Men hvorfor er D vitaminer så vigtige? For at du kan optage calcium (kalk) i dine knogler, tænder osv kræves D vitamin. Udover den velkendte sygdom osteoporose også kaldet knogleskørhed, hvor knoglerne afkalkes, peger valide studier nu også i retning af, at mængden af D vitamin muligvis også kan have indflydelse på hjerte-karsygdomme, kræft, diabetes og dissemineret sklerose m. fl.  For at få tilstrækkeligt D vitamin kan du, som sundhedsstyrelsen for øvrigt anbefaler hele året, eks. spise 200-300 gram fisk om ugen. Kød æg og mælk indeholder også mindre mængder D vitamin. En multivitaminpille er også en mulighed, hvis ikke man får D vitamin på naturlig måde.

Muskel og ledsmerter og forringet balance kan være symptomer på D vitaminmangel. En blodprøve kan afsløre din D vitaminstatus.

Derfor: nyd solen i tilpasse doser (med solfaktorcreme), spis godt med fisk, der for øvrigt indeholder meget andet godt end D vitaminer og bevar dine stærke knogler.